|
|
 | Afmærker indendørs.
Fra :  bjarne60 | Vist : 1091 gange
20 point
Dato : 31-01-09 17:12 |
|
Hej
Vores Cairnterrie på 16 mdr har fået en rigtig kedelig uvane, han er begyndt at afmærke indendørs. Som regel enten i stuen eller på badeværelse. Vi har talt om at få ham kastreret men vil da helst undgå det. Er der nogen der kan give et godt råd?
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 31-01-09 18:02 |
|
Det er såmænd ikke sikkert, at kastrering virker.
I skal fortælle ham, at I ikke vil have det!
Selvfølgelig skal I sikre jer, at han ikke er tissetrængende ved at lufte ham ekstra tit. Men sandsynligvis er det ikke på grund af en fyldt blære, at han tisser indendørs, men for at afmærke sit territorium.
En af mine venner har en pomeranier-han. Og da han var ung fandt han på at lette ben op af et skab hos mig når de var på besøg. Jeg har en tæve, som han nok ville dupere..
Jeg holdt meget nært øje med ham, og næste gang jeg kunne se, at NU ville han lette ben igen, så råbte jeg højt NEJ! og gav ham et skub, så han lige mistede balancen. Han så ganske overrasket ud.
--Men han prøvede faktisk aldrig det igen, selv om jeg holdt godt øje med ham i et stykke tid.
Hos jer har fyren jo åbenbart haft held med det nogle gange, så det er muligt, at der skal holdes øje med ham i længere tid. Og han skal sikkert have beskeden flere gange. Men jeg er ret sikker på, at han nogenlunde hurtigt kan lære, at I ikke vil have det. Bare sørg for at være efter ham.
Og jeg taler IKKE! om at slå ham eller være hård ved ham. Skubbet er kun lige for at få ham afledt fra det, han er i gang med. Det skal ikke gøre ondt på ham.
| |
|
Birgitta er inde på det helt rigtige! Godt råd.
Min egen hund blev da heldigvis stueren længe inden den alder.
Jeg benyttede mig af et gammelt råd, snuden hen i "ulykken", hvis man ikke når at stoppe hunden inden det er sket. Det har virket fint 
Og jeg vil sige, der er flere der har kritiseret den metode jeg har brugt.. Men der er mindst lige så mange jeg kender til der har mere bøvl og ærgelser med at deres hund stadig ikke er stueren 
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-09 12:54 |
|
Hvis en hund tisser indendørs, så kan der være en lang række årsager: Den kan ikke mærke at den skal tisse (hvalp). Den har ikke forstået at den skal gøre det udenfor. Den bliver ikke luftet tit nok. Den vil gerne markere sin lugt i dens hjem. Den er syg. Den er nervøs eller bange.
I de fleste af de tilfælde vil det ingen virkning have, eller det vil ligefrem forværre problemet hvis man på nogen måde straffer hunden for dens "ulykke".
Og det vil altid forringe forholdet mellem hund og ejer hvis man bruger straf til at opnå det man gerne vil med sin hund.
Hunde er ikke så forskellige fra børn, hvad indlæring angår. Og man har i efterhånden rigtig mange år vidst, at enhver form for straf, tvang eller utryghed FORRINGER børns indlæring.
--Min nuværende hund er den første, jeg har opdraget helt uden straf, tvang eller utryghed. Kun med kærlighed og vejledning. Og hendes indlæring har været fænomenal.
| |
 | Kommentar
Fra : qfha  |
Dato : 01-02-09 18:56 |
|
Han er i puberteten, og vil gerne dominere. Vis I ikke vil have det. Indskrænk evt hans bevægelsesmuligheder lidt i en periode, så I kan holde øje med ham.
Bliver det ved skal I overveje, om I skal træne nogle øvelser med ham, som kan sætte ledelsesforholdet lidt på plads.
mvh
qfha
| |
 | Kommentar
Fra : rocoolsen |
Dato : 13-02-09 20:18 |
|
Prøv at rose den når den besørger udenfor, aldrig forskrække den når det er indenfor, bare få den ud hurtigst muligt. Ved det er svært i den alder, men man lærer meget ved at følge hundens signaler.
I gamle dage blev der sagt at man skulle dyppe snuden i ulykken. MEN det var åbenbart før mennesker
med hjerne forstod hundens adfærd.
Havde selv en besværlig hvalp der gjorde det indenfor i næsten 3 uger, men nu kan man holde sig
i 12 timer, til man kommer udenfor grunden( lyder kryptisk men vi har 7500 m² og den besørger kun stort udenfor teritorium)
Nu hund nr. 3
| |
|
@rocoolsen
Rådet med at snuden skal hen i ulykken er nok gammelt, men der er stadig mange der ikke tror på dem, underligt nok er det mest dem der har problemer med at hunden besørger indendørs!
Nu skriver du at du har hund nummer 3, men at hundredevis af andre mennesker har brugt det gamle råd og har en dejlig hund der er stueren, det betyder intet??
Men ja, enig. I starten skal hunden selvfølgelig roses når den besørger udendørs.
"MEN det var åbenbart før mennesker med hjerne forstod hundens adfærd. "
Gad vide hvordan du ville reagere hvis en så nedsættende bemærkning blev møntet på dig....
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-09 13:00 |
|
GUDFADER!! Taunus..
At et råd er gammelt gør det ikke nødvendigvis godt! Og i denne sammenhæng nærmest tværtimod.
Ligesom med børneopdragelse, så ER der altså sket en udvikling i hundeopdragelse i løbet af det sidste århundrede.
--Der var også engang, at man opdrog børn med klø og havde forventninger til dem som var de voksne allerede fra 10 års alderen.
Vi mennesker kan være frygtindgydende for børn og hunde hvis vi bruger vores fysiske magt til at tyrannisere dem, der er svagere end os selv.
Hvis det er DET man ønsker med sin hund, altså at tyrannisere den til at makke ret, så er det sikkert en glimrende ide at tvære dens snude ned i dens efterladenskaber.
Så opnår man i hvert fald, at hunden bliver skrækslagen, -uanset om den forstår sammenhængen eller ej. Og man kan sikkert få den til at makke ret så snart den forstår hvad det hele går ud på.... Af ren angst for den magtfulde tyran og leder.
Men vi KAN altså også vælge at opdrage vores børn og hunde med kærlighed og forståelse. Og så hører straf ingen steder hjemme.
| |
|
Jeg fik en endefuld hvis jeg ikke opførte mig ordentligt som barn, og jeg er altså "kun" 28.
Jeg tæver da ikke andre eller er bange for at få klø idag!!
Og, min far har gjort mig til det jeg er idag, jeg bærer ingen nag over hans opdragelses metoder.
At den del af opdragelsen er blevet gjort ulovligt idag har kun ført til at mange unge mennesker laver mere ballade og mere kriminalitet idag.
Verden er altså ikke så lyserød at man kun kan opnå resultater med det søde. Hvis jeg, eller en hvilken somhelst anden, gør noget ulovligt i dagens samfund får jeg, eller hvem nu, da en straf.
Det du kalder en udvikling i opdragelse kalder jeg, og mange andre for den sags skyld, for et tilbageskridt.
Jeg er ikke en tyran, den beskyldning kan du godt gemme til en der har fortjent en sådan beskyldning.
Du vil sikkert helt automatisk læse mellem mine linier at jeg kun vil opdrage med onde metoder, men glem du blot det. For det passer ikke.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-09 11:49 |
|
Nej, du bærer ingen nag. Og du har ikke taget skade, mener DU. Jeg er af en anden mening.
Som du selv påpeger, så er det altså ulovligt at slå sine børn i dag.
At DU mener at det er et tilbageskridt, det er jo næppe fordi det ER et tilbageskridt. DIN mening er snarere tegn på den skade du har taget.
De fleste unge forældre ved i dag, at det drejer sig slet ikke om "opdragelse=afrettelse", men om at elske og forstå sine børn. At SE dem, lære dem at kende og støtte dem til den bedst mulige udvikling. Kærligheden er ubetinget. Og uforenelig med enhver form for vold og tvang.
De unge, der bliver kriminelle, er snarere et produkt af familier, hvor forældrene sætter deres egne behov over børnenes. Nogle gange bruger de forældre klø. Nogle gange er det forældre, der bare lader stå til. Det er ikke de manglende klø, der skaber kriminaliteten, men det, at forældre, der selv er vokset op med restriktiv opdragelse -ikke har noget at sætte i stedet.
Jeg har selv to voksne børn som er meget langt fra at være kriminelle. Og tre voldsomt godt begavede børnebørn, der får alle muligheder for at udvikle deres meget forskellige evner.
---Og jeg kommer selv fra en familie, hvor klø syntes at være en skræmmende nødvendighed. Både for børn og hund......... Når jeg ser mine børnebørn vokse og trives, så føler jeg sorg over vilkårene for os børn i min barndomsfamilie. Men jeg er SÅ stolt over, at vi i løbet af bare to generationer har lagt volden og ligegyldigheden bag os.
--Jeg var ikke perfekt som forælder. Men jeg var langt bedre end mine egne forældre.
Vores opgave som forældre er at være der for vores børn.
Og vores opgave som hundeejere er ikke så meget anderledes.
Hvalpen, der er blevet taget fra sin familie 8 uger gammel, skal elskes og læres at kende så man kan vejlede den bedst muligt.
| |
|
Det er sgu ufatteligt at nogen kan være SÅ naiv og samtidigt SÅ påståelig.
Jeg gider ikke argumentere med dig mere, det er formåls løst at ødelægge mit humør på det, det er som at snakke til en dør. En så lallet holdning er netop med til det samvittighedsløse samfund vi ser mange steder idag.
Jeg vil ud at nyde det flotte snevejr vi endelig har fået med 2 GLADE hunde der ikke har taget skade af den smule opdragelse de har fået
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-09 12:06 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-09 21:15 |
|
Blå mærker skal de i hvert fald lave helt selv  . Børn er jo børn..
Jeg tror såmænd, at det er ret generelt, at unge bevidste forældre tænker over hvad der er bedst for deres børn. Og ikke kun over hvordan de bedst kan få dem til at opføre sig ordentligt..
Det hænger nok osse sammen med, at unge forældre i dag planlægger deres børn så de bliver ønskebørn.
Fuldstændig som hunde.
Elskede og velstimulerede børn -og hunde-- opfører sig jo generelt "ordentligt" --helt af sig selv.
| |
|
Nok har jeg og mine hunde fået en lidt hård opdragelse på nogle punkter, men der er langt derfra og så til blå mærker!! 
(eller hvad nu en hund får når de kommer galt afsted)
| |
|
Lige så det er på det rene, jeg slår ikke mine hunde!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 16-02-09 17:56 |
|
Næ. En lort er blød og efterlader ikke varige fysiske mén.
En tissetår heller ikke.
Citat
Min egen hund blev da heldigvis stueren længe inden den alder.
Jeg benyttede mig af et gammelt råd, snuden hen i "ulykken", hvis man ikke når at stoppe hunden inden det er sket. Det har virket fint |
Vi ER bare uenige Taunus. Det har vi jo ret til at være.. Men det undrer mig, at DU er 28 ---og jeg er 60..
Egentlig har jeg set det hos flere i din generation: I har enormt svært ved at acceptere at viden forøges og at der sker en udvikling indenfor områder som psykologi og hundeadfærds-forståelse..
Det er som om det er "enten-eller". Enten ser I den udvikling, der sker som noget positivt, -bruger den og lærer af den. Eller osse tager I afstand og stagnerer.. Og er stolte af DET.
| |
|
Du har opdraget din hund på din måde, der er intet at kritisere fra min side, for du har jo på ingen måde været ond ved den. (dem?)
Jeg har valgt at lytte til nogen der har haft hund, erfaring med opdragelse. Erfaring er en god ting, specielt når man kan/vil lære den fra sig, det er også med til udvikling. Jeg kender mange med hund. Dem der tit har et "uheld" indendørs har ofte vist sig at være dem der for alt i verden ikke ville sætte hunden på plads når det skete. Derfor har jeg valgt at bruge den metode der har vist sig at virke bedst.
Det er da ikke alt jeg har lyttet til, jeg har også gjort mig mine egne erfaringer. Stueren glad hund der ved hvor langt den må gå på ejendommen, det var mit mål, og det har jeg opnået. Det hårdeste jeg har gjort mod min hund er at sætte snuden ned i "ulykken", jeg har ikke brugt hegn til at lære dem hvor langt de må gå, blot brugt et bestemt tonefald og rost dem når de kom ind på grunden igen, og idag går de aldrig længere end de må, medmindre jeg går op af vejen og kalder. Jeg er glad for begge mine hunde, det har givet mig liv i hjemmet, det kan man godt savne når man nu har besluttet sig for at bo alene ude på landet, hvilket jeg nyder.
Min mening er at der skal være en balance mellem erfaring og udvikling, erfaring kan ikke skrottes til fordel for udvikling, det er sådan at JEG tolker din påstand.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|