/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvad hunde dog kan mærke!?
Fra : Axelise
Vist : 2502 gange
50 point
Dato : 01-03-06 19:46

Dette er ikke så meget et spørgsmål, men måske snarere en lille hunde-smalltalk-tråd for dem, der har lyst!
Men overskriften udspringer dog af noget, jeg har studset over. Jeg havde for nogle måneder siden min hund med på arbejde en aften i en times tid. Jeg arbejder på et kontor, som er tilknyttet et større bocenter for sindslidende i Storkøbenhavn. På bocenteret bor der rigtig mange psykisk syge mennesker, men på det kontor, hvor jeg arbejder, er der ingen sindslidende, idet vi tager ud til "vores" beboere i deres egne hjem.
Nåmen min hund Axel var somsagt med en aften, hvor jeg lige skulle lave lidt papir- og computerarbejde. Men hunden rystede og hyperventilerede og kunne slet ikke falde til ro uanset hvad jeg gjorde. Tilsidst måtte jeg smide ham ud i bilen indtil jeg var færdig. Axel er meget følsom - meget! Så jeg tænkte, at han nok kunne dufte alle sporene af de mange stakkels syge og fortvivlede sjæle, som dagligt færdes i området omkring kontoret og i nabo-bygningen.
Forleden skulle jeg lige forbi kontoret i 2 minutter for at hente en nøgle. Jeg lod Axel sidde i bilen, og vi kørte hurtigt videre. I bakspejlet så jeg min hund sidde og ryste og smaske og han så ud som om han var dårlig. Jeg troede simpelthen at han skulle til at kaste op på bagsædet!
Så jeg har jo forstået, at han aldrig skal med ud i nærheden af mit arbejde igen, men jeg undrer mig over den kraftige reaktion. Jeg elsker selv mit arbejde og føler mig hverken tungsindig eller utryg ved det, så det er ikke nogle følelser, som Axel opsnapper fra mig. Jeg synes jo umiddelbart at hunden "overreagerer", men han kan måske mærke noget, som jeg slet ikke kan mærke???
I andre hundejere må have tonsvis af lignende oplevelser......

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 01-03-06 20:15

Jeg er helt overbevist om, at Axel har kunne mærke noget, de er faktisk meget kloge sådan nogle hunde.

For mange år siden, skulle min mand og jeg i byen, vi vidste godt hunden kunne mærke, at vi var ved at gøre os gå ud af døren klar, men at han ligefrem var udspekuleret!! På et tidspunkt kom jeg til at kikke på ham, stakkels kræ mon han var ved at blive syg, han rystede over hele kroppen, men lige pludselig opdagede jeg, at når jeg så på ham via mit spejl var der ikke noget rysteri, men lige så snart jeg vendte mig om rystede han igen, en anden gang haltede han, igen kun når jeg så på ham, han fejlede ikke en snus, sådan en skuespiller, han havde bare ikke lyst til at blive efterladt.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 01-03-06 20:36

Hunde (og katte) kan mærke meget mere end vi andre kan. Det er det samme med, hvis man sidder og er ked af det kommer dyret hen til en og sidder ved en.
Nu har vi godt nok kat, men er opvokset med hunde. Og hver gang jeg var ked af det var der altid en trøstende hund.
En hund kan også mærke hvis vi er bange for noget eller hvis vi er vrede. Derfor opfanger de hurtigt signalerne hvis vi går en tur og er bange, så er de mere på vagt. Eller hvis der er et menneske vi ikke kan lide, så kan den heller ikke lide personen. Det er en mystisk ting det med hunde - og katte.

Min kat er også meget selskabelig, og kan mærke hvis der er noget der trykker mig/os. Så kommer hun hen og lægger sig ved en og kigger på en, mens hun spinder højt. Dejligt med de dyr

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 01-03-06 20:37

Jeg tror din hund har kunnet føle alle de stærke følelser som efterlader en duft i rummet. Det har nok været for meget for ham med så mange forskellige følelser på en gang.....

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-03-06 21:10

Nåh, jeg tror nu, at det mest var fordi Axel var ude et HELT fremmed sted, som var meget forskelligt fra hans hjem, eller andre hjem, som han har været i. Og samtidig havde mor travlt med andre ting så hun havde ikke tid til at pusle og lege. Det var jo ikke spor sjovt for ham, vel?

Faktisk rigtig kedeligt. Og når han så ryster og dirrer af utryghed, så får ham sandsynligvis opmærksomhed, men det er med til at bekræfte ham i, at det nok er et farligt sted, han er havnet.

Anden gang havde han jo en negativ forventning om, at han nok skulle ind på det forfærdelige sted igen, og selvfølgelig reagerede han med angst og utryghed igen.

Han ville sandsynligvis have reageret på samme måde, hvis han var blevet taget med på et hvilket som helst andet kontor, som var helt fremmed for ham.

Du glemte lige, Axelise, at når en hund viser uhensigtsmæssige reaktioner, så skal man ignorere den... Det er tit det samme, der går galt med nytårsfyrværkeri.

HVIS du gerne vil kunne have ham med på arbejde, så skulle han have lært det ganske langsomt, -helst fra ung af. Han skulle have været med på besøg på dage hvor du havde fri. Så kunne I være smuttet forbi og hilst på de andre ansatte og også gerne på patienterne.

Hunde har ikke på forhånd nogle fordomme om fysisk eller psykisk syge mennesker. Det er bare mennesker, der er lidt anderledes. Men igen er det afgørende, at hunde får lov til at hilse på rigtig mange forskellige slags mennesker mens de er hvalpe.

Selv om éns voksne hund er god og rolig og vant til lidt af hvert, så er man nødt til at være forberedt på langsom tilvænning når der skal ske noget nyt.
Jo følsommere hunden er, jo langsommere skal tilvænningen være. Og det skal være SJOVT.



Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 02-03-06 10:42

Jeg kan kun tilslutte mig Birgitta.

Jeg tror ikke at Axel har kunnet fornemme, at på dette kontor kommer der "anderledes" menneske. Han har ganske simpelt været utryg ved at være i de nye omgivelser. Og ved at pyldre og trøste ham, har du bekræftet ham i at dette kontor det mega-farligt. Nøjagtig som de fleste gør, når hunde er bange for torden og fyrværkeri.

Vores følelser tager over, og vi bliver "bløde", hvilket er helst naturligt. Hvem vil ikke have ondt af en hund, som ryster af angst? Men det er desværre det værste, man kan gøre. Så hellere opmuntre hunden til noget sjovt og spændende, som kan aflede den fra det, der er så farligt.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 02-03-06 11:26

Jeg er nu ikke sikker på, at det bare har handlet om at være et nyt sted. Jeg har ofte haft ham med et nyt sted og med på andre arbejdspladser eller steder, som er uvante og utrygge for ham. F.eks. har han aldrig været vild med at køre i tog (træningssag selvfølgelig), men han har ikke udvist decideret angst. Det har jeg faktisk aldrig nogensinde oplevet før.
Der kan jo være dufte af angst og fortvivlelse omkring min arbejdsplads, som han reagerer på, fordi det er en ubehagelig atmosfære for ham.
Hvis vi går i Frederiksberg Have, vil Axel meget nødig ned i den del af haven, som er tæt på de vilde dyr. Og det tror jeg da er lugten af aggression eller dyr, der er meget større end ham, der påvirker ham. Han bliver SÅ bange, når han kan lugte tigrene, panterne og ulvene.



Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 02-03-06 12:04

Ja jeg tror nu også mere på, at hunden har kunnet lugte de "andre slags" mennesker. En hund kan fornemme meget meget mere end vi selv kan....

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-03-06 12:27


Da vi skulle til dyrlægen med vores første hund, stoppede han da vi kom til trappen, han ville simpelthen ikke længere, godt han ikke var større, end at jeg lige kunne tage ham under armen. Vi skiftede dyrlæge, af anden årsag, men hos den nye dyrlæge, var der ikke noget i vejen med at få
ham med ind. Ved et akut dyrlægebehov, besøgte vi igen den første klinik, og igen gentog det sig, så jeg tror godt på, at de kan lugte "et eller andet", for ved det allerførste besøg, anede han jo da
ikke hvad et dyrlægebesøg kunne indebærer.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-06 12:41

Axel er ikke vild med at køre tog, siger du. Men han har ikke udvist decideret angst..
Men hvordan er det liige, når man kører tog? Jeg gør det tit med Silke. Og jeg må sige, at i den sammenhæng er hun i centrum. Jeg har jo ikke andet at tage mig til end at sludre med hende, lege lidt og træne lidt med hende. Jeg er "til rådighed" -og det er du sikkert også, Axelise.

Men når du tager ham med på arbejde, så er det jo i forventning om, at han passer sig selv mens du passer dit. Og DET går ikke et nyt sted. Han skal have opmærksomhed og leg og ros. IKKE opmærksomhed fordi han ryster og piver, men PÅ FORHÅND opmærksomhed, bare fordi det er et nyt sted eller en ny situation. Alt nyt skal være sjovt. Og det er OS som ledere, der skal beslutte og vise, at det er sjovt.

At Axel ikke har lyst til at gå der, hvor han kan lugte de vilde dyr fra Zoologisk have, DET er da forståeligt nok. Han ved jo ikke, at løver og tigre er lukket forsvarligt inde. Og hvis du bekymrer dig om hans sindsstemning, så vil han blive endnu mere desperat for at komme væk, for han kan jo LUGTE de farlige dyr, som du åbenbart ikke har opfattet.

Silke har aldrig lugtet en tiger eller et rovdyr der er større end en ræv. Og hvis VI skulle en tur i Frederiksberg Have, så ville HUN naturligvis også kunne lugte de vilde dyr. Hun ville pive og rejse børster. Måske endda knurre og gø. Så ville jeg kikke på hende og spørge hvad der var i vejen.

Når hun så kikker på mig og piver og viser uro, så ville jeg rette mig op og snuse i retning af vind/Zoologisk Have. Stille og roligt, og give mig tid til det. --DEREFTER ville jeg kikke på hende og sige: "Nåårh, det er bare løverne og tigrene i Zoologisk have. De kan ikke komme herud. Du er vel nok dygtig." Hun forstår ikke alle ordene, men vil reagere på det beroligende og rosende tonefald. ---Og så ville jeg sørme smide bold til hende eller lave lidt træning eller andet sjovt.

Selv om hun reagerer som jeg forventer, -altså med tillid til, at alt er ok, -så ville jeg ikke lade besøget vare mere end en halv times tid. Men jeg ville hele tiden få hende til at lave ting, som jeg kunne rose hende for, så det ville blive en halv time fuld af ros.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 03-03-06 21:51


Jeg er ikke i tvivl om hunde er klar over når der er afvigende mennesker, og reagerer på det. Jeg har også oplevet det et par gange. Det er også meget i tråd med, hvorledes de selv reagerer overfor afvigende hunde. De bliver kanøflet og evt. tvunget ud af flokken. Der er ingen tolerance her, i dyreverdenen gælder det overlevelse.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 04-03-06 10:19

Ja jeg er helt sikker på, at hundene kan fornemme og lugte så meget meget mere, end vi kan og forstår. Deres lugtesans er jo så udviklet, så den verden af dufte, som vi oplever, er sikkert én-dimensionel i forhold til at de oplever en 3-dimensionel verden i form af lugte.
Deres sanseapparat er meget forskelligt fra vores.
Min hund hører ikke til de kløgtigste af sin art, men han overrasker mig dog alligevel ind imellem. Ofte ved han, hvornår jeg kommer hjem fra arbejde, selvom min mand ikke ved det, da jeg har skiftende arbejdstider. Hvor ved hunde sådan noget fra?? Jeg kan forstå, hvis man kommer hjem på et bestemt tidspunkt hver dag, så har hunde jo et indre ur, så de ved, hvornår det er "tid".
Gad vide, om de kan mærke, at man tænker på dem eller tænker på at komme hjem?

Birgitta, jeg kan ikke få det du siger til helt at stemme overens med, hvordan Axel er. Jeg kender ham jo ud og ind, som man nu kender sin hund. Og jeg tror faktisk, at han reagerer på de "slæbespor" af angst og uro, som ligger omrking min arbejdsplads. Der bor flere hundrede sindslidende, og det giver nok en lidt anden massiv duftoplevelse, end hvis der kun boede 10.
Jeg har ofte haft ham med på tidligere arbejdspladser og han har mødt udviklingshæmmede og sindslidende i flere forskellige udgaver. Men aldrig har jeg oplevet ham reagere sådan, som jeg har beskrevet ovenfor.
Jeg er blot imponeret over hundenes sanseapparat, - det er jo en helt anden verden, de mærker. Og så har de ikke vores intellekt til at bearbejde oplevelserne.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-03-06 13:59

Jeg tror stadig ikke, at Axel reagerer på sindslidelserne eller antallet af patienter.
Også fordi det er jo en del af dit arbejde og dermed ikke noget specielt skræmmende eller fremmed. Den lugt har du formodentlig med hjem hver dag. Hunde skelner ikke mellem syge og raske mennesker, men mellem "kendt" og "ukendt".



Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 04-03-06 17:11

Det med at hunde ikke kan reagerer på sindslidelserne passer ikke jeg kender tilfælde hvor en hund har genkendt en skizofren før de mennesker der "kendte" vedkommende, de opdagede det først 14 dage efter hvor vedkommende fik et anfald og bankede kæresten (hans læge vidste det). Så under vuderer ikke hvad hunden reagerer på. Der er også hunde der reagerer på epilepsianfald inden de bryder ud, hvordan kan de det hvis de ikke er udstyrret med en sjete sans som vi ikke har?
Jeg stoler 100 % på min hund hvis den reagerer på noget.
M.v.h.
Kim

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-03-06 18:18

Var det den skizofrenes hund, kim??

Selvfølgelig vil en hund da reagere på et menneske, som den registrerer som anderledes.
En hund, der aldrig har set et menneske ryge, vil reagere kraftigt på en ryger.

Og nogle hunde kan ganske rigtigt registrere om en epileptiker er ved at få et anfald.


Det jeg siger er usandsynligt er, at Axel skulle opfange en stemning eller en slags sorgrester fra de mennesker, der færdes i nærheden af det pågældende kontor. Hvis der var tale om deciderede lugte, så ville Axel jo kende dem når Axelise daglig kom hjem til ham fra arbejde. Jeg siger, at jeg ikke tror, at Axel reagerede på nogle mennesker, der ikke var til stede på kontoret.

Og jeg er ret overbevist om, at de allerfleste hunde er så "rummelige" rent følelsesmæssigt, at de ikke bliver angste og på randen til sammenbrud fordi de møder mennesker, der er i stykker indeni.

Det er jo også derfor at man kan bruge hunde til mennesker med kommunikationsvanskeligheder på grund af psykiske problemer eller udviklingsproblemer eller demens. Hunde accepterer jo netop mennesker som de er, uanset handicap.



Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 05-03-06 01:27

hej Birgitta .
Nej det var ikke den syges hund og den var i eget hjem, og var en meget tryk og sikker hund, og alle der fik lov at komme ind var velkommen bortset fra ham han blev fuld opdækket mens han var i hjemmet hvilket ellers aldrig skete når der kom nogen i hjemmet. Så uanset hvad du mener, har jeg set flere tilfælde, hvor hunde mærker ting som mennesker først opdager meget senere.
M.v.h.
Kim

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 05-03-06 10:01

Birgitta> "Hunde accepterer jo netop mennesker som de er, uanset handicap."(jeg kan ikke finde ud af at lave citatboks!)

Det er meget meget forkert, noget jeg mener mennesker tillægger hunde fordi de tror hunde ikke opfatter på sammen måde som os. Det gør de dog heller ikke,men sanser på en mere nuanceret måde end vi gør.

Har man eksempelvis et kuld hvalpe vil man også meget hurtigt se tæven være afvisende/kanøflende overfor en hvalp som enten er fysisk eller psykisk afvigende lang tid før vi mennekser kan se noget.

På samme måde har jeg set dem reagere overfor mennesker med afvigelser.

Dog tror jeg bestemt at handikaphunde og andre hunde i familiermed handikaps kommer til at elske deres mennesker som de er. Det er netop her de vænner sig til den situstion de er sat i. De har jo ikke selv valgt. Det er os mennesker som konkluderer fejlagtigt.

Tror jeg
qfha

Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 05-03-06 10:42

Hej qfha

Citat
Dog tror jeg bestemt at handikaphunde og andre hunde i familiermed handikaps kommer til at elske deres mennesker som de er. Det er netop her de vænner sig til den situstion de er sat i. De har jo ikke selv valgt.


Der vil jeg give dig ret, der hvor en hund vil blive usikker eller på vagt er, når der kan være problemer med at gennemskue konsekvenserne for sin egen eller flokkens sikkerhed.
Derfor er de fleste hunde meget afstandstagende (evt. agresive) overfor fulde folk.
Men hundenmærker at der er noget anderledes, og man kan ikke skjule der for hunden.
M.v.h.
Kim

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 05-03-06 11:01

Hej Birgitta. Min hund kender netop IKKE lugten af alle disse syge mennesker, så disse lugte er ikke velkendte for ham.
Det sted, hvor jeg arbejder og vi har vores kontor, er i en stor bygning, hvor der bor næsten 200 psykisk syge mennesker. Mange af dem går forbi og færdes i området hver dag, men jeg har ikke noget at gøre med dem i mit daglige arbejde, da de er for syge til at bo i de lejligheder, som vi har til rådighed til vores mere velfungerende beboere.
Jeg er stadigvæk sikker på, at Axel reagerer på de meget syge menneskers lugte.

For nogle år siden kom der en dame her i min lejlighed for at købe noget, som jeg havde sat i Den Blå Avis. Axel knurrede ad hende, da hun kom ind, - han knurrer ALDRIG ad folk, når de komer ind. Jeg har kun prøvet det den ene gang. Men da hun var kommet ind, forstod jeg hvorfor. Hun var tydeligt psykisk syg og faktisk ikke rar, så han havde kunnet mærke noget på hende med det samme i døråbningen, noget som det tog mig nogle minutter at forstå efter at have talt med hende.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-03-06 13:46

Axelise, hvis Axel kan lugte de syge mennesker når han er på dit kontor, så ville han også kunne genkende lugten fra dit tøj når du kommer hjem fra arbejde. Du behøver ikke at gnide dig op af de syge mennesker for at få fært med hjem. ER der en speciel lugt på dit kontor, så kender Axel den også.

Hunde har skarpe sanser og registrerer også, når mennesker er anderledes end de er vant til. Udfra en anderledes lugt eller udseende eller adfærd.

Men en hund vil derefter reagere på den "anderledeshed" ud fra tidligere erfaringer og opdragelse.

Det er menneskeliggørelse at tro, at en hund kommer i pine eller angst eller hvad vi nu skal kalde det, FORDI den oplever fremmede menneskers sorg eller smerte.

Hvordan i alverden skulle man nogensinde kunne bruge f.eks. lavinehunde hvis de blev påvirket af menneskelig lidelse? --Det skal jo netop arbejde lige så målrettet og engageret som hvis de var hjemme på træningsbanen.

En hund vil reagere på et sygt menneskes ADFÆRD, og på de signaler, hunden får fra sin ejer.

Axelise, jeg har også en slags veninde her i bebyggelsen, som er psykisk syg. Vi ser hende ikke så tit, for hun lukker sig meget inde. Men når vi møder hende, så ved Silke da godt, at hun er "anderledes" uden at der er særlig tydelige tegn på det. Det er noget med kropsholdning, øjenkontakt, stemmeleje, bevægelser...
Men fordi JEG accepterer hendes anderledes adfærd, så synes Silke også, det er i orden. På samme måde reagerer Silke ikke specielt overfor f.eks. alkoholikere eller narkomaner eller andre lidt underlige typer. Fordi jeg med fuldt overlæg har ladet hende kontakte ALLE slags mennesker fra hvalp af. Noget jeg forøvrigt har gjort meget ud af, hver gang jeg har haft en ny hvalp..

Axelise, -Axels modtagelse af den psykisk syge dame KUNNE såmænd være en reaktion på, at hun var bange for hunde. Idet du lukker døren op og hun får øje på Axel, så spærrer hun øjnene op og har svært ved at slippe han med blikket.. En hund vil nemt opfatte det som aggression. Fordi hun var psykisk syg havde hun måske sværere ved at styre sin (mikro)adfærd.

Men mange hunde VIL da reagere på den psykisk syges afvigende adfærd. Og endnu flere vil reagere på højtråbende bøvlede og fulde mennesker.. Men det har altså ikke noget at gøre med specielle evner, men at hundene opfatter den fremmede adfærd som en trussel.


Det går slet ikke at sammenligne med hundes reaktion på en "aparte" hvalp i kuldet!!!!
Mennesker er ikke hvalpe. Og hunde står ALDRIG over noget menneske i flokken. Uanset hvad det menneske fejler. ------Dog med det forbehold at hunden gennem en normal opdragelse har lært, hvor dens plads er i forhold til mennesker. ---Og at VI som mennesker viser VORES accept af det anderledes menneske i vores "flok".

(qfha, du skal bare markere den tekst, du vil have i citat-boks, altså lave den blå... og så klikke på firkanten ved siden af smileyen over dit indlæg..)


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 05-03-06 17:19

Ja, jeg vil give dig ret et langt stykke henad vejen, Birgitta, - men det er bare ikke helt forklaring nok for mig. Jeg "køber" ikke din forklaring sådan uden videre
Axel har tit mødt "anderledes" mennesker i kraft af, at jeg altid har arbejdet med skæve eksistenser. Han har altid været tryg ved at komme med på besøg på arbejde, uanset om det har været bosteder for sindslidende eller kriseramte eller hiv-smittede. Han reagerer ikke som sådan på "anderledeshed", - vel nok især fordi jeg lugter af disse steder/mennesker, når jeg kommer hjem fra arbejde, så han forbinder de pågældende steders duft med mig.
MEN .... derfor studser jeg netop over Axels reaktion, da han var med på mit nuværende arbejde. Jeg gjorde ikke et stort nummer ud af ham, men han rystede af angst alligevel. Det er jo muligt, at han ikke har reageret på lugtene, men reagerede på noget andet, som jeg ikke tænker over. Stemning, atmosfære hvad ved jeg. Jeg mener ikke at det er en menneskeliggørelse af en hund at tillægge dem nogle reaktioner på en oplevelse. Jeg ved netop ikke HVAD han reagerede så kraftigt på, men må konstatere, at NOGET reagerer han altså på.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-03-06 17:59

Axelise, du er så sikker på, at Axel reagerede på noget, som du ikke selv kunne fornemme, -så jeg kommer til at tænke på, om det kunne være lyde, -fra maskiner eller elektronisk udstyr,- som skærer i et følsomt hundeøre, men som ikke opfattes af det menneskelige øre...
--det kan være svært at undersøge, for det kan bare være en lille ting, som enten ikke er blevet slukket, eller som altid kører i et eller andet rum i nærheden...

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 05-03-06 18:15

Birgitta> Nårh. Tak.

mvh
qfha


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177422
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407886
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste