Her har du hele dommen, som er fra 1997
U.1997.38Ø
Kommunalt afslag på folkeoplysende støtte til motorcykelklub opretholdt.
Kommune var berettiget til at afslå støtte til motorcykelklubben Bandidos efter folkeoplysningsloven. Der fandtes at være indrømmet de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for ud fra lokale hensyn at udøve et vidtgående skøn over, hvad der anses for folkeoplysende virksomhed. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet om, at klubbens virksomhed ikke kunne betragtes som folkeoplysende. (Dissens). 1) 2)
Ø.L.D. 21. december 1995 i sag 1. afd. nr. B-2427-94
(Morving, Ebbe Christensen, Rønning-Jølver (kst.)).
Motorcykelklubben Bandidos (adv. Peter Hjørne, Roskilde) mod Stenløse Kommune (adv. Svend Paludan-Müller, København).
Under denne sag, der er anlagt den 21. juli 1994 og henvist til Østre Landsret, har sagsøger, Motorcykelklubben Bandidos, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Stenløse Kommune, dømmes til at anerkende, at afslag meddelt den 15. december 1993 på sagsøgers anmodning om lokaletilskud efter lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning ikke er lovligt.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
I 1975 dannedes motorcykelklubben 666 i Stenløse. Ved en senere sammenlægning af klubben med motorcykelklubben Morticians dannedes Undertakers MC Northland, som i begyndelsen af 1994 ændrede navn til Bandidos. Af nogle udaterede vedtægter, som sagsøger oplyser er udfærdiget i 1981 og gældende for klubben, fremgår det bl.a.:
»...
Foreningens formålsparagraf: At samle folk der interesserer sig for at restaurere og vedligeholde gamle engelske og amerikanske motorcykler.
Som aktive medlemmer kan optages alle der er indehaver af en engelsk eller amerikansk motorcykel.
Som passiv medlem kan optages alle der interesserer sig for motorcykler.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Der afholdes generalforsamlinger den første onsdag i Februar hvert år.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlemmerne ønsker det.
Beslutninger tages ved almindelig stemmeflertal. Kun aktive medlemmer har stemmeret.
Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges for 2 år af gangen. - - -+
I 1981 flyttede sagsøger, der indtil da i en ikke nærmere oplyst periode havde fået anvist lokaler af sagsøgte, til lejede lokaler på ejendommen Støberivej 6-8 i Stenløse. Ejendommen ejes nu af Forstædernes Bank A/S og udlejes til sagsøger for en månedlig leje på 15.000 kr. Ejendommens samlede grundareal udgør ca. 750 m². På ejendommen er opført 2 bygninger, betegnet 6A og 6B, hver med stueetage og 1. sal, der er indrettet med klubværelser og fælles køkken. Endvidere er der på ejendommen opført en værkstedsbygning, en bygning betegnet nr. 8, hvor stueetagen er indrettet til klubhus for sagsøger, samt en tilbygning mellem værksted og klubhus med et gangareal og toiletter.
Sagsøgte, som siden 1978 havde ydet årlige lokaletilskud til sagsøger i henhold til lov om fritidsundervisning, foretog i 1984 en opmåling af bygningerne på Støberivej med henblik på at fastslå den tilskudsberettigede arealstørrelse. Den 10. december 1990 udarbejdede sagsøgte et notat om beregningsgrundlaget for og størrelsen af tilskuddet til sagsøger. Baggrunden for notatet var, at lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning afløste bl.a. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987 om fritidsundervisning, og at den nyvalgte borgmester, Lone Lunding, ønskede et resume over tilskudsforløbet for sagsøger. I notatet anføres: - - -
På et for retten uoplyst tidspunkt ansøgte sagsøger om lokaletilskud efter lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning for perioden 1. juli 1993 til 1. juli 1994. Ansøgningen er ikke fremlagt, men i en ansøgning af 16. august 1991, som sagsøger oplyser indholdsmæssig er identisk med ansøgningen for 1993/1994, hedder det: »- - -
I henhold til klubbens vedtægter beskæftiger vi os med dels interessen for ældre motorcykler, dels underviser vi interesserede motorcykelfolk, idet der er almindelig adgang i klubben for interesserede.«
På baggrund af oplysninger i pressen om >> 39 >> politimæssige aktioner på ejendommen på Støberivej anmodede sagsøgte Justitsministeriet og Kulturministeriet om en udtalelse om, hvorvidt sagsøgte var forpligtet til at yde sagsøger lokaletilskud. Efter et møde den 24. november 1994 mellem sagsøgte og Undervisningsministeriet, under hvis ressort loven om støtte til folkeoplysning nu henhørte, udtalte Undervisningsministeriet ved skrivelse af 25. februar 1993 til sagsøgtes borgmester, Lone Lunding, bl.a. følgende:
»...
Som bekendt er folkeoplysningsloven baseret på det traditionelle frihedsprincip. Ifølge lovens §3, stk. 1, skal den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret respekteres.
Men denne frihed og rummelighed forudsætter, at den virksomhed, hvortil der ydes støtte i henhold til loven, er fuldt ud lovlig og ikke er en kamouflage for lyssky, kriminelle handlinger.
Hvis der er en begrundet mistanke om, at dette er tilfældet - evt. bestyrket gennem politiet, vil det efter Undervisningsministeriets opfattelse være en ret og pligt for kommunens folkeoplysningsudvalg at afslå en ansøgning om ydelse af tilskud og anvisning af lokaler og bringe evt. allerede bevilget støtte til ophør.
Et afslag på ansøgning om tilskud og lokaler kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet, men kredsen, der har fået afslag på sin ansøgning, vil i sidste ende kunne indbringe afslaget for domstolene.
Vi kan tilføje, at undervisningsministeren - hvis udviklingen skulle tale for det - i forbindelse med en kommende revision af folkeoplysningsloven vil overveje en stramning af reglerne, så de enkelte folkeoplysningsudvalg vil få et mere sikkert handlegrundlag i relation til tvivlsomme ansøgninger om støtte.«
Sagsøgte anmodede herefter politimesteren i Frederikssund om en udtalelse, herunder om politiets kendskab til sagsøgers virksomhed på Støberivej. Den 29. marts 1993 fremsendte politimesteren en redegørelse af 15. marts 1993 fra kriminalpolitiet. Det hedder i redegørelsen bl.a.: - - -
>> 40 >> Ved skrivelse af 16. april 1993 orienterede sagsøgte sagsøger om, at folkeoplysningsudvalget den 15. april 1993 havde behandlet kriminalpolitiets redegørelse og Undervisningsministeriets udtalelse. Sagsøgte, som medsendte kopi af redegørelsen og udtalelsen, meddelte samtidig sagsøger frist til den 10. maj 1993 til at komme med en udtalelse, inden folkeoplysningsudvalget den 13. maj 1993 behandlede sagsøgers ansøgning for 1993/1994.
På sagsøgers vegne kommenterede advokat Frank Wenzel ved skrivelse af 10. maj 1993 kriminalpolitiets redegørelse. - - -
På et møde den 13. maj 1993 afslog folkeoplysningsudvalget at yde tilskud til sagsøger for 1993/1994. Beslutningen meddeltes sagsøger ved skrivelse af 27. maj 1993, hvori det bl.a. hedder:
»...
Som meddelt i skrivelse af 16. april 1993 har Folkeoplysningsudvalget på sit møde den 13. maj 1993 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt Motorcykelklubben Undertakers Northland fremover kan få lokaletilskud.
Under dette møde blev advokat Frank Wenzels skrivelse af 10. maj 1993 og skrivelse af 13. maj 1993 fra politimester Preben Aarø-Hansen fremlagt for udvalget. Sidstnævnte skrivelse vedlægges i kopi. Kriminalpolitiets redegørelse af 15. marts 1993, Politimesterens skrivelse af 29. marts 1993, samt Undervisningsministeriets skrivelse af 25. februar 1993, er tidligere fremsendt til Motorcykelklubben.
På basis af dette materiale har Folkeoplysningsudvalget nu truffet den beslutning, at Motorcykelklubben med virkning fra 1. juli 1993 ikke længere kan få tilskud.
Som det fremgår af skrivelse af 25. februar 1993 fra Undervisningsministeriet, har Folkeoplysningsudvalget både ret og pligt til at afslå at give tilskud til lokaler, der benyttes til kriminelle handlinger.
På baggrund af redegørelse af 15. marts 1993 fra Kriminalpolitiet, Frederikssund, der ved skrivelse af 29. marts 1993 er tiltrådt af Politimesteren, har Folkeoplysningsudvalget vurderet, at der ikke er baggrund for fortsat at yde tilskud til Motorcykelklubbens lokaler på Støberivej. Der lægges her særlig vægt på at der ved flere lejligheder er fundet våben og andre ulovlige genstande, herunder narkotika og tyvekoster, i lokalerne, hvilket efter Folkeoplysningsudvalgets opfattelse er tilstrækkelig begrundelse for ikke at yde tilskud.
...«.
Sagsøger påklagede ved skrivelse af 23. juni 1993 folkeoplysningsudvalgets afgørelse til kommunalbestyrelsen. I skrivelsen anføres det bl.a.:
»...
Vi finder afgørelsen yderst urimelig, på grund af sagens akter, da størstedelen af de omtalte medlemmer ikke er medlemmer mere, og ydermere kan vi oplyse om at størstedelen af nuværende medlemmer har rene straffeattester, og derfor finder vi det urimeligt at blive omtalt som en kriminel organisation, og miste vores tilskud på dette grundlag.
Derfor ser vi os nødsaget til at anke afgørelsen.«
Til brug for byrådets behandling af sagen anmodede sagsøgte den 8. september 1993 politimesteren i Frederikssund om at tilkendegive, hvorvidt sagsøgers skrivelse af 23. juni 1993 gav anledning til supplerende bemærkninger. Med skrivelse af 6. oktober 1993 til sagsøgte fremsendte politimesteren et af kriminalpolitiet udarbejdet notat bl.a. med oplysninger om udenlandske motorcykelklubber med samme navn som sagsøgers, herunder oplysninger om medlemsantal m.v. - - -
Ved skrivelse af 16. december 1993 til advokat Peter Hjørne meddelte sagsøgte, at byrådet den 15. december 1993 havde behandlet sagsøgers klage. I skrivelsen hedder det bl.a.:
»...
Det skal herved meddeles, at byrådet har besluttet at opretholde Folkeoplysningsudvalgets afgørelse, hvis begrundelse byrådet kan tilslutte sig. Byrådet er enig i, at især det forhold, at der i Motorcykelklubbens lokaler er fundet våben, narkotika og stjålne genstande, er en lovlig begrundelse for ikke at yde tilskud. Der foreligger efter byrådets opfattelse indikation for, at lokalerne benyttes til kriminel aktivitet.
Det skal desuden bemærkes, at den aktivitet, der foregår i lokalerne, efter byrådets vurdering ikke kan betegnes som folkeoplysende.
...«.
Den 17. januar 1994 ansøgte sagsøger folkeoplysningsudvalget om lokaler til badminton på Stenløse Gymnasium. Udvalget imødekom ansøgningen den 17. marts 1994.
Ved skrivelse af 27. januar 1994 indbragte advokat Peter Hjørne byrådets afgørelse af 16. december 1993 for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt. Det hedder i skrivelsen bl.a.:
»Klubben har en helt fast defineret klubstruktur med vedtægter og en medlemskreds, som er kendt af Stenløse Kommune.
Klubben er åben for alle, men henvender sig specielt til motorcykelinteresserede.
Klubben overholder de krav, der fra kommunens side stilles til indsendelse af regnskaber m.v., og klubbens ledelse gennem de senere år har arbejdet målrettet for, at klubbens image skulle være uden skrammer - dette i erkendelse af at der fra visse myndigheders side er en forhåndsindstilling om, at der i motorcykelklubbers regi foregår uønskede aktiviteter.
Som et resultat af klubledelsens målbevidste arbejde kan nævnes, at motorcykelklubben har skilt sig af med såkaldte kriminelle elementer, at ingen medlemmer af motorcykelklubben er fængslet, og at der ikke findes alvorligt kriminelt belastede elementer i klubben.
Der er totalt ryddet op i de problemer, der tidligere har været, således at det nu med sikkerhed kan siges, at der ikke findes nogen form for våben, narkotika, ulovlige varer eller andet i motorcykelklubbens regi.
Klubmedlemmerne kommer fra alle sociale lag, men på trods af, at de fleste klubmedlemmer kommer fra belastede miljøer, kan klubben idag prale af at være totalt »ren«, hvilket klubledelsen er stolte af og ser som et resultat af en målrettet indsats.
Motorcykelklubben er uforstående overfor, at Stenløse Kommune skriver om fund af våben, narkotika og stjålne genstande, som skulle tilhøre klubben, og at der er indikation for, at lokalerne benyttes til kriminel aktivitet.
...
Et andet og ikke uvæsentligt forhold er, at det gode samarbejde mellem motorcykelklubben og kommunens forvaltninger, herunder særligt socialforvaltningen, lider meget stor skade.
Motorcykelklubben bliver med Stenløse Kommunes beslutning herefter isoleret, hvilket må formodes at medføre en ikke heldig udvikling i klubbens struktur.
Motorcykelklubben kan få problemer med at udøve klubaktiviteterne i den nuværende ejendom på Støberivej og vil kunne overveje at henlægge klubaktiviteterne til mere beskedne lokaler i den bymæssige bebyggelse i Stenløse.
Iøvrigt kan bemærkes, at motorcykelklubben er en slags socialt eksperiment i privat regi, som Stenløse Kommune burde være stolt af, om ikke andet så fordi kriminaliteten i Stenløse er betydeligt lavere end i kommuner, som Stenløse kan sammenligne sig med.«
Sagsøgte redegjorde ved skrivelse af 16. maj 1994 til Tilsynsrådet bl.a. for baggrunden for afgørelsen af 16. december 1993. Det anføres i skrivelsen bl.a.:
»Det er Byrådets opfattelse, at den af Byrådet den 15. december 1993 trufne afgørelse er fuldt ud lovlig. Dette begrundes med følgende:
Byrådet har i sin afgørelse lagt vægt på, at lokalerne på Støberivej er blevet anvendt til ulovlige aktiviteter. Desuden er Byrådet af den opfattelse, at Motorcykelklubbens aktiviteter ikke kan betegnes som folkeoplysende.
...
I relation til advokat Peter Hjørne's skrivelse finder Byrådet anledning til at bemærke, at kriminaliteten i Stenløse ikke som anført i advokat Hjørne's skrivelse er betydeligt lavere end i tilsvarende kommuner, jfr. årsberetning for 1993 fra Frederikssund politi. ...«.
Efter at advokat Peter Hjørne havde kommenteret sagsøgtes udtalelse af 16. maj 1994, udtalte Tilsynsrådet ved skrivelse af 22. juni 1994 til parterne bl.a. følgende:
»Tilsynsrådet finder at Byrådets beslutning af 16. december 1993 er truffet i overensstemmelse med lov om støtte til folkeoplysning, og kan i det hele henholde sig til Byrådets redegørelse.«.
Sagsøger har fremlagt kopi af en skrivelse af 14. november 1991 fra Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., til Indenrigsministeriet. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
»I brev af 12. juli 1991 ... har Indenrigsministeriet anmodet om en udtalelse i anledning af en klage fra Den Danske Forening over Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse i en sag, hvori Hillerød Kommune har afslået foreningens ansøgning om lån af et kommunalt lokale til afholdelse af møde med den begrundelse, at der ifølge gældende retningslinier for udlån af kommunale >> 41 >> lokaler ikke gives tilladelse til aktiviteter, hvis indhold skønnes diskriminerende mod race, køn og tro.
...
I den anledning skal man udtale, at efter kapitel 6 i lov om støtte til folkeoplysning skal ledige offentlige lokaler, der tilhører kommunen, stilles til rådighed for folkeoplysende virksomhed.
Bestemmelserne om anvisning af lokaler omfatter alle virksomhedsformer inden for lovens område og alle aldersgrupper. Virksomhed, der efter sit indhold er omfattet af lovens kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v. eller lovens kapitel 5 om tilskud til aktiviteter, er omfattet af anvisningsforpligtelsen, men det er ikke en betingelse for at få anvist lokaler, at der ydes tilskud efter de nævnte kapitler ...
...
Enhver kreds af personer, der tilbyder folkeoplysende virksomhed, har som nævnt efter loven adgang til lokaler. I den forbindelse bemærkes, at det er kommunens folkeoplysningsudvalg, der foretager den nærmere afgrænsning af, hvad der i kommunen betragtes som folkeoplysende virksomhed og dermed er omfattet af loven...
Såfremt kommunens folkeoplysningsudvalg vurderer, at der er tale om folkeoplysende virksomhed, falder denne ind under lovens område, og kommunen har pligt til at stille ledige lokaler til rådighed og folkeoplysningsudvalget pligt til at anvise disse til virksomheden, med mindre der er belæg for at antage, at virksomheden er ulovlig. Folkeoplysningsudvalget kan i så fald med kommunalbestyrelsens opbakning træffe beslutning om, at der ikke skal anvises lokaler, da der ikke kan antages at gælde nogen lokaleanvisningspligt til ulovlig virksomhed.
Kulturministeriet kan derfor på denne baggrund hverken formelt eller reelt udtale sig om lovens anvendelse i forhold til Den Danske Forening, men generelt oplyse, at politiske møder som udgangspunkt må anses for at være folkeoplysende virksomhed, hvortil kommunen har pligt til at anvise ledige offentlige lokaler, og at Hillerød Kommune skulle have behandlet sagen med udgangspunkt heri ...«.
Undervisningsministeriet, Folkeoplysningsafdelingen, har i november 1992, efter drøftelse med Kommunernes Landsforening, udarbejdet en vejledning om lov om støtte til folkeoplysning, bekendtgørelse nr. 420 af 31. maj 1991 om støtte til folkeoplysning og bekendtgørelse nr. 662 af 27. september 1990 om folkeoplysningsudvalg. Det udtales i vejledningen bl.a.: - - -
Der er afgivet vidneforklaring af sagsøgers tals- og formand, A, og borgmester i Stenløse Kommune, Peter Appel.
A har forklaret, at han har været medlem af sagsøger i 15 år. Sagsøger er en motorcykelklub, hvor de, som interesserer sig for engelske og amerikanske motorcykler, kan dyrke deres interesse. Der findes tilsvarende klubber som sagsøger. Hver klub har egne vedtægter. Sagsøgers medlemmer bytter indbyrdes motorcykeldele, men en sådan byttehandel foregår også på tværs af klubberne. I øvrigt hjælper klubberne hinanden. Der er ingen organisatorisk sammenhæng mellem sagsøger og klubberne Undertakers East Coast og Long Island. Det er heller ikke tilfældet mellem sagsøger og udenlandske motorcykelklubber. Sagsøger har for tiden nogle og tyve aktive medlemmer og to prøvemedlemmer, såkaldte prospects. Sagsøger har endvidere en række passive medlemmer, men han husker ikke antallet. Både mænd og kvinder kan blive medlemmer. Han mener dog ikke, at der nogensinde har været kvindelige medlemmer. Der er løbende til- og afgang af medlemmer. Blandt de nuværende har en været medlem i tyve år, ca. ti i et par år og nogle i et år. Efter sagsøgtes afslag på lokaletilskud har fire eller fem meldt sig ud af klubben, og et tilsvarende antal har meldt sig ind. Medlemmerne betaler kontingent efter evne, og sagsøgtes afslag har bevirket, at medlemmerne skal betale mere i kontingent. Der kommer ofte andre end klubmedlemmer til sagsøgers aktiviteter. Aktiviteterne består bl.a. i reparation af motorcykler. Man har også haft et arrangement for unge. En gang om ugen er der klubaften, hvor man drikker og snakker. Der foregår ingen kriminelle aktiviteter i klubben, og han forstår ikke, at sagsøgte kan påstå, at det er tilfældet. Der er hverken fundet våben eller tyvekoster i klubhuset, og klubben kender intet til fundet af amfetaminen. Ingen er blevet dømt eller sigtet for det. Der er heller ikke nogen, der er blevet dømt eller sigtet i anledning af afhentningen af kæmpeteltet. Det blev benyttet ved en fest, hvor politiet foretog en razzia. Klubben fik 30.000 kr. i erstatning af politiet i den anledning. Klubben har ikke truet vidner, og hvis medlemmer kommer i slagsmål, er det ikke, fordi de slås for klubben. Forholdet til det lokale politi er rimelig godt, og tidligere var forholdet til politiet i Frederikssund også rimelig godt. På grund af razziaerne har man nu et dårligt forhold til politiet i Frederikssund. Klubben har haft mange besøg af politiets Bravopatrulje, hvilket er en gåde for ham. Politifolkene har sagt, at de kommer for at holde øje med klubben og for at genere medlemmerne. Ved en razzia kommer der som regel ca. 100 politifolk, og de banker ikke på, inden de kommer ind. Hver gang anholdes medlemmer, men anholdelserne fører ikke til sigtelser. Politiet betragter hele ejendommen som et stort klubhus. Der opstår stor forvirring under razziaerne, og han kan derfor ikke udtale sig om, hvor politiet gør sine fund. Det er dog ikke i klubhuset. Han har heller ikke rede på, om det er i nr. 8, 6A, 6B eller eventuelt andre steder, der er anholdt kriminelle. 6A og 6B er indrettet til beboelse for otte personer, og det er det antal, som bor der nu. Det er dels medlemmer, dels venner og andre med tilknytning til klubben. Alle betaler leje. Han var klubmedlem på det >> 42 >> tidspunkt, hvor sagsøgte begyndte at yde tilskud til lokalerne på Støberivej. Han kan bekræfte, at sagsøgte efter en opmåling ydede tilskud som anført i notatet af 10. december 1990. Ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget fragik bl.a. gangarealet i tilbygningen. Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde, og derfor har klubben, som andre i området, opsat plankeværk med pigtråd omkring ejendommen for at beskytte sig mod tyveri.
Peter Appel har forklaret, at han har været medlem af sagsøgtes kommunalbestyrelse siden 1976. Han har i perioder også været medlem af økonomiudvalget og været borgmester i perioden 1984-1990 og igen fra 1. januar 1994. I 1975 anviste sagsøgte nogle barakbygninger til klublokaler for 666, men bygningerne brændte. I 1981, hvor Knud Bro var borgmester og vidnet viceborgmester, begyndte sagsøgte at yde lokaletilskud til sagsøger efter fritidsloven til lokalerne på Støberivej, der tidligere har været mejeri. Der var hyppigt diskussioner i økonomiudvalget om, hvorvidt man skulle nægte at yde tilskud, og i 1983 blev spørgsmålet forelagt amtskonsulenten. Denne tilkendegav, at der ikke var grundlag for at nægte sagsøger tilskud. I 1984 drøftedes spørgsmålet igen, og økonomiudvalget anmodede om en opmåling af lokalerne på Støberivej. Lov om fritidsundervisning indeholdt et tilsvarende maksimum for tilskud, som det, der følger af folkeoplysningslovens §26, stk. 2. I notatet af 10. december 1990 er aktivitetstimer ensbetydende med klubaktivitetstimer. Fritidsloven havde - som folkeoplysningsloven også har - et alderskriterium. I 1987 anmodede sagsøger om, at aktivitetstimetallet blev forhøjet fra 4 til 6. I den anledning, og fordi klubben skiftede navn, anmodede man sagsøger om at oplyse antallet af medlemmer over 25 år. Sagsøger oplyste herom, men sagsøgte har ikke senere fået tilsvarende oplysninger. Efter Undervisningsministeriets skrivelse af 25. februar 1993 drøftede folkeoplysningsudvalget, som vidnet ikke er eller var medlem af, tilskudsspørgsmålet. Vidnet deltog i byrådets behandling af sagsøgers klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelse. Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt byrådet ikke, at sagsøger udøvede folkeoplysende virksomhed. Der er tale om et skøn, foretaget ud fra lokale præmisser. Efter vidnets opfattelse er det at samle og reparere motorcykler ikke folkeoplysende virksomhed. Der må heller ikke være tale om en lukket klub og mistanke om, at der foregår kriminelle aktiviteter. Vidnet ved ikke, om ansatte hos sagsøgte er blevet truet af klubben. Vidnet selv er ikke blevet truet.
Sagsøger har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgtes afslag på anmodningen om lokaletilskud ikke er lovligt. Efter folkeoplysningslovens §1 sammenholdt med §2, stk. 2, er sagsøgte forpligtet til at yde tilskud til folkeoplysende virksomhed, såfremt betingelserne i §3 er opfyldt, hvilket er tilfældet for sagsøgers vedkommende. Såvel §3, stk. 1, som formålet med loven begrænser det skøn, en kommune kan udøve ved fastlæggelsen af, hvad der forstås ved folkeoplysende virksomhed. Det fremgår således af betænkning nr. 1164 fra marts 1989 om vilkår for tilskud til folkeoplysning p. 30, at »initiativet er frit i henhold til fritidsundervisningsloven i den forstand, at der ikke er krav til foreningers og initiativtageres formål, organisation m.v.«, og at »dette er en konsekvens af den danske folkeoplysningstradition, hvorefter formålet med og indholdet af den enkeltes initiativ ikke er et anliggende for det offentlige.« Tilsvarende udtales det i samme betænkning p. 43 vedrørende erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsarbejdet med forberedelsen af loven om folkeoplysning, at »alle disse erfaringer tilsammen viser, at dette område med sine meget forskelligartede delelementer udelukkende kan sikres videreført ved, at man i en ny lov pointerer, at friheden er folkeoplysningens hovedanliggende. Der skal derfor, hvor modsætningsfyldt det kan forekomme, gives offentlig støtte til, at det enkelte menneske frit kan gennemføre sin folkeoplysningshensigt. At frihedsbegrebet tages for pålydende og føres støttet af det offentlige ud i livet, og at det offentlige i øvrigt ikke blander sig i indholdet. Lovforberedelsesmodellen har bl.a. vist, at dette udsagn vanskeligt kan anfægtes«. Disse synspunkter kommer også til udtryk i Kulturministeriets vejledning om lov om støtte til folkeoplysning fra november 1992.
Sagsøger er naturligvis enig med sagsøgte i, at ansøgere, som udøver kriminelle aktiviteter, ikke er berettiget til tilskud til sådanne aktiviteter. Sagsøgte har imidlertid ikke ført noget bevis for, at der hos sagsøger, som har modtaget tilskud siden 1978, foregår kriminelle aktiviteter. Politiets redegørelse beskæftiger sig med udokumenterede episoder, som i øvrigt hører fortiden til. Redegørelsen er illoyal og en del af den hetz, som føres mod visse motorcykelklubber, og redegørelsen imødegås af advokat Frank Wenzel i skrivelsen af 10. maj 1993 til sagsøgte. Der sker en løbende udskiftning af medlemmerne hos sagsøger, og eventuelle fund af våben eller lignende i andre lokaler end selve klubhuset kan ikke bebrejdes klubmedlemmerne.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at lokaletilskud efter folkeoplysningslovens §24 bl.a. forudsætter, at der er tale om folkeoplysende virksomhed. Det følger af såvel loven, forarbejderne som vejledningen, at den enkelte kommune, inden for visse rammer, har adgang til at skønne, hvilke aktiviteter der findes folkeoplysende og dermed tilskudsberettigede. Begrebet folkeoplysende virksomhed defineres ikke i lovteksten eller forarbejderne. Ved en nærmere afgrænsning af begrebet kan man ikke isoleret se på §3, men må sammenholde denne bestemmelse med §31 og §33. Disse bestemmelser, og lovens forarbejder, giver den enkelte kommune meget vide rammer for skønsudøvelsen. Det fremgår således af Kulturministeriets vejledning, at >> 43 >> kommunalbestyrelsen ved regeludfærdigelsen kan vælge at lade reglerne udtrykke helt generelle prioriteringer. Dertil kommer vejledningens angivelse af, at folkeoplysningsudvalget efter §33, stk. 3, og stk. 4, afgør alle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt der er tale om folkeoplysende virksomhed i lovens forstand. Dette kommer også til udtryk i Kulturministeriets skrivelse af 14. november 1991 til Indenrigsministeriet. Medmindre det udøvede skøn er ulovligt, skal domstolene acceptere skønnet. I den helhedsvurdering, sagsøgte har foretaget ved afgørelsen af, om sagsøger er berettiget til tilskud, har sagsøgte lagt vægt på oplysningerne om, at der finder ulovlige aktiviteter sted i klubben. Det er indlysende, at sådanne aktiviteter ikke kan anses som folkeoplysende. Sagsøgte har i det hele fulgt den fremgangsmåde, som angives i Undervisningsministeriets skrivelse af 25. februar 1993. Sagsøgte har i den sammenhæng foretaget meget omhyggelige undersøgelser for at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Det kan ikke kræves, at sagsøgte på samme måde som anklagemyndigheden i en straffesag skal føre bevis for de kriminelle aktiviteter, og det må, da sagsøgers aktiviteter finder sted i et større bygningskompleks på ejendommen på Støberivej, være uden betydning, nøjagtig hvor politiets fund og anholdelser er sket. I relation til denne sag er våben- og narkotikafundene tilstrækkeligt til at statuere, at der foregår kriminelle aktiviteter på adressen. Der foreligger ikke negativ forskelsbehandling, da spørgsmålet om, hvorvidt de enkelte medlemmer af sagsøger er straffede, ikke er tillagt betydning ved denne eller andre sagers afgørelse. Således har sagsøgte anvist baner til klubbens medlemmer til badminton.
Landsdommerne Ebbe Christensen og Rønning-Jølver udtaler:
Efter §1 i lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning skal loven sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning. Begrebet »folkeoplysende virksomhed« defineres ikke i loven, men i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. FT 1989-90, tillæg A, sp. 2920-2921 anføres det herom bl.a.:
»...
Ifølge formålet skal loven sikre offentlig støtte til folkeoplysende virksomhed. Dette er den overordnede benævnelse for al den virksomhed, der hører under loven. Folkeoplysende virksomhed omfatter således bl.a. den virksomhed, som finder sted i børne- og ungdomsforeninger, fritids- og ungdomsklubber - hvad man i gældende lov benævner »fritidsvirksomhed for børn og unge«. Begrebet omfatter tillige gældende lovs fritidsundervisning for voksne samt folkeuniversitetsvirksomhed.
Men begrebet omfatter endvidere en række aktiviteter, som ikke har kunnet modtage tilskud i henhold til fritidsundervisningsloven, men som mange kommuner frivilligt har ydet tilskud til, eller som har fundet sted ved dispensationer m.v. fra loven.
Dette gælder først og fremmest fritidsvirksomhed for børn og unge, men det gælder tillige tilsvarende virksomhed for voksne. Det gælder dernæst heltidsundervisning, væresteder, værksteder, klubvirksomhed for voksne og lignende. Det gælder internationalt eller mellemfolkeligt arbejde samt informations- og oplysningskampagner m.v. ... Det pålægges kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget at foretage den nærmere afgrænsning af den virksomhed, der lokalt synes rimelig, og som er i overensstemmelse med loven.
Folkeoplysende virksomhed kan enten være undervisning (herunder studiekredse og foredragsvirksomhed) eller aktivitet.
...«.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter loven, der ikke er henlagt til anden myndighed, jf. §31, stk. 1. Herunder fastsætter kommunalbestyrelsen nærmere regler om bl.a. tilskud til virksomhed inden for lovens område, jf. §3. Fastsættelsen sker efter udtalelse fra kommunens folkeoplysningsudvalg, jf. §33, stk. 1. I lovforslagets bemærkninger til §3, stk. 2, siges, at kommunalbestyrelsens udfyldning af lovens regler »... er bl.a. udtryk for den enkelte kommunes politik for området og de nærmere rammer for folkeoplysningsudvalgets administration« (anf.st. sp. 2926).
Der findes på denne baggrund at være indrømmet de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for ud fra lokale hensyn at udøve et vidtgående skøn ved afgørelsen af, hvilke aktiviteter eller undervisningsformer der i den enkelte kommune anses for folkeoplysende virksomhed og dermed tilskudsberettigede.
Det fremgår af sagen, herunder sagsøgtes skrivelse af 16. december 1993 sammenholdt med borgmester Peter Appels vidneforklaring, at sagsøgtes afslag ikke alene er begrundet i oplysningerne om mulig kriminel aktivitet, men at kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om karakteren af sagsøgerens virksomhed har fundet, at denne virksomhed ikke kan betragtes som folkeoplysende. Vi finder ikke i det fremkomne grundlag for at tilsidesætte det skøn, som kommunalbestyrelsen har udøvet ved afgørelsen af, om sagsøgerens aktiviteter kan anses for folkeoplysende virksomhed og dermed tilskudsberettigede, og stemmer derfor for at tage sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
Landsdommer Morving udtaler:
Motorcykelklubben Bandidos har ifølge sine vedtægter til formål at samle folk, der interesserer sig for at restaurere og vedligeholde gamle engelske og amerikanske motorcykler, og der er ikke grundlag for at fastslå, at klubben ikke driver en sådan virksomhed. Efter >> 44 >> folkeoplysningslovens kapitel 2 er kommunen forpligtet til at yde tilskud til driftsudgifter til private lokaler, der anvendes til aktiviteter for unge. Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af loven, tilskudsberettiget, og kommunen skal ifølge loven respektere kredsens organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret. Kommunen har ikke under sagen påberåbt sig begrænsninger, der følger af loven, f.eks. dennes §48.
Det må herefter antages, at kommunen i 1993 var forpligtet til fortsat at yde tilskud til motorcykelklubben, og de oplysninger, som kommunen har modtaget fra politiet, kan ikke føre til noget andet resultat. Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, og folkeoplysningsloven indeholder ikke regler, der giver kommunen hjemmel til at fravige dette princip (straffelovens §78, stk. 1).
Jeg stemmer derfor for at tage motorcykelklubbens påstand til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.