/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Løbetid men jeg vil ikke have hvalpe!
Fra : Bragesvej
Vist : 1720 gange
100 point
Dato : 15-12-05 14:21

Jeg har en Jack Russell (Han) jeg vil godt have en tæve til den, men vil ikke have hvalpe lige nu!

Spørgsmålne:

Mig bekendt kommer de i løbe tid ca 2 gange om året, som vare ca 3 uger,
Jeg kan vælge at adskille hundene i de 3 uger det vare, men jeg kan jo også købe piller (Pasta),
men der har jeg hørt at det er forbundet med en vis risiko på længer sigt, er der andre muligheder
en netralusirking (Stave???)

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 15-12-05 14:30

Der er denne mulighed

P-sprøjter forhindrer, at en tæve kommer i løbetid. Behandlingen skal gives inden løbetiden er begyndt.
Det er bedst at give P-sprøjten 2-3 måneder efter, at tæven har fået hvalpe - eller 2-3 måneder efter sidste løbetid. En behandling virker i 4 måneder.
Du må ikke behandle tæver, som allerede er i løbetid, og du må ikke behandle tæver, som er drægtige!
P-sprøjter er receptpligtig medicin og skal derfor ordineres af en dyrlæge.

Sådan giver du en P-sprøjte:

1. Omryst sprøjten med indhold grundigt.

2. Fjern beskyttelseshætten, men undgå at røre ved kanylen.

3. Løft op i hundens nakkeskind og stik kanylen helt i bund under huden.

4. Sprøjt stille og roligt indholdet ind. Træk kanylen ud og masser injektionsstedet let bagefter.

fra dette link http://www.qeqertarsuaq.gl/dansk/Teknik/teknik-hund%20vejl%20dk.htm#p-sprøjter

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-05 14:51

Nu er det altså ikke 3 uger, at tæven er villig, men kun få dage. P-sprøjte kan have skadelige bivirkninger.

Så hvis det er et spørgsmål om at vente med hvalpe til tæven er gammel nok, så ville jeg da foreslå, at du sender hannen i pension i en lille uges tid mens hunnen er parringsvillig.

Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 15-12-05 16:31

"Nu er det altså ikke 3 uger, at tæven er villig" men kun få dage.

Der må du tage fejl, dyrelægen siger noget andet!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-05 17:22

Hvad siger dyrlægen???????????????????????????

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 15-12-05 17:52

Det kunne være dyrlægens speciale var guldfisk

Jeg har i mange år haft hanner og tæver sammen, og jeg kan bekræfte at Birgitta har ret i, at det kun er når tæven er højløbsk, at det er et problem og de skal holdes adskildt. Du bør du ikke lade dem være alene hjemme sammen i løbetidsperioden. Mest fordi de kan trætte hinanden for meget, og du måske ikke kan have helt tjek på, hvornår tæven er højløbsk. Normalt er en tæve højløbsk i den anden af de tre uger, og kan kun parres der. Hanhunden er helt klar over det, og interesserer sig ikke ret meget for tæven i de to andre uger. Kun hvis hanen er meget ung og uerfaren eller ikke helt normal render han efter hende hele perioden.
Men det er måske en god ide at vente.
mvh
qfha

Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 15-12-05 18:23

Ja, jeg kan jo kun sige at dyrelægen sag at perioden vare 3 uger, om den så kan blive gravid i alle tre uger, det ved jeg ikke?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-05 20:44

Tæven er ikke VILLIG i 3 uger. Hun vil sige fra indtil hun er villig. Faktisk er hun kun villig i få dage, men kunsten er at kende sin hund så godt, så man er klar over hvornår de få dage er.
Løbetiden varer i ca 3 uger. Villigheden indtræffer i 2. eller 3. uge. Faktisk når hun holder op med at bløde, så en uerfaren hundeejer kan tro, at løbetiden er overstået og der ikke er risiko mere..

Kommentar
Fra : Bragesvej


Dato : 15-12-05 20:52

Det vil sige, indtil jeg lære min kommene hund at kende, vil det være mest praktisk at få passet min han hund, og så lære "Kunsten" at kende min hund

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-12-05 21:12

Det vil være det sikreste, ja.
Din tæve kommer i løbetid første gang i 5-8 måneders alderen. Du kan ikke vide hvornår. Men der er ikke noget at være nervøs over, for hun kan i hvert fald ikke parres FØR løbetiden starter. Men du skal selvfølgelig hele tiden holde øje med, om hun er begyndt at bløde fra skeden. Nogle hunde holder sig selv rene, så der måske kun er lidt blod der hvor de ligger om natten. --Når din hanhund begynder at vise øget interesse for hendes bagdel, så skal du hver dag duppe hende grundigt på "tissekonen" med et stykke hvidt toiletpapir. Så vil du let kunne se, om hun bløder lidt.

Selv om du vælger p-sprøjte, så tror jeg nok, at hunden helst skal have overstået sin første løbetid...

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 15-12-05 21:42

Min tæve er højløbsk (parringsvillig) i 5½ døgn ret nøjagtigt, men med alderen er det efterhånden blevet helt henne på 17. dagen, at det starter. Til gengæld har vi fred herhjemme indtil da (vi har også to hanhunde herhjemme), dog må hun luftes andre steder end normalt, for andre hanhunde er meget interesserede, og hun bliver mere og mere overvåget af os mennesker, jo længere hun når hen i løbetiden. Så Birgitta har ret.

Jeg kan anbefale at læse "Hvalpe på vej" af Birgitte Schjøth (dyrlæge, opdrætter og udstillingsdommer). Der står alt omkring parring(svillighed) og en del om løbetid.



Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 15-12-05 21:44

... og så vil jeg lige sige, at 5½ døgn er laaaang tid, for der er hylekoncert hele tiden.

Accepteret svar
Fra : Juelsgaard

Modtaget 100 point
Dato : 16-12-05 11:06

For det første så må vi jo præcisere. En løbetid varer ca. 3 uger og er den tid hvor tæven bløder. Tæven kan befrugtes i en periode på 2-7 dage (varierer fra tæve til tæve) og denne periode starter oftest ca. 10-12 dage inde i løbetiden (varierer også meget fra tæve til tæve). Tæven vil ofte kun lade sig parre i disse dage, men der skal man til gengæld også forvente at hun vil opsøge hannen og at hannen vil være meget forstyrret og ofte hyle konstant.

Hvis ikke man ønsker hvalpe, så er en neutralisation for mig at se langt det bedste. Man kan give P-sprøjte, men for det første har dette markante bivirkninger og anbefales ikke af ret mange dyrlæger, for det andet er det jo ikke på nogen måde billigere i længden, da de skal gives hver 5 måned af dyrlægen (man må ikke sprøjte selv og man burde slet ikke kunne få det udleveret, da det jo er receptpligtigt).

Hvis man steriliserer hunden i en tidlig alder så reduceres risikoen for at hunden senere udvikler mammatumorer (kræft i mælkekirtlerne) meget markant, og mammatumorer er jo den hyppigste kræftform hos intakte tæver. Samtidig udelukkes risikoen for livmoderbetændelse (66% af alle intakte tæver over 9 år får/har haft livmoderbetændelse), samt risikoen for uønsket parring og abortsprøjter, hvilket jo heller ikke er sundt for hunden.

Eneste risiko ved sterilisation er en lille risiko for inkontinens, hvilket dog som oftest kan behandles hvis det skulle opstå. Undersøgelser tyder på at det er hyppigst hvis tæven steriliseres meget tidligt, så jeg ville anbefale mellem 1. og 2. løbetid. Så får man en stor gevinst i form at nedsat risiko for mammatumorer (gevinsten bliver mindre jo ældre tæven er når den steriliseres) og samtidig er risikoen for inkontinens ikke nær så stor som hvis man gør det før 1. løbetid.

Med venlig hilsen

Camilla Juelsgaard Jørgensen
www.juelsgaard.com

Godkendelse af svar
Fra : Bragesvej


Dato : 16-12-05 12:26

Tak for svaret Juelsgaard.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407844
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste