/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Enkel opskrift med okra?
Fra : Ysseven
Vist : 2036 gange
100 point
Dato : 30-05-08 07:40

Hej derude,

Jeg ville gerne have forslag til/opskrift på en enkel tilberedning af okra.

Min mor købte nogle i går, og vil gerne servere dem (sammen med mere "almindelige" grøntsager) til en gang benløse fugle i aften, og hendes benløse fugle er afsindig lækre med den skønneste sovs!

Jeg har googlet, men synes, at det er lidt småt med brugbare opskrifter.

Idéer modtages gerne hurtigt, da jeg om få timer må forlade min computer - og opskriften skal bruges i aften...



 
 
Accepteret svar
Fra : HelleBirgitte

Modtaget 110 point
Dato : 30-05-08 08:22

Her er et par opskrifter, håber du kan bruge dem

Okra med kokosmælk

1 spsk olie, 1 hakket løg, 1 lille bundt
forårsløg, 250 g minimajs, 300 g små okra, 1 spsk tomatpuré, 1 lille dåse kokosmælk, 2 spsk soja,
et nip sukker, salt, peber

Svits løget i olie i en wok og kom forårsløg, minimajs og okra i. Rør tomat­puré, kokosmælk og lidt vand i sammen med soja og sukker. Kog det i 3 min. og smag til med salt og peber.
http://www.soendag.dk/opskrift.aspx?cat=5765&menu=smenu3


Eller:

6 kartofler
6 tomater
2 courgetter
2 auberginer
250 gram okra (kan undlades)
2 løg
2 grønne peberfrugter
3-4 fed hvidløg
1 bundt persille
3 spsk. olivenolie
salg og peber
hvidvinseddike Ca. Tidsforbrug:
Antal personer / stk.: 8

1: Rengør alle grønsagerne, og skræl kartoflerne. Skær kartofler, tomater, courgetter og auberginer i skiver. Rengør okraerne og skyl dem i vand tilsat hvidvinseddike. Smør en lille bradepande med olivenolie og kom kartoflerne i bunden, drys med salt. Kom dernæst auberginer, courgetter og okra i bradepanden. Drys med salt og peber.

2: Hak og bland løg, hvidløg, peberfrugter og persille. Kom blandingen over de andre grønsager og slut af med tomater. Tilsæt en lille smule vand. Bag grønsagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.

Tip: Retten er en klassiker fra det græske køkken, der fås på de fleste tavernaer. Den spises med brød, oliven og feta.

http://hotstart.dk/opskrifter/ViewRecipie.aspx?id=1356

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 30-05-08 08:33

Fandt også lige den her, som jeg syntes lyder meget lækker

100 g okra i ½ cm tykke skiver

5 tomater

½ grøn peber

1 løg

2 fed hvidløg

1 frisk chili, finthakket

1 tsk rørsukker

½ bdt. bredbladet persille - grofthakket

1 dl boullion eller vand

Olivenolie

Havsalt

Sort peber


Tomaterne skæres i grove tern. Løg og peberfrugt skæres i fine tern. Varm olien op i en gryde. Sauter ved lav varme løg og peberfrugt med hakket hvidløg til løgene er klare. Tilsæt tomater, sukker, chili, havsalt og sort peber. Kog i ca. 20 minutter, til tomaterne er næsten grødagtige. Tilsæt okraen og bouillonen, rør rundt og kog videre i 10 minutter mere, rør ofte. Til sidst kommes hakket persille i og evt lidt mere salt og peber, serveres brandvarm.

http://www.aarstiderne.com/default.asp?path={A2CB063F-514E-42DF-B6B8-09F3B4CC4B75}&rcp=DA07BAD9-2677-4942-B5AF-984244DAE2A5

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 30-05-08 08:52

Ærlig talt Yssseven.

Du eller din mor kunne forhåbentlig ikke drømme om at "pynte" på en klassisk dansk ret, som smager himmelsk, som du selv skriver.

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 30-05-08 09:40

JO, da...

Min mor vil gerne prøve noget nyt - og i øvrigt er der 3-4 andre slags gammledags grøntsager ved siden af...



Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 30-05-08 09:42

Tak for opskrifter - men lader tråden stå lidt endnu, for at se, hvad der kommer.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 30-05-08 09:56

Ja Ja da, men jeg er nu øm over disse fine gamle danske retter. Go fornøjelse. Spændt på at høre hvordan det går

Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 30-05-08 10:33


Smagen af dem er let bitter men ellers ret neutral...

Du skal bare give dem et lille opkog som f.eks bønner og så blande dem med de øvrige grøntsager

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 30-05-08 11:33

Olsen.

Hvorfor siger du det????

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 30-05-08 12:50

Klumme - hvorfor siger du sådan...? Har du egne erfaringer, som du gerne vil dele...?



Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 30-05-08 13:43

Ysse... Det var blot fordi jeg syntes det var lidt umotiveret pludselig at smide dette ½ vink ind. Du har jo ikke spurgt noget om tilberedning el. lign, så virker det lidt pudsigt at skrive en lille smule af et større hele, som jeg kan se er kopieret fra nettet.

En god side at få forstand af vedr. grønt, frugt, krydderurter og svampe er denne: http://www.raavareguiden.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=54&Itemid=2
og dette skulle den gode Olsen have fortalt dig, i stedet for hans halvkvalte vise, når han nu absolut vil fortælle dig noget du ikke har spurgt om.

Om Okra siger den:

Citat
Skylles. Stænglen skæres af.
Svind: 15%
Anvendes for eksempel skiveskåret i supper og omeletter eller let kogt og marineret til salatbrug.
Frugtsaften er slimet og virker jævnende på sovs og lignende. Et hurtigt opkog og efterfølgende skylning med koldt vand fjerner en del af den mælkeagtige saft, hvis man synes, det er for meget af det gode.




Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 30-05-08 14:58

Hmmm... I grunden var det jo lette opskrifter mv jeg spurgte efter - så helt gal var svaret da ikke...



Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 30-05-08 15:30

Tjaeee Ysse okay... vi opfatter det måske forskelligt, så ski vær med det.

Jeg ville godt binde an med at prøve nogle svampe af en type tl benløse fugle og måske osse til bankekød.

Godkendelse af svar
Fra : Ysseven


Dato : 27-07-08 08:18

Tak for svaret HelleBirgitte.

Jeg beklager den sene lukning af tråden!

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 27-07-08 09:07

Selv tak - håber det smagte godt

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177281
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6406935
Brugere : 218861

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste