/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 18428
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
vaxen 2670
10  ans 2567
"Eksem" i øre (schæfer)
Fra : MarenDK
Vist : 995 gange
190 point
Dato : 17-03-03 16:33

Jeg har en dejlig schæfertæve på 4 år.
Hun har det sidste års tid døjet meget med eksem i ørerne.
Det klør selvfølgelig temmelig meget og får hendes øre til at hæve indvendig så alm. ørevoks og lign sætter sig som propper og irriterer yderligere.
Jeg vasker og renser hendes øre dagligt (efter dyrerlægens anvisning)
men nu har jeg det sidste års tid rendt fra dyrlæge til dyrlæge for at finde ud af hvad årsagen er og hvad vi kan gøre ved det for at hun ikke skal lide sådan.

De er alle kommet til den konklusion (efter mange test osv)
at der ikke er noget hun er allergisk overfor som kan påvises.
Jeg har nu endnu engang skiftet dyrlæge til hende, da de sidste par stykker jeg har haft endte med at komme frem til at det bedste ville være at aflive hende.

Jeg nægter at tro på at der ikke kan findes en eller anden måde at komme det her til livs på.

Den nye dyrlæge jeg har fået kan heller ikke finde ud af hvad det skyldes, men er kommet med et forslag om at hun skal have lov til at have hvalpe, da en hund under graviditeten skifter blod og antisstoffer i blodet og derfor er der en chance for at hendes eksem vil forsvinde bagefter så.

Nogen der har nogle erfaringer med dette?
Eller bare et godt råd til et eller andet jeg kan forsøge for at hjælpe min stakkels lille vaps.
Gerne noget alternativt behandling, da alt dyrelægen står inde for er prøvet.

Hilsner fra Maren der bliver ved med at prøve at hjælpe hendes stakkels lille schæferpige.


 
 
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-03-03 17:51

Kære Maren.
Det er synd med din dejlige schæferpige. Har I prøvet en kortison-kur, så der kan komme ro i øret? Det er skrappe sager, men det kan da give hende et rimeligt liv et stykke tid. Og det er da bedre end at hun skal lide, eller at hun skal aflives.
Hvis dyrlægen ikke kan finde ud af, hvad årsagen er, så er det måske ikke så smart at få hvalpe..... Hvad nu hvis 9 små nuttede uldtotter arvede mors plage???? Så ville du måske stå med aflivning af 10 hunde...-Det ville da ikke være til at bære. Har du prøvet at skifte kost? Hvad bruger du til hende i øjeblikket? -Man kan ikke rigtig teste for fødevareallergi, -kun prøve udelukkelsesmetoden.
Bekymrede hilsner fra Birgitta...


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-03-03 20:58

hej Maren...det er synd...har ingen gode råd, men har du tænkt over, hvornår, hvordan og hvorfor det opstod? Flytning, børn, ...alt hvad du kan komme i tanker om?
Tænkte at det måske kunne være startet som noget psykisk...
God bedring

Kommentar
Fra : MarenDK


Dato : 18-03-03 08:11

´Hej Birgitta og skingur

Nej jeg har ikke hørt om kortison, hvad gør det, hvor kan det købes osv.??
Det jeg har fundet der virker bedst er noget der hedder otomax.
Men det virker desværre ikke så længe af gangen og det kræver lange pauser imellem behandlingerne hvor hun så lider igen.

Jeg har selv tænkt på at det med hvlpe ikke er en særlig smart ide, netop af samme hensyn du snakker om Brigitta, jeg vil selvfølgelig gerne at hun skulle blive rask, men jeg vil for alt i verden ikke sætte flere hvalpe til verden med samme problem og da der jo ikke kan gives nogle garentier for at det ikke er arveligt er det bestemt ikke noget jeg ville være vild med.

Fødevareallergi er så godt som udelukket.
Vi har gennem det sidste års tid prøvet at køre med forskellige mærker 3 måneder af gangen netop for at udelukke dette.
De sidste 2 måneder har hun kun fået kogt ris, kogt lammekød og kogt hestekød, da det ifølge en ernæringsexpert der tager sig af netop fødevareallergi hos hunde/katte er det man kan fodre en hund med som lider af fødevare allergi, så det skulle da selvfølgelig prøves. Det har desværre ikke haft nogen effekt endnu.

Skingur vi har også været omkring det psykiske, sågar været ved en hundepsykolog med hende, det eneste hun kom frem til var at hun var psykisk stabil og ikke fejlede noget i den retning.
Vi har intet lavet om i vores dagligdag, vi er ikke flyttet, har de samme jobs og arbejdstider osv.
Det kom simpelthen ud af den blå luft, derfor er vi efterhånden temmelig meget på bar bund, med hensyn til behandlinger.

Maren

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 18-03-03 08:41

Kære Maren

Du skriver i dit oprindelige indlæg at du har forsøgt alt indenfor dyrlæger og eventuelt gerne vil forsøge noget alternativt og jeg vil derfor råde dig til at forsøge en healer - der findes faktisk flere, der healer dyr og du kan finde dem ved at søge under healing på nettet........ jeg ved jo ikke hvor i landet du bor og kender heller ikke alle healere, men kan fortælle dig følgende solstrålehistorie;

En sort labrador - med en superstamtavle, uden lignende problemer - mistede pludselig omkring 1 års alderen sit sorte pigment på læber, øjenomgivelser og poter ...................... hun begyndte mere og mere, at ligne en gris og alle dyrlæger sagde til ejerne at det måtte de blot leve med, da de ikke kunne finde nogen årsag til at hunden mistede sit pigment og sagde blot at den slags så man indimellem.

Ligesom dig havde den frustrede hundeejer forsøgt alt, hvad der var muligt via dyrlæger og kostændring - men pigmentet forsvandt blot mere og mere.

Som et forsøg blev en dyrehealer besøgt, som healede hunden og gav dem nogle homøpatiske dråber med hjem, som hunden skulle have på sit foder ...................... denne "hokus-pokus" gav rent faktisk hunden sit pigment tilbage og den blev siden udstillet som en sort labrador uden nogen som helst kommentar om manglende pigment !!!!!!

Healerens konklusion var, at tæven var blevet behandlet for blærebetændelse tidligt i sit liv og havde fået uro i sit eget system på grund af dette ...................... hvor vidt dette er rigtigt skal jeg ikke udtale mig om, men fakta er at hunden fik sit pigment tilbage efter hendes "hokus-pokus", så måske du vil forsøge det samme???

held og lykke fra Jytte

Kommentar
Fra : MarenDK


Dato : 18-03-03 08:48

Hej Jytte.

Tak for solstrålehistorien, det er rart når tingene går godt, selvom man har opgivet.

Jeg vil absolut gøre alvor af at kontakte en healer.
Vi har godt nok snakket om det i familien, men ligesom skudt det hen igen, da ingen af os sådan rigtigt tror på det.
Men jeg er efterhånden kommet til det punkt hvor det skal prøves, da alt andet jo ikke ser ud til at virke.

takker fra Maren

Kommentar
Fra : mariemarkersen


Dato : 18-03-03 14:04

Hej Maren

Mht. Jyttes indlæg kunne du prøve at kigge på www. biodyr.dk

Det er en dyrlæge som også tilbyder altenativ behandling. Jeg har hørt hun skulle være utrolig dygtig.
Held og lykke med det...
Det MÅ kunne findes en løsning skulle man tro.....

Hilsen
Marie

Kommentar
Fra : MarenDK


Dato : 18-03-03 14:46

Hej Marie

Takker, jeg vil prøve at kontakte hende og høre om hun kan hjælpe mig.


Hilsen
Maren

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-03-03 18:03

Hej, igen Maren. Kortison er et binyrebarkhormon i pilleform, det har en række bivirkninger, især på længere sigt. men det tager absolut kløen næsten øjeblikkeligt, og hvis der ikke er andet, der virker, så kan du da i det mindste sørge for at hundepigen ikke lider. -Men man lever nok ikke et langt liv på kortison. Og det er en dyrlæge, som skal ordinere det.
Men prøv endelig først mulighederne indenfor alternativ behandling. Kortison er sidste udvej, og det helbreder kun, hvis årsagen fjernes. Men årsagen kan jo være, at pigen klør sig.... -Min sidste hund fik "prednisolon" på grund af slem kløe, -da han ikke kunne tåle det mere, fandt vi ud af at han var allergisk overfor støv-og lagermider......som der er i ALT tørfoder, og alle gryn og melprodukter (og ris)..... Han blev vaccineret med indsprøjtninger gennem et helt år,i starten en gang ugentligt, senere med længere mellemrum og da han endelig var helbredt for allergien, fik han en autoimmun-sygdom som han ikke kunne helbredes for..... Men han levede i ca 3 år på binyrebarkhormon og havde i den tid et rimeligt godt liv. -Men det er meget dyrt at have en allergi-hund.
Prøv først alternativt, giv det f. eks et halvt år, og hvis problemerne så ikke er løst, så kan du jo snakke med en (traditionel) dyrlæge om binyrebarkhormon. Jeg synes, det er væsentligt, at den stakkels pige ikke lider for længe.

Kommentar
Fra : sneholm


Dato : 15-04-03 14:52

Har du overvejet at konsultere Bente Iversen, der både er dyrlæge og holistisk arbejdende. Hun kan kinesiologisk teste din schæfertæve igennem for at finde ud af hvad der er i vejen.
Held og lykke
Max

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173571
Tips : 31662
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383140
Brugere : 218252

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste