---

Jeg har et spørgsmål omkring, hvor energien bliver af når lys rødforskydes/blåforskydes.

For at gøre det lidt mere konkret har jeg lavet et eksempel:

To fotoner skydes afsted fra Jorden det ene mod et spejl på en rumraket der bevæger sig væk fra Jorden og den anden foton mod et spejl på Månen. Efter at fotonen har ramt spejlene bevæger de
sig nu tilbage til Jorden.
Den foton der nu returneres fra raketten vil således have en lavere energi en den returneret fra Månen.

Den første forklaring jeg kunne komme på var, at fotonens energi bliver afsat i et skub på raketten. Dette kan dog ikke være forklaring da dette bla. ville medføre at en foton der rammer raketten når den bevæger sig langsomt væk fra Jorden kun vil skubbe til raketten ganske lidt, mens en foton der rammer raketten når den bevæger sig hurtigt væk vil skubbe til rakketen meget. Dvs. at set fra rakketen vil en langbølget foton skubbe mere til raketten end en kortbølget foton. Dette stemmer så vidt jeg er orienteret ikke med virkeligheden.

Min anden indskydelse var energien bliver fordelt over tid, men dette giver ikke nogen mening i dette tænkte eksempel.

Jeg tænkte derfor der må være nogle kloge hoveder derud som kan give den rigtige forklaring.

---

Hvis fotonen ses fra raketten, som flyver væk, virker den mere langbølget end den var set fra jorden.
Jo hurtigere raketten bevæger sig, desto mere langbølget ser fotonen ud til at ramme - og desto mere langbølget blir ekkoet/spejlbilledet, som kastes tilbage til afsenderen. Så jo hurtigere raketten bevæger siog, desto mer energi vil en foton brænde af på den

Alt dette er set fra en newtonsk synsvinkel. Det er min standardfysik. Der skal nok være nogen kvikke hoder, som kan forklare dig, at det slet ikke forholder sig sådan men måske lige modsat. Men jeg kan foreslå dig en tur i antikvariatet eller på biblioteket og rage alt ned fra hylden, som er skrevet af George Gamow og ta med hjem og tætlæse. Er du sikker på, du ikke vil gå Holger i bedene?
mvh
pbp

---

Til forskel fra den Newtonske fysik sker der intet med hastigheden af det 'affyrede' objekt, i dette tilfælde lyset, uanset i hvilken retning raketten bevæger sig. Lysets hastighed er konstant i begge tilfælde. Da det under præmisserne antages, at der i begge tilfælde er tale om den samme energi mængde som afsendes over samme afstand i samme tidsrum, vil det også være den samme energimængde der vil kunne måles, som du rigtigt konstatere, som henholdsvis; lang- og kortbølget lys som følge af rødforskydningen.

Det ville forholde sig anderledes, hvis hvis samme energimængde sendes over forskellig rum/tid 'afstand' = savarer til de 2 raketter ikke flyver lige hurtigt 'mod' og 'væk' fra det observerende objekt. Da vil man kunne måle en forskel i energimængden af det observerede lys.

</MOLOKYLE>

---

Ps. Dette er svært at greje hvis man betragter lys som partikler = photoner/lyskvanter , men forstås 'nemmere' ved at betragte lys som bølger, hvis 'udstrækning' afhænger af frekvensen = 'kort'bølget (blå) / 'lang'bølget (rød).

Da vil den samme energi tid/rum mæssigt 'fylde' mere som langbølget i forhold til det kortbølgede lys og deri har du forskellen i 'den newtonske afstand' ..mellem de 2 raketter, til det betragtende objekt

</MOLOKYLE>

---

Ham Gamow var en ørn til at forklare hvordan ting skaber sig, når de nærmer sig lyshastighed. Kan desværre ikke huske forklaringerne lige nu, men prøv ham!

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.