Har du slet ikke overvejet dyrlæge?
Hvis du har ondt eller på anden måde har det skidt, så lover jeg dig at su er hamrende gnaven at være i nærheden af.
Jeg har 3 hanner (brødrer der alle dage har gået sammen) og naturligvis skal de ind i mellem liiiige prøve heaki af, med der tilhørende tæv, det bliver yderst sjældent voldsom, men dog er det sket en gang (på 1½ år) at der er røjet en lille stump hale i kampens hede.... jeg lover dig den skreg, dag og nat i 1½ uge (det føltes for resten af huset en konstant skrigen, det var det nu ikke, men en del var det altså)
Så der fra gætter jeg på at det nok nærmere er en dyrelæge du skal have fingre i, end et salg/bortgivning, og jeg vil slet ikke tilråde salg uden at oplyse køber/modtager om problemet, du kan blive hængt op på det (ifg købeloven) Med det resultat ay du foruden at komme til at hænge på en dyrlægeregning, kan resikere få dyret tilbage i 5-øren, eller bare at køber/modtager gør det samme som dig... giver den et nyt hjem, hvilket klart ikke er sundt for deguen, altså at leve et svingdørs liv, og der står du faktisk som første ejer med et ansvar, spitelt nu du ved der er problemer af en eller anden art.
Kan en (eller flere) dyrlæge ikke hjælpe, ville jeg personligt som ejer at sådan et dyr, i stedet vælge at få det aflivet, for dyrets skyld, for har du afprøvet "alt" (læs også at flytte den for sig selv i et helt andet rum) så vil det med stor sansynlighed ikke hjlælpe et hak at give den et andet hjem.
At den ikke vil blive tam, kan foruden at den MÅSKE har smærter (det kan jeg jo ikke udtale mig om med sikkerhed) såre simbelt bare er sådan, den er.
Katte har jeg selv hele 27 års erfaring med, og selv vel voksne vildkatte har jeg formået at gøre til det mest kælende dyr i huset, meeen ikke alle katte er lige meget tam dyr, for nogle af dem ligger deres vilde natur bare så dybt i dem (selv killinger født af en yderst kælen tamkat, født i rene menneske omgivelser... helt konkret på skøædet af min mor) at om så man bruger tvang, i 3 år bliver de bare aldrig helt tamme. Det samme gælder for fugle marsvin og kaniner (alle dyr jeg har erfaring med) Og ved den slags natur, må man inden affinde sig med at sådan er det dyr så bare... leve med det man så kan få... eller give dyret videre til et hjem hvor de kan og vil affinde sig med at det dyr nu en gang bare har det bedst med at være et dyr, frem for et dyr der hænger på dets menneske i tide og utide.