/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 22986
pbp_et 20151
dova 19847
ans 13847
stig54 12614
vagnr 12299
transor 10878
trimare46 9592
10  refi 8540
Ventilation
Fra : cielo4
Vist : 1981 gange
150 point
Dato : 16-04-09 14:20

Hej!

Vi er igang med at montere rørene til et varmegenvindsanlæg. Vi har ført hovedrøret i Ø160 og neddimensioneret til Ø125 ved afgreninger. Vores entre er bygget senere end selve huset og for at få en udsugning der bliver vi nød til at neddimensionere til Ø80 og sætte udtaget på væggen.
Kan det blive godt, eller kan vi lige så godt lade være når røret bliver så lille?



 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-04-09 14:23

Der er ingen krav til luftmængden i en entre. Normalt vil den IKKE være ventileret mekanisk. Iøvrigt lyder dimensioneringen ikke specielt logisk. Husstørrelse? Anlæg?

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-04-09 14:29

Hvis det er en lille maskine (Energi I eller Comfort 300) kunne hovedkanalen med fordel være 200. Ikke mindst bør hætterne i taget kipmonteres og være 200. Grenene kunne godt være 100. Men afhængig af hvilken luftmængde kunne selve ventilerne være 125. Selvfølgelig alt under forudsætning af at intensionerne i BR jagtes (=særdeles lavt SEL). Men udformningen og hvordan bør balanceres (enten tryktabberegnes eller fingerspitzgefühl)!

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 16-04-09 18:26

det kan evt komme til at suse lidt i røret, men ellers bør der ikke være de store problemer.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-04-09 19:06

Der kan ikke blive tale om kanalstøj ved så lave hastigheder som der vil blive tale om her. Men energiforbruget kan blive problematisk at holde indenfor de rammer der er udstukket i BR. Strømningsstøj er først et problem ved hastigheder på den anden side af 6m /sek. Og ønskes f. eks. bare en anelse sug i entreen f. eks 25 m³/h giver det 1,4 m/sek. Men det kan komme til at knibe lidt med ventilens tryktab (og egenstøj, hvis den vælges som en ø80 ventil).

Som tidligere nævnt, medfører forsøg på at overholde BR, at anlæggene bliver vanskelligt indregulerbare og vindfølsomme af h.til (især hvis hætterne ikke kipmonteres). Riste i gavle brugt til indtag/afkast gør det helt uspiseligt.

Kommentar
Fra : cielo4


Dato : 16-04-09 20:07

Det er en Nilan Comfort 300. Huset er ca. 160 m2. 90 m2 i stueplan og 70m2 på 1. sal . Hvorfor lyder dimensioneringen ikke logisk?

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 17-04-09 08:46

Relativt store side kanaler og relativt små hovekanaler. Logikken afhænger af antal betjente rum.

Luftmængdekravet er 160 x 2,35 x 0,5 = 188 m³/h => 2,6 m/sek i ø160 kanal

Kommentar
Fra : alka


Dato : 20-04-09 10:51

Et hvert rør vil virke, med de rørstørelser du omtaler cielo4. Det er så et sp. om hvor meget der kommer ind/ud. Det er rimelig vigtigt, at ventilen i loftet justeres rigtigt. Har man ikke måleudstyr, kan man som tommelfingerregel, tage et stk. A4-papir, og sætte for en udsug-ventil, papiret skal lige akkurat kunne blive hængende.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 20-04-09 11:07

Bekymrende vejledning du afgiver der Alka! Må jeg i den forbindelse henvise til VENT Ordningens instruktioner i korrekt måling og indjustering af anlægget. Dvs fastlæggelse af luftmængden, med behørig opgivelse og udregning af målefejlen (som funktion af pendlinger, tryk, temperature mm). Dernæst vil man forsøge at lave en forholdsindregulering vha differenstrykkene målt over de respektive ventiler. Dette kan være lidt halvsvært hvis ventilerne er væsentlig for store. Anden metodik kan være en såkaldt normtragt (ikke en hjemmelavet). Sådan en, sammen med et vinghjul kan give en nogenlunde hæderlig måling. Men fælles for alle diss typer målinger er: De er ikke specielt præcise ved lave tryk og lave hastigheder. Dog ca 1000 gange mere præcis en "A4" metoden!

Hvordan anvendes "A4" metoden iøvrigt på indblæsning ?!?!??!?!??!??!?!?!?!?!

Ellers kan man læse om indregulerings- og måleteknik i VentilationsStåbien, de små Glent bøger eller bedre Danvak Varme og Klimateknik (2 bind).

Et bedre fif: Balancer kanalsystemet i projektfasen. Nøjes med at måle hovedluftmængden. Rend evt ventilerne igennem med en lære + sonde + mikromanometer. Så er du tæt på. Det andet er fusk og ikke engang en garvet indreguleringstekniker kan tilnærmelsesvis gætte bare tæt på.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 20-04-09 11:10

Og selvfølgelig lige den smarte:

Anlægget på fuld skrue og juster det hele indbyrdes.

Derefter dæmpes hastigheden til det man vil have og de to hovedluftmængder måles/justeres.

Så duer det (og du har hæderlige måletryk).

Kommentar
Fra : cielo4


Dato : 20-04-09 20:46

Nilan Comfort 300 er lavet til at starte med rør på Ø160. Men er det bedre a neddimensionere grenene til Ø100 i stedet for Ø125?
Mht. blæs over brændeovn er jeg blevet lidt forvirret. Jeg har lige fået at vide, at Genvex laver sug over brændeovn på deres tegninger! Vi har ført blæs.
Vi regner med at få en fagmand til at indregulere anlæget.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 21-04-09 08:52

Kan vi ikke få lidt at vide om ruminddelingen, det ville gøre tingene meget nemmere.

NB Tilslutningsdiameteren er ikke udtryk for at denne dimension er det evigt saliggørende.

Kommentar
Fra : cielo4


Dato : 21-04-09 13:02

Der er køkken alrum på ca. 22 m2. Her laver vi sug i køkkendelen og blæs over indbygningsbrændeovnen (har glas til to sider - den anden ind til tv-stuen) i den anden ende. I halv-åben forbindelse med køkken alrummet er tv stuen på ca. 17 m2 hvor vi har lavet blæs ca. midt i rummet. Sidst er der kontor på 17 m2 hvor vi blæser og badeværelse på 6-7 m2 hvor vi suger. Ovenpå er der 3 værelser a ca. 17 m2 hvor der er blæs og badeværelse på 10 m2 hvor der er sug.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 21-04-09 14:10

Det er nogenlunde nemt:

De tre udsugninger laver du med ø 125. De to badeværelser skal hver yde 56m³/h ialt 112 og den resterende skal så yde 76 for at det går op. Ergo laver du også den til de 56m³/h også bruger du en ø100, eller en ø80 i din entre, lige til at fjerne duften af vådt tøj.

Altså 56 + 56 +56 + 20 m³/h. Hvis manifolden laves tæt på maskinen, kan ø160 i hovedkanal gå. Men føres en langsgående kanal, kunne ø200 være anbefalelsesværdigt. Vigtigt at du sætter en zonedæmper i køkkenet og evt i entreen. De to badeværelser en mindre følsomme for lydoverhør. Brug en 900 lang hoveddæmper. Gerne i ø160 inden du evt går op i størrelse (hvis du gør det).

Bruger du igen manifold-ideen kan du anvende ø 100 ventiler til alle indblæsningerne. En ULA100 fra Halton yder med 3mm spalte et modtryk på ca 22 Pa og har en egenstøj <20dB. Så hvis du ikke laver ulykker med hovedkanalen skulle du få noget der var nemt. For nemheds skyld vil man forsøge at få alle ventiler til at yde nogenlunde det samme. Måske lade brændeovns-ventilen yde lidt ekstra. Igen kan overstørrelse-hovedkanal fra lyddæmperen og frem være fornuftigt. Påklip må ikke sidde i ryggen lige efter bøjninger og slet ikke i kværk-siden. Hoveddæmperen kunne fint være ø160 x 1200 og med deldæmpere ø100x600 foran alle ventiler.

Bruger du Exhausto's meget fine THA og THF hætter kan kipmontage og størrelse 160 anbefales.

Kommentar
Fra : cielo4


Dato : 21-04-09 22:58

OK. Men er Ø100 bedre end Ø125? Problemet er, at vi har købt ind- og udblæsningsventilerne i Ø125 og det bliver bøvlet at få dem byttet (men det kan nok lade sig gøre). Vi har købt Lindab.

Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 150 point
Dato : 22-04-09 12:20

Har du købt KI og KU bør du alligevel bytte dem. De er simpelthen for ringe.

I Lindab-regi er anbefalingen KSU eller URH (Haltons) til udsugning. Indblæsning KIR 100 (pladen for retningsbestemmelsen fjernes). Bruger du alligevel KIR 125 SKAL du beholde denne, ellers er chancen for kuldedrop faratruende med så små luftmængder.

Godkendelse af svar
Fra : cielo4


Dato : 25-04-09 08:07

Tak for svaret 3773.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173562
Tips : 31660
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383035
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste