/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 18428
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
vaxen 2670
10  ans 2567
2 hunde?
Fra : Juvelen
Vist : 1159 gange
300 point
Dato : 08-04-09 13:05

Hejsa alle
Familien og jeg sidder i den situation at vores dejlige hund fik hvalpe for 6½ uge siden, og nu har det vakt et hypotetisk spørgsmål hos os (nej, vi er ikke politikere hihi) , men vi spekulere på om vi skal beholde en af hvalpene .
Så mit spørgsmål går ud på om der er nogen der kan komme med fordele/ulemper med det at have 2 hunde ?
Da begge hvalpe er tæver vil det blive 2 tæver der ville komme til at gå sammen.
Min egen tæve er lige fyldt 3 år og usædvanlig rolig .
Vores bekymring ligger til dels i, om den ældre hund vil ændre sig . Hun er meget påvirket i sine løbetider , ekstrem depressiv .. vil hun evt. blive gammel og grå med en lille i huset ?
Har det indflydelse på den hormonelle indvirkning med en af hendes egen hvalpe i huset , eller er det menneske-skabt vrøvl?
Hun leger fint nu med de små , og gør dem stadig rene (hvilket ikke er normalt hvad jeg har læst mig til) .
Vi sidder med dette spørgsmål , fordi de 2 små nu er de 6½ uger , vi har annonceret alle tænkelige steder, men der har ingen interesse vist for dem .Vi ved at den ene af hvalpene kræver en del træning og opmærksomhed.Her i huset er vi begge er hjemmegående , så vi ville kunne tage os af 2 hunde. Ellers skulle denne hvalp på en gård .
Håber inderligt at I vil komme med alle jeres forslag og ideer , og stil gerne spørgsmål hvis i har . Jeg er på bar bund i denne henseende .


 
 
Kommentar
Fra : bb1


Dato : 08-04-09 13:24

Hvis I som du skriver begge går hjemme, så er der ingen problem i at have to hunde. Tæven vil sikkert blive glad for ikke at være allene nu den har oplevet, at have et kuld og hvalpen vil også blive glad for at være hos moderen især når hun passer sine hvalpe så godt, som I beskriver.
Så klø på......

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-04-09 13:32


En meget lang smører, som du forhåbentlig kan bruge--- og tillykke med hvalpene


Én hund - eller flere?

Spekulerer De på at få endnu en hund i familien? Så er der faktisk en hel del at tænke over.
Det er ikke så gnidningsløst, som mange tror. Men er man sig de lurende farer bevidst, kan man mindske risikoen for, at det går galt.

Af hundepsykolog Anders Hallgren Oversat fra svensk af Hanne Goldschmidt

Det positive ved mere end én hund er let at se. Hundene giver hinanden en vis grad af selskab og beskæftigelse. Som oftest bliver de gode makkere, der støtter hinanden ved forskellige aktiviteter. To tør mere end én. Noget, der kan virke skræmmende for en hund, er lettere at nærme sig for to. Hundene har også hinanden at lege med. De kan tage sig af hinanden og få kontakt.
De lærer også hundesprog mere effektivt, fordi de dagligt øver sig på hinanden. For hundeejeren bliver der flere muligheder for både træning og hygge.

Når den ene dør

En fordel for os mennesker ved flere hunde er, at det er lettere at acceptere tabet og sorgen, hvis den ene hund dør. Den anden er jo en trøst og støtte. Sorgen er lige stor, men man kommer ofte lidt lettere over den. Tiden og den anden hund hjælper til med at læge sårene.

Jo, at have flere hunde medfører flere store fordele. Men kender man ikke også ulemperne, kan der let komme problemer. Derfor vil jeg helst beskrive dem - uden at afskrække. De problemer, der kan opstå, er nemlig lette at forebygge.

At have to eller flere hunde af samme køn er mere risikabelt, end hvisde er af forskelligt køn. To hanhunde er naturlige rivaler om tæver og er ofte mere krigeriske. Hvad tæver angår, har de som regel en mere fredelig sameksistens end hanner.Men når to tæver bliver uvenner, er det tit værre end med hanhundene. Risikoen øges ofte dramatisk under løbetid og ved falsk graviditet.

Med visse racer, fx cavalier king charles, shetland sheepdog, collie eller setter, er risikoen for ballade ikke så stor. Men hos andre racer, fx schæfer eller visse terriere, er den større. Det skyldes, at forskellige racer har forskellig aggressionstærskel - selvfølgelig med en stor margin for individuelle variationer.

Jo tættere to hunde af samme køn er på hinanden i alder, desto større er risikoen. Der skal helst være 3-4 år mellem hundene. Derfor skal man aldrig falde for fristelsen til at købe to kuldsøskende af samme køn.

Hvis de bliver uvenner

Er det håbløst, hvis to hunde i en familie bliver uvenner? Nej, efter min erfaring er der en hel del at stille op, og prognosen er ikke så dårlig, som man tror, når man ser hundene slås. Har de været venner i længere tid og pludselig uden synlig årsag begynder at slås, har man god grund til at antage, at der er en medicinsk årsag. Smerte er en af de almindeligste grunde til irritation, men der er også andre årsager. Det vigtigste er at finde grunden, så stiger chancerne for at få hundene til at enes igen.

Hvis hundene er blevet uvenner, skal man ikke gå ud fra, at det skyldes misundelse. Man kan nemlig stille spørgsmålstegn ved, om den følelse findes hos hunde - i hvert fald i den menneskelige form. Et menneske bliver vred på den, der favoriseres eller får noget attråværdigt, som man fx kan se det ved søskende-jalousi. Men hunde er mere fikserede på det, de vil have, og ikke på "konkurrenten". Fx bliver en hund ikke aggressiv mod et barn, fordi det får for megen opmærksomhed. Hunden gør snarere mere for selv at blive lagt mærke til.

Har man en hanhund og en hunhund, kan det blive ret anstrengende, når hunhunden er i løbetid. Måske må man, for at løse problemet, skaffe sig et sted at anbringe den ene hund, mens det står på, i hvert fald i de "højløbske" dage.

En ulempe ved at have to eller flere hunde er, at de ofte støtter hinanden for meget. De bliver store i slaget, bare fordi de er flere. Det stiller større krav til hundeejeren om grundig træning, så hundene ved, hvilke grænser man sætter. De må ikke fare på andre hunde for at slås eller i fællesskab jage folk væk.

Mens sådanne grænser er nemme at sætte, når man kun har én hund, er det betydeligt sværere, hvis man har to. Derfor er det vigtigt, at den første hund er velopdragen og problemfri. Ellers bliver den et helt forkert forbillede for den yngre.
Får man problemer med "floksyndromet", skal man tænke på at træne hundene én ad gangen, og bagefter sammen.

Den falske tryghed

Hvis man allerede har en voksen hund og har planer om at få en hvalp, skal man passe på med den tryghed, som den ældre hund giver hvalpen. Det spiller ingen rolle, om den første kun er få måneder ældre.
Hvalpen vokser op med en beskytter, den kan gemme sig bag i den mindste krisesituation. Den bliver til sidst så afhængig af den anden hund, at den intet kan klare på egen hånd - og kan blive et forsigtigt og reserveret individ, når den er alene.

Risikoen for denne "falske tryghed" er let at forebygge. Man skal bare sørge for, at hvalpen i sit første halve leveår er uden støtte fra den voksne hund, når man går tur. De skal jo alligevel ud hver for sig, da en hvalp i opvækst ikke må belastes med en voksen hunds motion. Hvis hvalpen, uden at "beskytteren" er med, får lov at træffe børn, voksne mennesker og andre (rare!) hunde, bliver den tryg i sig selv.

Det siges, at hvis man har mere end én hund, giver hundene hinanden så meget, at de bliver mindre afhængige af og knyttede til deres mennesker. Sådan tror jeg ikke, det er. Tværtimod afhænger det af, hvor megen tid man giver sine hunde, og hvilken beskæftigelse. Kan man aktivere sine hunde med sjove opgaver og have megen kontakt med dem, er det lige meget, om de er to eller flere.

Hvis man har en hund, som skal være længe alene om dagen, skal man absolut ikke forsøge at løse problemet ved at skaffe sig én til.
Mange har gjort det - bare for at opdage, at de har fået to ensomme hunde. I det tilfælde er de ikke til selskab for hinanden. De er for afhængige af deres ledere, deres mennesker. Det er jo omkring dem, alt væsentligt foregår - såsom mad, ture og beskæftigelse. Den eneste rigtige løsning for en hund, der er for meget alene, er, at man skaffer den en "dagplejemor" eller får lov til at have den med på arbejde.

Leg kan give stress

Når man har to eller flere hunde, er det almindeligt, at de leger med hinanden - og de har det sikkert enormt skægt. Men under legen udsondres der stress-hormoner i blodet fra binyrerne. Det sker, for at de kan klare at blive ved. Stresshormonernes opgave er nemlig at styrke muskulaturen ved at sørge for, at fedt, ilt og blodsukker frigøres til tjeneste for musklerne.

Hvis hundenes leg er stressende hver eneste dag, arbejder dette system for meget, og hundene bliver over-aktive. Efter min erfaring skal hunde principielt højst hver anden dag bruge al deres energi på leg med andre hunde, hvis man skal undgå stress. Senere er det selvfølgelig individuelt, hvad de tåler.
Værst udsatte er hvalpe og unghunde, fordi de så let overdriver legene.

Jeg nævnte før, at man med tanke på risikoen for fremtidige slagsmål skal undgå at anskaffe sig to kuldsøskende af samme køn. Faktisk skal man - med tanke på de overdrevne lege - overhovedet helt undgå kuldsøskende, uanset køn.

Desuden lærer hundene gennem leg at jage. De leger jo jagtlege, hvilket er en øvelse i rigtig jagt. Hertil skal føjes risikoen for muskel- og knogleskader. Den risiko er særlig stor, hvis man har én stor og én lille hund, da den store jo kan komme til at lege for hårdt med den lille.

Hunde er vældig gode til at lære af hinanden, især unoder som at gø, jage dyr eller joggere, skræmme små børn m.m. Derimod virker det, som om de konsekvent har held til at undgå at lære hinanden mere ønskelige færdigheder. Man bør altså ikke vente sig, at hundene får nogen særlig positiv indflydelse på hinanden.

En almindelig adfærd, som let overføres fra hund til hund, er gøen. Når én hund gøer, plejer den anden også at begynde - skønt den egentlig ikke ved, hvad den gøer ad. Ophidset adfærd smitter direkte hunde imellem.
Én hund kan man ofte klare at dæmpe ned, når den bliver ophidset. Men har man to eller flere, er foretagendet næsten håbløst.

Desuden hjælper det ikke at råbe op over for hundene, for så forstærkes deres adfærd af ens egen ophidselse. I dette tilfælde anbefaler jeg daglig træning med mange belønninger i form af godbidder. At spise noget har nemlig en beroligende virkning, og da det drejer sig om et stress-problem, gælder det om at træne med noget beroligende.

Det er berigende at have to hunde, men det er også dobbelt arbejde.
Men undgår man bare at falde i de værste fælder, kan alle parter få udbytte af fordelene ved den øgede flok.

http://www.hunde-info.dk/enhund.shtml

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 08-04-09 13:43

for at gøre en lang smøre kort
så er det helt ok at have en nr. 2 hund også selvom det er en datter, de kan have stor fornøjelse af hinanden, blot kræver det at i går til træning med hvalpen og af og til kun tager en hund med til sjov,
der skal være egen tid til begge uden den anden deltager.
Jeg har efter hånden tre afkom efter forskellige tæver og alle trives fint.
Mvh Bevi 54

Kommentar
Fra : TheRealDeal


Dato : 08-04-09 14:16

Kære Juvelen

Jeg mener også du skal beholde en af hvalpene hvis du mener det er en som med tiden vil kunne afløse den gamle hund.

The Real Deal

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 300 point
Dato : 08-04-09 14:26

Ork... Så er alt sagt... Sådan da...

For situationen går jo ikke så meget på at anskaffe to hunde, men på at beholde én af tævens egne hvalpe.
Der er en forskel.

Det er vist mere reglen end undtagelsen, at man beholder én af hvalpene hvis man da ikke tænker på at dyrke opdræt. Hvis man tænker på avl og kennel og alt sådan noget, så er man jo nødt til at se rent praktisk på, om hvalpene er avlsmateriale inden man beslutter sig for at beholde én.

Når I har tid nok, og når I har lysten til det, så ville det da være hul i hovedet at skille jer af med begge hvalpene. Nyd dem og giv jer tiden til at finde den helt rigtige familie til den ene hvalp.
Det er slet ikke så nemt at finde familier, der er gode nok til éns små babyer.. Og man vil altså blive ved med at tænke på, hvordan det mon går med de små pus... Selv år efter de er flyttet hjemmefra.
--Der er også den fordel, at hvis I beholder én hvalp, så kan adoptivfamilien til den anden hvalp kontakte jer hvis de er i tvivl om noget. For så kan I jo fortælle om I har de samme erfaringer med kuldsøsteren.

Det er sørme svært nok at skille sig af med de små pus når de er 8 uger....... Der er ingen som helst grund til at gøre det endnu sværere ved at skille sig af med dem alle.
--Selvfølgelig bliver din 3 årige tæve ikke gammel og grå ved at have liv i huset, --snarere tværtimod. Hvalpen vil jo lege mere med mor når den anden hvalp er væk.

En anden sag er, at hvis din 3-årige tæve er meget præget af sine løbetider, så vil I måske gøre hende mere end en stor tjeneste ved at lade hende sterilisere? Det er sandsynligt, at hun alligevel på et tidspunkt må steriliseres akut på grund af livmoderbetændelse.. Det sker for mange yngre tæver, der har løbetidsproblemer.

---Hvis begge hunde er intakte så vil de efterhånden komme i løbetid nogenlunde samtidig.

---Du skriver:
"Vi ved at den ene af hvalpene kræver en del træning og opmærksomhed."

Hvad mener du? Er der forskel på hvalpene, eller er det bare det, at en hvalp kræver ekstra opmærksomhed? For det gør den da.
Hvor store er de, og hvad er det for nogen? Er det en specielt krævende race?


Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 08-04-09 14:35

Hunden er et flokdyr, og det giver nomalt ingen problemer. Mor / datter forhold funger fint, lad moren opdrage datteren uden at I blander jer mere end højest nødvendig. Så kan I gå til træning med dem hver for sig så I også kan styre dem og den lille vil også binde sig mere til jer.
Jeg vil aldrig kun have en hund for de har meget glæde af hinanden. Vi har haft 4 store hunde af gangen uden problemer, de 2 var mor og søn. Det eneste problem var løbetid med 2 af hvert køn.
Jeg ville ikke betænke min ved at beholde 1 af hvalpene. Ang. moren som er meget påvirket af løbetiderne, ville jeg overveje (hvis I ikke vil have flere hvalpe) at lade hende sterilisere, da det vil hjælpe hjælpe hende også selv om hun forbliver alene.

Kommentar
Fra : Juvelen


Dato : 08-04-09 16:02

wauw 1000 tak for jeres svar
vil lige svare på jeres spørgsmål .
Den voksne tæve er en Welsh Corgi og er "avls-hund" dvs. hun har stambog og er kåret til avl. Hvilket vi osse havde planer om skulle ske om et par løbetider.Hun mente så at ham den lille lækre D/S gårdhund i nabolaget var for lækker , så de små hvalpe er blandings-hunde . Så det er ikke med øje for videre avl vi har i tankerne, men ren og skær til familiehund .Plus at vi har snakket om at få dem begge sterilliseret hvis vi beholdte den ene hvalp.
Birgitta, jeg ved ikke om det er en specielt krævende race , en Welsh Corgi er jo ikke , og har absolut intet kendskab til D/S gårdhundene . Det vil jo nok blive en hyrdehund med lange ben og en forkærlighed for rotter hihi .
Der er allerede nu forskel på hvalpene:
1`eren har meget lyst til at sidde alene og hygge sig med et knude-reb , går selv på opdagelse i haven .Vil ikke så gerne slås , en ufattelig rolig hund , som ville være eminent i en travl familie eller evt børnefamilie fordi hun nemt kan være udenfor menneskehænder hele tiden. Men som selvfølgelig osse ville kræve opdragelse og træning som alle andre hunde.
2`eren har et helt andet sind , hun vil helst enten ligge og sove i vores skød eller hænge i nakken af den voksne tæve, kan ik holde ud at sidde alene i 5 minutter uden at pive-koncerten er udsolgt. Ligeså baryllisk hun er ligeså kærlig er hun osse , men hun har brug for at lære at være alene , men samtidig have en hund som hun kan "støtte" sig til .
Det er så 2`eren vi snakker om at beholde , fordi vi har både tiden, pladsen og en smule erfaring med at træne hunde .. Men dog ikke 2 ad gangen .
Tanken har osse gået meget på at de så vil være to til at tage på tur , den voksne er rimelig til at gå løs , men siger bestemt ikke nej til at få en lille løbetur efter en kanin eller rådyr .
Men ja de vil jo nok føle sig "større" når de er to , og det er jo selvfølgelig en overvejelse .


Kommentar
Fra : chicapigen


Dato : 08-04-09 20:18

hej
jeg har gennem flere år haft 2 schæfer tæver sammen og det gik bare rigtig godt, og da den gamle gik bort var vi bange for at luna skulle føle sig meget alene men det oplevede vi stort set ikke .

mine forældres hunde har fået hvalpe mange gange gennem årene og de har flere gange beholdt en hvalp både en tæve og en han og de har heller ikke haft problemer med det . så jeg ville ikke bekymre mig om at beholde en hvalp

hilsen chicapigen

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 10-04-09 20:31

Selvfølgelig skal du beholde 2éren. Lyder til at blive en rigtigt dejlig hyggehund. Hvis de to hunde går godt i spænd sammen, er der ingen problemer.
mvh
qfha

Kommentar
Fra : butler123


Dato : 20-04-09 04:44

Hej
har to grand danois - begge hanner.
Den "gamle" var ca tre år, da vi fik en ny hvalp og det har aldrig voldt problemer.
De er i dag hhv 6 og 9 år og trives fint sammen (ingen af dem er kastreret).
det vigtigste er nok, at der skal være en vis forskel i hundenes alder, men det er jo også på jeres.
Da de ydermere ikke skal være meget alene, er der vel ikke meget at betænke sig på.

Så, ja selvfølgelig skal I da have en hund mere og rigtig god fornøjelse med dem begge.


Kommentar
Fra : Juvelen


Dato : 20-04-09 09:52

så er lykken kommet , den ene hvalp er flyttet hjemmefra til en super familie med teenage børn Og den anden hvalp er blevet et lykkeligt medlem af vores familie .
Jeg vil bare gerne sige tusinde tak for alle jeres besvarelser , det hjalp UTROLIGT meget med til vores beslutning .


Godkendelse af svar
Fra : Juvelen


Dato : 20-04-09 09:55

Tak for svaret Birgitta.
Et optimistisk svar til alle mine bekymringer, samt en forklaring på fordelene ved 2 hunde sammen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-04-09 13:51

Jammen, tillykke med jeres "nye" familiemedlem! Den bette pige skulle bare vide, at I rent faktisk havde overvejet at adoptere hende bort!

Så håber jeg bare, at I også får lov til at have lidt kontakt med søsteren. I kunne jo invitere hende til fødselsdage, -3mdrs. ½års og 1 års.. Hvis altså familien ikke bor alt for langt væk..
Der er mange opdrættere, der holder fødselsdage.

Tak for accepten af mit svar, og held og lykke med hundepigen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173554
Tips : 31660
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383019
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste