/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
Naturgas eller genvinding?
Fra : morten84
Vist : 1163 gange
20 point
Dato : 02-07-07 15:18

Overvejer at købe et hus med el-varme. Da el-regningen er meget høj, vil jeg gerne ha en anden form for opvarmning. Det vil koste ca. 120.000 at få installeret naturgas med gulvvarme. Sælger foreslår at jeg istedet køber et genvindings anlæg. (der er også en brændeovn).

Kan det betale sig at købe genvinding istedet for naturgas?

Hvor meget nedsætter det varmeforbruget med genvinding?

Er genvindingsanlæg svære at vedligeholde?

Er der nogen som har erfaring med dette?

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 02-07-07 15:38

Jeg ville ikke købe nogen af de to alternativer.
Hvor stor grund har du. Er den stor nok til
jordvarme er det bedre end naturgas.
Installation koster det samme, forbrug
af jordvarme er meget billigere. Naturgasprisen
følger jo olieprisen, umuligt at spare noget der.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 02-07-07 15:56

120.000 kr i anlæg. med 10 % rente afdrag og forbrug! Jeg synes det lyder frygteligt! Jordvarme? Hvad mon elforbruget er til varmepumpen? Overvej det nøje og søg sagkyndig bistand.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 02-07-07 16:05
Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 30 point
Dato : 02-07-07 16:10

Njaaaa Teil

Billigste opvarmning opnår du normalt med jordvarme - ja Anskaffelsesprisen når der ingen radiatorer er, eer væsentlig over de 120000,- Til gengæld har du et meget nemt anlæg, der er meget billig at fyre med. Oftest omkring en 500 mand om måneden i huse der før havde elvarme, idet de som oftest er isoleret ret godt.

Næstbilligst er pillefyr at køre med. Men der er dog noget bøvl forbundet med det. Anskaffelsespriserne svinger meget. Erfaringsmæssigt skal man dog passe vildt på de billige fyr, og de kører sjældent som sælgerne påstår. Kvalitetspillefyr er næsten ligeså dyre som jordvarme. Driftøkonomisk vil luft/vand varmepumpe køre omtrent som pillefyrene. Du slipper for at nedgrave slange, men selve varmepumpen er dyrere.

Tredje pladsen vil så tilkomme gasfyr, som driftøkonomisk er godt dobbelt så dyr at fyre med som varmepumpen. Anskaffelsen er noget billigere.

Fjerdepladsen indtages af oliefyret der er ca 2,5 gang dyrere at fyre med. Pris som gasfyr.

Femtepladsen har el-varme der er omkring 3,5 gange dyrere.

Altsammen tommelfingertal.

At øge ventilationen, selvom det er via enluft/luft varmepumpe kommer ikke til at give den vilde gevindst. Det er der kun Nilan der tror på.

Sidste mulighed er etablering af en klimavarmepumpe eller to. Det kan give en ganske fornuftig besparelse og koster ikke det hysteriske. Men køb for guds skyld ikke kineservarmepumper i Bilka eller Harald Nyborg. Køb mærkevare, Toshiba, Sharp (eller bedre IVT), Daikin eller Panasonic.


Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 02-07-07 16:24

Når der nu er en pilleovn i forvejen, altså skorsten, kunne man også tænke på en pillebrændeovn, og supplere med et air-condition med måske 2 indendørs enheder. Det er ikke så stor en investering. Aircondition er nok ikke hypereffektiv når der er bragekoldt, men så kan man støtte sig til pillebrændeovnen.
Med pillebrændeovnen mener jeg en med magasin, som så kan stå og passe sig selv, og selvfølgelig uden radiatorer, og supplerende dertil kan så også monteres rør på loftet som kan fordele varmen hvis det føles som et behov, - og meget af disse installationer kan en med hænderne rigtig skruet på, selv montere.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-07-07 16:32

Stilkene - Varmefordeleranlæg er noget slemt fusk, og bestemt ikke i tråd med bygningsreglementets intensioner. Pillebrændeovne er heller ikke gratis. Hvis det iøvrigt er et godt hus ville jeg få lavet et tilbud på installation af radiatorer. Gabotherm har nogle udmærkede paneler til at gemme rør i. Som nødløsning kan montage i loftrummet bruges, men det er knap så anbefalelsesværdigt. Komplet gulvvarme, dvs 0 radiatorer er varmepumpernes yndlingsret, men det er noget bøvl at lave.

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 02-07-07 16:36

Når du skal igang med en så stor en investering så tag en uafhængig energikonsulent med på råd.

Jordvarme lyder umiddelbart fornuftigt men såvel grundens størrelse som husets alder og stand spiller også en rolle.

VH

Kommentar
Fra : morten84


Dato : 02-07-07 16:37

Tak for kommentarerne alle 3.
Grunden er på 1000m2, huset på 200m2 fordelt på 2 etager.
Det lyder interessant med jordvarme, omend noget dyrt i etablering. Mon 1000m2 er stort nok til jordvarme?
Vil også prøve at underssøge pillefyr.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 02-07-07 16:46

Fordelen ved varmepumpe/jordvarme er bedst når der lægges varmeslanger under gulvet, fordi vameslanger ikke behøver så høj temperatur i slangerne 30 - 40 gr.
Og så udnyttes elenergien optimalt ca. 1KW ind og ca. 3 KW udbytte som jeg husker det.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 02-07-07 16:48

du kan faktisk godt lave et jordvarmeanlæg for 120000 kr. og pillefyr kan jeg anbefale som et godt alternativ. har selv pillefyr og det kører perfekt. anskaffelsespris 23000 kr incl. moms. og det er ikke et fusker-anlæg. det halverede min varmeregning.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 02-07-07 16:52

Jo større varmeflader, du har (store radiatorer eller gulvvarme) desto billigere blir et varmepumpeanlæg i drift. Jo mindre temperaturstigning, du har behov for desto større effektfaktor (=Varmeenergi ud/elenergi ind) får du, og det er derfor 3773 anbefaler gulvvarmen. Men kan du leve med nogen kæmpestore radiatorer i rummene og lav fremløbstemperatur, er det næsten lisså godt. Og installationen blir IKKE dobbelt så dyr ved at du får dobbelt så stor varmeflade; rørene skal alligevel trækkes, og det tar cirka samme tid at montere og tilslutte en stor radiator som en lille, så der er kun radiatormerprisen til forskel plus måske et lidt større nummer i cirkulationspumpe. At man bruger små radiatorer ved olie- og gasopvarmning skyldes at flammetemperaturen er så meget højere end fremløbstemperaturen, at differencen mellem 65 grader fremløb og 35 grader fremløb næsten ikke kan ses i regnestykket, og små radiatorer har en meget bedre W.A.F. = Wife Acceptance Factor. Der er altså kamp mellem teknikken og æstetikken. Ved jordvarme er der pokker til forskel på, om du skal fra en jordtemperatur på 6 grader op til 65 grader, eller om du kan nøjes med at løfte fra 6 til 35 grader. Uden at have regnet meget nøje på det vil jeg sige, at den lave fremløbstemperatur vil give dig en effektfaktor på godt 4, altså 4,3 kWh varme for hver kiloWatttime elektricitet, mens en fremløbstemperatur på 65 grader kun gir i omegnen af 2,5
mvh
pbp
Men altså det er kun delvist kvalificeret gæt fra min side. Kloge brugere af kandu kan sikkert gi dig mere præcise tal.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 02-07-07 16:54

Pillebrændeovn vil jeg ikke anbefale, dem jag har set larmer ad h til.


Kommentar
Fra : Teil


Dato : 02-07-07 17:03

En masseovn er ikke så ringe. 15 Kg træ/døgn
holder huset varmt + det varme vand.
Kræver lidt specielle forhold og lidt mere arbejde.
Det kan gøres for under 100.000 Kr.

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 02-07-07 17:08

http://www.bioovn.dk/

eventuelt kombineret med solvarme så har du et fremtidsikret anlæg med en lav driftspris og du har ydermere selv stor indflydelse på pris hvis du selv kan lave noget af det samt save dit eget brænde

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-07-07 17:28

Pbp har skal læst rigtig godt på lektien. Umiddelbart se tallene meget rigtige ud. På min egen overetage monterede vi dobbelt pladeradiatorer med konvektion, så overetagen fordre ikke stort mere temperatur en gulvvarmen, så selvfølgelig kan det laves. Men vær obs på at det kræver lidt ekstra vandflow, så rørene skal ikke knibes for meget.

Overslagsmæssigt kræver 200 m2 ikke for godt isoleret hus en 9 kW varmepumpe og 430 meter slange. Det er normalt ikke et problem på 1000 m2. Men er huset rimelig godt isoleret kan du knibe størrelsen til en 7 kw. Der kan du så nøjes med 350 meter slange. Bruger huset f. eks 18000 kWh/år til opvarmning og varmt vand idag, kan du regne med at forbruget falder til ca 5500 kWh til opvarming og varmt vand. Pris for VP'en, slanger osv er samlet under de 100 000 incl moms excl gravearbejde. Og med gravearbejdet er der en svensker der har udviklet en ny teknik, så han kan gøre det ganske fordelagtigt billigt.

Godkendelse af svar
Fra : morten84


Dato : 02-07-07 17:33

Tak for svaret 3773.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-07-07 17:38

http://www.jordvarme.se/default.asp han kører for www.naturvarme.dk , altså IVT i Danmark.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177461
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408214
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste