/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
10 gode råd
Palmen har modtaget -5 point for dette tip
Fra : Palmen
Vist : 956 gange

Dato : 09-09-07 20:08

Jeg faldt over 10 gode råd vedr. investering fra Dansk Aktionærforening.

For novice-investerings-personer som mig selv, synes jeg der var nogle gode råd, som jeg bør tænke på inden jeg investerer.

10 gyldne aktieråd

1) Sæt dig et mål!
Sæt et mål for dine aktieinvesteringer. Hav realistiske forventninger. Aktier er et langsigtet opsparingsalternativ, som historisk set har givet et attraktivt afkast.

2) Tænk langsigtet!
Aktiekurser svinger op og ned, men er altid steget til nye højder. Aktier egner sig derfor ikke til kortsigtede investeringer.

3) Invester regelmæssigt!
Invester aldrig en stor del af din opsparing i aktier på en gang. Du risikerer at købe, mens aktierne er dyrest. Udbytter skal geninvesteres og lad være med at hoppe ind og ud af aktiemarkedet - det påfører dig blot en masse omkostninger.

4) Spred indkøbene!
Sats ikke alt på én eller få aktier, men spred dine investeringer i flere selskaber og helst også i forskellige brancher. Så er du mindre sårbar over for svingninger i det enkelte selskab og branche.

5) Gør dit hjemmearbejde!
Køb kun aktier i selskaber, som du har sat dig ordentlig ind i. Køb aktier i selskaber, som i flere år har vist fremgang i omsætning og indtjening - og hold dig velinformeret om dine aktier.

6) Invester i åbne og aktionærvenlige selskaber!
Invester i selskaber, der har en åben og ærlig informationspolitik, og som tilstræber en ordentlig selskabsledelse (Corporate Governance).

7) Vær forsigtig med lån til aktieinvesteringer!
Det kræver stor forsigtighed og erfaring med aktiemarkedet for at købe aktier for lånte penge. Går det ikke som forventet kan situationen blive meget svær at håndtere.

8) Bestem hvornår du vil sælge!
Hold orden på dine investeringer og beslut inden køb, hvornår du vil sælge - f.eks. hvis en aktie er faldet med 15%, eller hvis én aktie er kommet til at udgøre for stor en andel af din samlede portefølje.

9) Tænk skat!
Overvej de skattemæssige konsekvenser, hver gang du overvejer at hjemtage en gevinst eller minimere et tab gennem et aktiesalg.

10) Følg ikke råd ukritisk!
Lyt til andres råd, men følg dem ikke ukritisk. Vær opmærksom på dine eventuelle rådgiveres motiver til at anbefale det ene eller det andet. Banken tjener mest på at sælge investeringsforeningsbeviser, og når du køber og sælger aktier.

http://www.shareholders.dk/videnominvestering/aktieskole/10gyldneraad.asp

 
 
Bedømmelse

Fra : fotowig


Dato : 09-09-07 20:22

Der er gode, fornuftige, velgennemtænkte og kedelige råd.
De får alligevel 4 stjerner fordi det er den rene skære sandhed.
MEN hvis man er nødt til at gøre sig disse tanker er det langt bedre at investere i obligationer igennem en god investeringsforening.
Aktier er for RISIKOVILLIG kapital!
Hvis du ikke vil risikere at tabe din pension, så lad være!
Hvis du vil satse en del af den på det store afkast, så klø på!
DET er de vigtigste 2 råd om aktier. Husk: Ingen kender dagen, før værtshusene lukker.

Bedømmelse

Fra : Teil


Dato : 09-09-07 20:41

Jo jomen et godt tip det ved jeg nu ikke.
Vi kan jo kopiere gode råd om dit og dat.


Bedømmelse

Fra : dabj


Dato : 09-09-07 20:43

Bliver sagt i "Finans" med jævne mellemrum

Kommentar

Fra : Palmen


Dato : 09-09-07 20:55

@Teil: Jeg synes selv det var nogle gode råd - godt nok er de kopieret - men det gør dem ikke ringere, synes jeg. Jeg har skrevet dem bag mine øre og bl.a. lavet en strategi for hvornår jeg vil sælge mine investeringer. Måske andre kunne have gavn af dem også - det var formålet med at skrive det her - at få udbredt de "10 sandheder"

Bedømmelse

Fra : disken


Dato : 09-09-07 21:58

Citat
Jeg faldt over 10 gode råd vedr. investering fra Dansk Aktionærforening.

Reklame__ eller ???

Gå i banken, de ved hvad de laver.

Bedømmelse

Fra : docjacobsen


Dato : 09-09-07 22:13



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407869
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste