/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Endelig ikke-ryger
klodomir har modtaget 15 point for dette tip
Fra : klodomir
Vist : 760 gange

Dato : 11-11-03 12:18

(Jeg postede dette tip tidligere i dag, men det er på mystisk vis forsvundet, så jeg prøver igen. Hvis Kandu har slettet det med vilje, vil jeg gerne vide, hvorfor, og jeg har ingen mail modtaget fra dem. Nedenstående er ikke en reklame, men min egen erfaring. Derfor postede jeg heller ingen links e.l. i tippet.)

For 5 år siden holdt jeg op med at ryge ved hjælp af en bog, der hedder "The Easy Way to Stop Smoking" af Allen Carr. Jeg har nu opdaget, at den endelig er blevet genudgivet på dansk (der fandtes en ældgammel udgave, "Hold så op med at ryge!", som ikke var til at opdrive, hverken i boghandler eller på biblioteket).

Nu hedder bogen "Endelig ikke-ryger" og kan købes i boghandelen (og sandsynligvis lånes på biblioteket).

Det skal siges, at jeg slet ikke var motiveret til at holde op med at ryge, men kun læste bogen af ren og skær nysgerrighed, fordi nogle kollegaer havde læst den og var holdt op med at ryge.

Nu har jeg ikke læst den danske udgave, men jeg går ud fra, at der ikke er megen forskel. Der er ingen skræmmehistorier eller kedelige statistikker i bogen. Allen Carr, som er læge, fortæller blot om hvad der får os til at at begynde at ryge, og hvad der får os til at blive ved. Meget logisk og nøgternt, og ikke nedladende eller "frelst".

Lidt inde i bogen, bliver man bedt om at sætte en dag, hvor man vil holde op, og så forbereder man sig på det ved at læse videre og tænke over tingene. Af og til er stilen lovlig amerikansk, men det er til at leve med. Man skal fortsætte med at ryge, mens man læser bogen, men den kan evt. også bruges af folk, der er holdt op med at ryge, men har svært ved at modstå fristelsen.

Jeg læste bogen på en uge. Man skal helst ikke sluge den på en enkelt aften, selv om den er let at komme igennem - man skal have tid til at tænke over hvert kapitel. Jeg besluttede mig for at holde op den efterfølgende mandag, og den weekend havde jeg virkelig svært ved at komme igennem den sidste pakke cigaretter.

De første par uger tænkte jeg meget på at ryge, men jeg havde ikke rigtig lyst. Jeg tænkte bare "nu ville jeg normalt have taget en smøg". Stille og roligt blev det mindre og mindre, indtil jeg til sidst vidste, at jeg aldrig ville begynde igen. Og det på trods af, at jeg boede sammen med en ryger. Men jeg var ikke fristet af hans cigaretter, og ikke særligt generet af hans røg.

Det allerbedste ved denne metode er dog, at man ikke bliver sådan en frelst og irriterende eks-ryger. Man bliver derimod ikke-ryger - svarende til hvis man aldrig havde røget. Vi ved jo allesammen, at de mest hysteriske anti-rygere, er dem, der har røget før. Iflg. Allen Carr skyldes det, at de aldrig helt har mistet rygetrangen, og derfor underbevidst misunder rygerne. Jeg er tilbøjelig til at tro på hans forklaring.

Jeg vil helt bestemt anbefale denne bog til dem, der vil holde op med at ryge permanent. Og selv, hvis du bare vil være "festryger", vil det være en god idé at læse den, for det kunne let ske, at du helt holdt op.

Der afholdes også nogle kurser ifm. denne bog. Jeg havde ikke selv brug for det, men en af mine venner deltog i sådan et kursus (en enkelt aften eller to, tror jeg) og stoppede på den måde. Men jeg vil anbefale at begynde med bogen alene - der er jo ingen grund til at betale for noget, som måske ikke bliver nødvendigt, og bogen var nok for mig.

Held og lykke med det!

 
 
Bedømmelse

Fra : Bofh


Dato : 11-11-03 12:41



Bedømmelse

Fra : jojjjo


Dato : 11-11-03 12:48



Bedømmelse

Fra : briani


Dato : 11-11-03 13:24



Bedømmelse

Fra : RasesII


Dato : 11-11-03 14:44



Bedømmelse

Fra : Thorendal


Dato : 11-11-03 15:01



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste