/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Middel mod gigt
Axelise har modtaget 20 point for dette tip
Fra : Axelise
Vist : 1659 gange

Dato : 20-06-08 11:44

Min gamle hund Axel har igennem de sidste 3-4 år lidt af svær gigt.
Han har fået lagt guldstykker ind i alle de ramte led, - det hjalp rigtig meget.
Han har fået Glucosamin med MSM, - det havde aldrig den store effekt på ahm.
Så får han Rimadyl, gigtmedicin, og det virker godt på ham. Han er langsomt blevet trappet op til fuld dosis gennem årene.
Derudover får han sund kost og motion selvfølgelig, og jeg giver ham fisk hver eneste dag.
Og meget mere kan man ikke gøre, vel???

Men jo...det fortalte min dyrlæge i Roskilde mig sidste sensommer. Axel blev røntgenfotograferet i august for at dyrlægen kunne konstatere, hvor meget gigten havde udviklet sig, eftersom han er hårdt ramt i både hofter, rygsøjlen, skuldre og albuer.
Dyrlægen anbefalede en kur med et stof, der hedder ADEQUANIN. Stoffet gives som intramuskulær indsprøjtning 5 gange med 1 uges mellemrum. Adequanin bruges tilsyneladende med stor succes til både hunde og heste i mange lande, men er knap så kendt herhjemme. Eksempelvis kendte min egen lokale dyrlæge intet til det.
Dyrlægen i Roskilde fortalte, at han endnu ikke har oplevet en hund eller en hest, som IKKE har haft gavn af behandlingen, men HVOR meget det hjælper det enkelte dyr er meget forskelligt.

Axel fik sine 5 indsprøjtninger i august/september sidste år og 1 uges tid efter sidste indsprøjtning var han nærmest blevet 3-4 år yngre! Det var helt fantastisk!
Jeg ville se, hvor længe virkningen holdt sig, og da jeg i marts kunne se, at det begyndte at gå voldsomt ned ad bakke igen, bestilte jeg en ny omgang behandlinger i april.

Endnu en gang må jeg konstatere, at indsprøjtningerne har haft en yderst gavnlig effekt. Min hund bliver selvfølgelig ældre og behandlingerne er ikke noget, der kan kurerere ham for hans lidelser, men de kan lindre lidt og give ham noget ekstra livskvalitet i hans sidste år.

Jeg har fået at vide, at Adequanin går ud i de gigtramte led og genopbygger brusken samt hæmmer de enzymer, der nedbryder brusken. Det er ikke dyrt, - jeg betalte 500 kr + moms, dvs. 650 kr for alle 5 behandlinger. Derudover skal man selvfølgelig påregne en konsultation med snak med dyrlægen første gang + evt. røntgenfotografering.

Jeg ved ikke, hvor menge dyrlæger, der benytter/kender til Adequanin, men jeg har konsulteret Gundsø Dyreklinik, som ligger på Hestemarken 2, Gundsølille, 4000 Roskilde. Tlf. 46787008

Jeg tænker, at hvis man hundeejer har en hund der lider svært af gigt, så er det absolut værd at prøve, da jeg kan se, hvor meget gavn min egen hund har haft af behandlingerne. Jeg har observeret, at behandlingerne har effekt i ca. ½ år på AXel, så vi skal til Roskilde igen til oktober og have en omgang indsprøjtninger.

Og så kan jeg forestille mig, at man kan tale med sin egen lokale dyrlæge om ovenstående, og hvis dyrlægen intet kender til Adequanin, kan han/hun vel gå på nettet og læse noget om det eller kontakte Gundsø Dyreklinik for at høre om deres erfaringer.

Adeqaunin er bare så virkningsfuldt et middel, så det ville være synd og skam ikke at udbrede noget mere viden om det og give sine erfaringer videre. Og nu har jeg oplevet en god effekt hele 2 gange på min hund. Håber at dette tip kan være til gavn og glæde for nogle gigtramte hunde ude i landet .....Eller heste for dén sags skyld (men der er prisen nok en anden, eftersom dosen sikkert bliver en anden)



 
 
Bedømmelse

Fra : bluesky


Dato : 20-06-08 11:51


Tak for info

Jeg vil gemme dit tip, hvis det skulle blive aktuelt for min 7 år gamle Grand Danois. Han er jo en mellemting mellem hund og hest

Bluesky

Bedømmelse

Fra : amdam


Dato : 20-06-08 11:53



Kommentar

Fra : Axelise


Dato : 20-06-08 11:53

Ja, Bluesky, så burde det da give dobbelt effekt!

Bedømmelse

Fra : Jernladyen


Dato : 20-06-08 12:22

Mon det kan bruges på mennesker også?????

Hilsen Jette

Kommentar

Fra : Axelise


Dato : 20-06-08 12:30

Tja....det er mærkeligt at man ikke har hørt noget om det til mennesker faktisk.
For Glucosamin og fikseolie samt guld i leddene er alt sammen noget, man også har benyttet til mennesker.

Bedømmelse

Fra : bevi54


Dato : 20-06-08 12:32

Tak for et godt tip.
MvH Bevi54

Bedømmelse

Fra : housegoat


Dato : 20-06-08 13:08

Tak for et rigtig godt tip. Håber flere vil kunne gøre brug af det.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407803
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste