---

Jeg vil høre om der er andre end mig som oplever det at have borderline sådan her....
* Sort/hvid verden.
* Det er ikke lige meget hvem der hjælper en, det skal være en man har tillid til.
* Svingende humør
* Svinger mellem positive og negative tanker om folk
* Indre kaos
* Svært ved at have tillid til andre
* Knytter mig kun til meget få mennesker


Nogen som kan skrive mere på?

---

Mennesker med Borderline personlighedsforstyrrelse er ofte emotionelt ustabile og impulsive uden at tænke på konsekvenserne. De kan være lunefulde og uforudsigelige - ofte med meget hedt temperament. Disse mennesker har ofte problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker, fordi forholdet ofte bliver meget intenst, men ustabilt.

Det er centralt, at man har en meget usikker identitetsfølelse, hvor man ændrer sine meninger og holdninger, alt efter hvem man er sammen med. Man svinger ofte mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker og kan have svært ved at leve sig ind i deres følelser, fordi man heller ikke kan finde ud af sine egne.

Der er mange årsager til, at man kan få en sådan personlighedsforstyrrelse. Hvis nogen i ens familie har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depressioner, har man større risiko for selv at få personlighedsforstyrrelsen. Mindre hjerneskader, for eksempel fordi man ikke fik ilt nok under fødslen, kan øge risikoen. En anden forklaring kan være, at man har haft en ustabil barndom, hvor ens forældre for eksempel har drukket eller misbrugt stoffer, eller man har været meget overladt til sig selv. Man kan også have været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb.

Mennesker med Borderline forstyrrelser kommer ofte til lægen på grund af depression, som de meget let udvikler. Typisk ved forladthed. Denne depression skal behandles på almindelig vis, men selve personlighedsforstyrrelsen behandles med langvarig psykoterapi.

Jeg har selv behandlet en del af den slags patienter, og ofte tager det flere år, før de bliver raske og i stand til at have et normalt forhold til andre mennesker. Det kan også være bulimi eller selvbeskadigende adfærd (det vil sige, at de for eksempel skærer i sig selv) eller lignende, som gør, at de kommer til psykiater.

Du spørger, om du skal tage hensyn til disse forhold med hensyn til valg af erhverv. Det er meget svært at svare på, fordi jeg jo ikke kender dig og ved hvilke problemer, du havde eller har, som gav dig den diagnose.

Men helt generelt er jobs, hvor man kommer meget tæt på andre mennesker med
svære problemer, ikke nogen god idé. Det vil sige sygeplejerske, psykolog, læge og måske visse former for pædagog kan være jobs, der giver en person med Borderline mange svære problemer. Har man på den anden side gået i terapi og responderet godt på det, er jeg nok mindre betænkelig.

Endelig skal nævnes, at stoffer som speed og hash er meget farlige for disse mennesker. De bliver lettere end andre psykotiske (det vil sige sindssyge) af sådanne ting. Desværre er netop sådanne stoffer meget tillokkende for unge med Bordeline, fordi de meget gerne eksperimenterer med alt muligt for at se, om de kan få det bedre af det. Holder de sig på den anden side fri af disse fristelser og eller går i behandling, er prognosen god, idet de kan 'sen-modnes' og komme til at leve et normalt liv uden depression og andre psykiske lidelser.

fra dette link http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/coping/expert/article.jsp?articleIdent=dk.depression.coping.expert.dk_depression_article_14115

---

kender du dette forum: http://www.depnet.dk/debateforum/8/1/default.aspx

søg for eks på google efter flere

---

Hej, bigmozzy.
Det er vist en ret god beskrivelse af en personlighedsforstyrrelse du kommer med.

Jeg tror, at du skal tænke på, at der er masser af mennesker, der oplever verden som sort/hvid eller har svingende humør eller har problemer med at knytte sig til andre mennesker osv... Det er ikke de enkelte symptomer, der gør det til en personlighedsforstyrrelse. Men mere intensiteten og varigheden af de enkelte symptomer. --Hvis du kan udvikle dig ud af bare nogle af symptomerne, så kan du få et helt normalt liv... Hvis der findes sådan noget..
For alle andre mennesker har jo også problemer med et eller andet.
Og rigtig mange har personlighedsforstyrrelser af forskellige slags og i forskellig grad. Der er såmænd ikke så mange af os, der er helt "normale".

Men vi har allesammen mulighed for at udvikle os og "lære så længe vi lever". --Det kan da godt være, at lige netop DU ikke kommer til at opfatte de mange nuancer i verden eller at du aldrig bliver stoisk rolig og ligeglad med alt, hvad der overgår -og har overgået- dig. Men du kan udvikle de sider af dig selv, som piner dig mest. Og du kan lære at acceptere -og holde af- de ting ved dig selv som du IKKE ønsker at ændre.

De allerfleste med personlighedsforstyrrelser kan have gavn af terapi, altså samtaler med en psykiater eller en psykolog.

Hvis du har prøvet det før, men ikke har fået noget ud af det, så kan det skyldes at det ikke var den rigtige terapeut for dig du kom hos. Eller det kan være, at du ikke helt var motiveret for at udvikle dig på det tidspunkt. Det kan nemlig være både hårdt og skræmmende og svært. Men mislykkes det én gang, så prøver du igen en anden gang. Måske med en anden psykolog. Uanset hvem terapeuten er, så er det DIG, der skal gøre arbejdet.

Jeg håber det bedste for dig...

---

Hejsa:)

Jeg er selv borderliner. Og syns jeg kan tilføje lidt som er typisk mig efter jeg har været syg(var meget syg for 2 år siden, hvor borderlinen for alvor dukkede op)

Jeg er blevet mere
aggresiv
opfarende
jaloux
ude af kontrol
deprimeret
følelseskold, men alligevel utrolig følsom
kreativ


Ja, der er mange ting der er forandret.

Ida.

---

Hej, Ida.
De ting, du nævner kunne tyde på, at du ikke har det så godt. Har du nogen støtteperson til at hjælpe dig med at finde ud af livet? For det kan være svært nok for helt almindelige unge mennesker. Med borderline er det selvfølgelig endnu sværere.

Men du er ret ung, så du har masser af muligheder for at udvikle dig så du får et mere tilfredsstillende liv. Du skal måske bare have lidt hjælp til det.

---

Hej Birgitta:)
Tak for bekymringen...
Alt går heldigvis fremad med mig, men puha det har været hårdt.
Men god støtte og kærlighed har fået mig igennem det, jeg oplever som det værste.

---

Jeg er glad for at høre, at der er nogen omkring dig til at hjælpe dig.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.