/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Fortrydelse af privat skifte
Fra : morkaren01
Vist : 1504 gange
100 point
Dato : 12-09-06 22:30

Jeg mistede min mor i begyndelsen af året. I boet indgik en fast ejendom ( sommerhus), derudover var der intet af værdi og intet indestående på bankkonti el. lign.

Vi, dvs mine søskende og jeg fik udleveret boet til privat skifte, idet der var en mulighed for at alle kreditorer kunne betales, hvis sommerhuset blev solgt til den pris, som ejendomsmægleren havde oplyst at huset kunne sælges for. Vi fik af skifteretten oplyst, at såfremt vi blev i tvivl om boet ville give overskud, kunne vi altid aflevere det tilbage til skifteretten.

Vi fik udleveret diverse krav pr.dødsdato fra skifteretten.

Vi har siden haft huset til salg via ejendommægler. Da vi satte det til salg oplyste vi mægler om, at det var et dødsbo, og at der ikke var penge i boet hvis ikke ejendommen blev solgt. Vi spurgte om vi skulle betale hvis huset ikke blev solgt og blev oplyst pr. tlf. om, at det skulle vi ikke.

Ejendomsmægleren sagde i forbindelse med at vi satte det til salg, at loven krævede en tilstandsrapport, og at det ville lette salget. Vi oplyst om at der stadig ikke var penge i boet, men mægleren kendte en virksomhed, der lavede tilstandsrapporter med lang kredit. Underforstået, at der ikke skulle betales, før huset var solgt.

Mens huset stod til salg, var der nødt til at være varme på, p.g.a. varmerør m.v. Vi bad derfor elselskab om ikke at lukke for strømen.

Nu har vi i flere måneder søgt diverse kreditorer om henstand med betaling indtil huset er solgt, og diverse kreditorer ved at komme dertil, hvor de ikke vil give os henstand længere.

Vi overvejer derfor, at aflevere det hele til skifteretten igen.

Nu er spørgsmålet så, kan ejendomsmægleren kræve penge af os. Hæfter vi for ekstra el. regn efter dødsdato. Og hæfter vi for regningen på tilstandsrapporten eller kan vi sende det hele til skifteretten.

 
 
Kommentar
Fra : slambert


Dato : 12-09-06 22:36

Er der penge nok efter salget af sommerhuset til også at dække de regninger, der er løbet på efter dødsdatoen (til el m.v.)? I så fald bør I kunne få dem dækket af boet.

Men jeg vil helt klart anbefale, at I straks tager kontakt til skifteretten og får dem til at overtage. Ellers risikerer I blot at løbe ind i flere problemer/regninger end I har overskud til at klare.

Slambert

Kommentar
Fra : morkaren01


Dato : 12-09-06 22:44

Hej Slambert

Der er penge nok, hvis sommerhuset bliver solgt, problemet er bare, at det ikke er solgt endnu og spørgsmålet er, om det bliver solgt til prisen. Vi kan godt gå ned i pris, og er også gået ned i pris en gang. Men vi kan max gå yderligere 25.000 længere ned p.g.a gælden i huset og den gæld der er ved siden af. Jeg skal måske lige tilføje at den tilstandsrapport der blev udarbejdet er meget dårlig. Meget dårligere end huset reelt er.


Kommentar
Fra : slambert


Dato : 12-09-06 22:52

Så vil jeg helt klart anbefale, at I kontakter skifteretten igen. Udlæg foretaget af arvinger på boets vegne (som det reelt er, når det er i et forsøg på at sælge boets ejendom) kan refunderes af boets midler.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-09-06 22:58

Uha, jeg mener altså, at der er en frist på 8 uger til at tilbagelevere et privatskiftet bo til skifteretten.

Så til ejendomsmægleren

Citat
Vi spurgte om vi skulle betale hvis huset ikke blev solgt og blev oplyst pr. tlf. om, at det skulle vi ikke.


Ja, så må I jo håbe, at ejendomsmægleren stadig er indforstået med det, ellers kan det være svært at undgå betaling hvis der kræves noget, da et mundtligt tilsagn er svært at bevise.

Og en anden ting, så er det ikke et lovkrav med tilstandsrapport på et dødsbo, da sådanne som regel alligevel sælges med ansvarsfraskrivelse.

Men det er jo boet (og dermed jer, da I har fået boet udleveret) der skal betale alle udgifterne i forb. med huset indtil det er solgt, så der skal I jo helst have så mange penge fri, at der også bliver til at dække udgifter som varme, el og hvad der ellers har været af udgifter løbende.

Måske du kan finde nærmere om tilbagelevering til skifteretten :
Kapitel 15 i linket.

http://www.familieadvokaten.dk/index_gammel.asp?hovedramme=/lovsamling/doedsboskifteloven.html


mvh dova

Kommentar
Fra : ans


Dato : 12-09-06 23:44

Kontakt Skifteretten, som har behandlet boet.
Men jeg tvivler på at du og dine søskende efter så lang tid vil kunne tilbagelevere boet.
Desværre tror jeg ,at du og dine søskende kommer til at betale de udgifter, der har været på sommerhuset.

M.h.t. ejendomsmægler aftalte i da en tidsperiode for salg af sommerhuset?

Citat
Vi oplyst om at der stadig ikke var penge i boet, men mægleren kendte en virksomhed, der lavede tilstandsrapporter med lang kredit. Underforstået, at der ikke skulle betales, før huset var solgt.


Det lugter lidt af svindel.

Hvor meget har mægleren gjort for at få huset solgt?

Men kontakt skifteretten eller en advokat så du og dine søskende ved hvor i står.


http://www.frederiksberg.byret.dk/page17944.aspx






Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-09-06 13:34

Hvor ligger DET sommerhus??? Og hvad er årsagen til at det endnu ikke er solgt?? Det skulle da have været solgt i sommer..

Jeg tror, jeg ville skifte ejendomsmægler.. Han lyder som en luskebuks...



Kommentar
Fra : morkaren01


Dato : 14-09-06 23:05

Hej
Det er dejligt, at der er så megen tilbagemelding på mit indslag.

Lige lidt kommentarer

Hej Slambert, du skriver
Udlæg foretaget af arvinger på boets vegne (som det reelt er, når det er i et forsøg på at sælge boets ejendom) kan refunderes af boets midler.

Hvis nu boets midler ender med at blive mindre end boets gæld, hvis f.eks. huset bliver sat på tvangsauktion, hvor i boets midler står så arvingernes udlæg??? Står det før gæld med tinglyst pant, tilbagebetaling af pension, ejd. skat m.v. eller står det efter al gæld, altså el, varme kontokort m.v.

Til dova og ans

Som jeg forstod det, da vi fik udleveret boet, fik vi oplyst, at hvis det på et tidspunkt så ud til, at boet ikke ville være solvent, kunne vi aflevere det tilbage til skifteretten og anmode om offentlig skifte.

Til alle

Følelsesmæssigt betyder det meget, at få afsluttet min mors dødsbo på en reel måde. Der har været en kanon service fra de fleste kreditorer på nær en, som desværre er den, som har det største pantebrev i ejendommen. De har ikke villet svare på ansøgning om henstand, men har månedligt fremsendt rykkere med diverse rykkergebyrer.

Jeg mener at jeg ved at forsøge at sælge ejendommen gør diverse kreditorer en tjeneste, men jeg er bange for, at det i sidste ende komme til at koste mig/os en del penge.

Hilsen

Morkaren01

Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-09-06 16:10

Citat
Der gælder ikke nogen bestemt tidsfrist for anvendelsen af ovennævnte udbakningsregel. Det er dog forudsat, at anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter, at boets sandsynlige insolvens er konstateret. Der må formentlig gælde et tilsvarende krav om hurtig reaktion i udbakningsreglen i § 29, selv om bemærkningerne til denne bestemmelse ikke omtaler dette


fra

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/824.html#4


Så fat i skifteretten hurtigst muligt, og se om der kan accepteres en tilbagelevering nu.
Ellers kommer I til at hæfte for den gæld der ikke kan dækkes ind af boet.


Det var noget andet hvor der er en fast regel om 8 ugers tilbageleveringspligt til skifteretten, og ikke ved et bo udleveret til privat skifte.


mvh dova

Kommentar
Fra : slambert


Dato : 15-09-06 19:30

Nu er jeg lidt inde på gætterier, fordi jeg kender ikke så meget til insolvente dødsboer, men jeg vil mene, at jeres udlæg står efter tinglyst pant og det offentlige, men på linie med andre kreditorer såsom f.eks. kontokort og det vil så sige, at hvis der er penge til at dække tinglyst pant og offentlig gæld, vil det resterende beløb blive udloddet mellem de "almindelige" kreditorer ligesom i et konkursbo, hvorefter I vil få en vis procentdel af jeres udlæg, men ikke det hele.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177449
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408120
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste