Regulering af din førtidspension
Din førtidspension bliver beregnet i forhold til din økonomiske situation. Det har derfor betydning for din førtidspension, hvor meget du og din eventuelle ægtefælle eller samlever tjener ved siden af din pension.
Det betyder også noget, om du eller din ægtefælle/samlever har andre indtægter, fx andre pensionsindtægter eller renteindtægter.
De supplerende indtægter, som kan få betydning for størrelsen af din førtidspension, er:
indtægt ved personligt arbejde - løn, honorar mv.
udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat af
aktieindkomst
positiv kapitalindkomst
Hvis du er enlig
Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter op til 64.100 kr. om året (2009), uden at det påvirker din førtidspensions størrelse. Din førtidspension bliver sat 30 kr. ned, for hver 100 kr. din samlede indtægt er højere end 64.100 kr. (2009). Du får ikke udbetalt førtidspension, hvis du samlet set har indtægter, der er højere end 676.500 kr. (2009).
https://www.borger.dk/Emner/Pension/typerafpension/Folkepensionfoertidspensionmm/foertidspension/Sider/Førtidspension-nyordning.aspx#RichHtmlField2Bookmark7