/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Firma glemte at sende regning
Fra : hawaii7
Vist : 4295 gange
200 point
Dato : 12-09-08 16:22

Jeg ved der er mange her i dette forum der er gode til at google og til at fi nde diverse lovparagraffer. Det kan jeg ikke finde ud af.
Et firma her en serviceaftale på nogle maskiner med firmaet x.
Nu bliver firmaet x solgt eller overtaget af et firma y. Firmaet y finder så ud af at firmaet x er haft rod i deres regnskab og mangler at fremsende regninger for de sidste 3-4 år til et firma, som har fået service på deres maskiner. Er der noget med en forældelses frist for at udsende en faktura?
Kan det nye firma y bare kræve de penge som det gamle firma x skulle have sendt faktura ud på?
Mener der findes et eller andet med firmaoverdragelse.
Kan nogle finde noget om dette, vil jeg blive glad, da jeg ellers skal have kontaktet en "avekat" på mandag, da det er en større sum penge.


Med venlig hilsen
hawaii7

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 12-09-08 16:26

Typisk ja - i op til 5 år.

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 110 point
Dato : 12-09-08 16:31



Ny lov om forældelse
1. januar 2008 træder en ny lov om forældelse i kraft.

Loven får stor betydning fordi den korte forældelsesfrist nedsættes fra 5 år til 3 år. Den korte forældelsesfrist omfatter blandt andet ubetalte regninger og tilgodehavender i øvrigt, som ikke er sikret ved en underskrift eller en dom.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at krav på betaling forsvinder efter 3 år, så vær forsigtig med ikke at være for god ved debitor og få givet for lang kredit.

Når et krav er sikret med en underskrift eller gennem en inkassosag, som har skaffet en dom over debitor er forældelsesfristen 10 år. Det er også en ændring fra tidligere, hvor en dom eller en underskrift sikrede kravet i 20 år.

Den nye lov omfatter både nye og gamle krav, så selvom der er overgangsregler, er det alligevel vigtigt at gennemgå eventuelle gamle og afskrevne tilgodehavender for at se om kravet skal sikres mod forældelse i forventning om senere betaling.

Herfra, hvor du kan læse mere http://www.advomt.dk/script/site/page.asp?artid=33

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 12-09-08 16:53

Så er det bare at håbe på at "avekatten" tager det med et smil og betaler.

Men læg ikke renter på regningerne

Rod er måske mest kendt fra små håndværkere der kan være halve år om at sende en regning, man hører om folk der rykker for at få lov til at betale.


Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 12-09-08 19:36

Jeg er nu ikke helt sikker på, at slaget er tabt... Prøv at kigge på

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2655 - og særlig på § 3, stk. 2.

Hvis der endnu ikke er skrevet regninger ud, så har debitor jo bare fået lang (rentefri) kredit, og de færreste vil vel nægte, at de har fået ydelsen...? Og dog...

Jeg vil mene, at det er et opkald til "avekatten" værd - men det er nok heller ikke helt ligemeget, hvad der står i købs-/overdragelsesaftalen om den del af sagen...!



Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 12-09-08 20:21

det er vel ikke unaturligt at betale for de ydelser man får.men du har måske brugt pengene til noget andet.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-09-08 22:01
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-09-08 22:03
Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 13-09-08 10:18

Jeg vil starte med spørgsmålet om hvorvidt Y kan fremsende regninger for det af X udførte arbejde. Det kjommer an på om retten til disse penge er overdraget fra X til Y. Hvis der er tale om en aktie/anparts-overdragelse (hvilket ikke lyder til at være tilfældet), så kan regningerne selvfølgelig fortsat opkræves. Hvis der er tale om en aktivoverdragelse kommer det an på, om tilgodehavender også er overdraget. Det vil de ofte være, men man ser undertiden, at sælger beholder tilgodehavender for arbejder han har udført i forbindelse med salg af virksomhedens aktiver. Oftest overdrages alle virksomhedens aktiver dog, og så må tilgodehavender også være omfattet af overdragelsen.

Det er rigtigt, at der er kommet ny forældelseslov i år, der reducerer forældelsesfristen for fakturakrav fra 5 til 3 år. Der er dog samtidig indført nogle overgangsregler, der kort fortalt bestemmer, at et krav først forældes 1/1 2011 medmindre både de gamle og de nye regler vil medføre, at kravet vil blive forældet inden.

Hvis kravet er 3-4 år gamle vil der således være 1-2 år tilbage inden forældelsen indtræder og du bør derfor sagtens kunne rette kravet mod kunden. Man kan jo så bare håbe på, at der er indføjet nogle gode rentevilkår i firmaets forretningsbetingelser (procesrenten har man dog altid krav på)

Alt efter beløbet størrelse bør overveje om vil stævne i sagen, hvis kunden gør indsigelser mod kravet, for under en retssag kan din sag kompliceres af, at du skal have fat i den tidligere ejer mv. da det jo ikke er dig, der har haft noget med sagen at gøre, dengang arbejdet blev udført. Det er dog ikke nødvendigvis noget problem bare en overvejelse værd.

Godkendelse af svar
Fra : hawaii7


Dato : 18-09-08 19:29

Jeg var ved at glemme dette spørgsmål.
Tak for svaret Nordsted1 og for hjælpen med diverse besvarelser og henvisninger.
Jeg valgte Nordsted1 da han kom først og med et fyldestgørende svar.
Det er mig der er den stakkel der fik en regning på 116.000 kr. excl.
Ved lidt forhandling m.m. blev vi enig om 82.000 kr. excl moms som jeg så måtte betale og se glad ud.
Nu kniber det nok med penge til den daglige flaske rødvin og internetforbindelsen.
Så nu kender I årsagen hvis jeg pludselig bliver væk.


hawaii7

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177356
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407409
Brugere : 218867

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste