/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Indvendig murstens skorsten - maling?
Fra : akaup
Vist : 6551 gange
200 point
Dato : 02-10-05 21:34

Hej!
På 1. sal går en muret skorsten gennem etagen. (Brune mursten...)
Fugerne skulle gerne spartles ud, og så skal det hele males efterfølgende.

Er der nogle der kan give mig den korrekte fremgangsmåde samt tips og idéer?

Der skal være en brændeovn tilsluttet skorstenen, så malingen skal kunne tåle varmen.

Mvh. Akaup.

 
 
Kommentar
Fra : bredker


Dato : 02-10-05 22:08

det bedste du kan gøre er bare at vandskure den
brug færdigmørtel, når det ikke er mere
alm murmaling kan sagtens holde , den bliver ikke ret varm på ydersiden

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 02-10-05 22:11

Hvis der ikke er løbesod, så følg Bredkers råd

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 02-10-05 22:14

Der er intet løbesod, så vandskuring må være løsningen.

Bliver så lige nødt til at høre hvordan det foregår - sådan trin for trin - samt hvilke materialer der er de rigtige. Evt. et link?
(Har, som I nok har gættet aldrig gjort det før - men en gang skal jo være den første.)

Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 02-10-05 22:15

hvis der er løbesod , som jorgen siger , skal du bare smørre den i Isogrunder først , så er det problem løst

Accepteret svar
Fra : bredker

Modtaget 210 point
Dato : 02-10-05 22:20

i byggemarkedet køber du færdig vandskuringsmørtel(koster ikke ret meget)
bland det med vand efter instruktionen , og træk det på med et stålbrædt
lad det tøre i 10 min , herefter bruger du et filsbrædt (pudsebrædt med skumgummi), træk det i store cirkler ( det skal være fugtigt)til du er tilfreds
vær ikke bange for at prøve , kan du ikke styre det første gang , bruger du bare mere vand så det meste vaskes af , så har du en chance mere for at få et godt resultat

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 02-10-05 22:21

bare husk at hvis du vil male inden der er gået et par måneder , skal det grundes først , ellers bliver det skjoldet

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 02-10-05 22:28

Det lyder jo dejligt nemt.
Skal muren bare vaskes af med alm grundrens først?
Og er det en særlig "murgrunder" jeg skal bruge?

Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 02-10-05 22:39

hvis der ikke er løbesod skal du ikke bruge noget før vandskuringen, men en rengøring med grundrens skader ikke , så er du sikker
den grunder du skal bruge hvis du vil male med det samme , kan jeg ikke huske hvad heder , men enhver farvehandler ved hvad det er
hvis du ikke bruger den før du maler vil du få pletter af salpeter der trækker ud af den nye mørtel , og det vil ligne noget i retning af sukker der er drysset på den våde maling , og kommer til at drysse

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 02-10-05 22:44

det er også lige så nemt som det lyder, det sværeste er at finde lige det tryk med filsbrædtet man skal bruge , så du får det resultat du syntes er pænest , men det er bare at prøve , trykker du for hårdt , kommer du bare lidt mere mørtel på , og prøver igen
skulle mørtelen tøre lidt for hurtigt for dig , bruger du bare lidt mere vand på filsbrædtet(hav en spand rent vand med til at dyppe det i

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 02-10-05 22:52

Hej jeg vil bare lige komme med en bemærkning......... Husk at vande din skorsten lidt før du starter med at vandskure -brug evt en forstøverflaske....Og den må ikke være varm når du starter og vent lige et stykke tid før du fyrer for at mørtelen får tid til at hærde op........http://www.raadogdaad.dk/?nodeid=710
Her er et link du skulle prøve at se på .det er godt nok udvendig men her står alt du skal bruge.

mvh sverola

Kommentar
Fra : the.saint


Dato : 03-10-05 10:53
Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 03-10-05 20:34

Her er et link til overfladebehandling af murværk, som du bør læse.
http://www.maxit.dk/indhold/home/haandbog/maxit_Håndbog/09._Overfladebehandling_09.asp

Bemærk at det er nødvendigt at fugte murværken inden overfladebehandling. Det gøres for at fjerne støv og for at sikre at den påførte mørtel ikke tørrer for hurtig ud. Underlaget skal ikke være vådt, men forblive svagt sugende. Vælger du filtsningen, som også Bredker har anbefalet, så vær alligevel lidt varsom og ikke bare sjaske vand på. Du kan i værste fald vaske bindemidlerne i mørtlen ud.
bemærk i øvrigt at hovedbindemidlet i mørtler nu om dage er cement og ikke kalk, som tidligere. Forskellen er at cementprodukter ikke må tørre for hurtigt ud efter påføringen. Cementprodukter skal ikke tørre men hærde og skal bruge vand for at hærde, hvorfor en indpakning i plastfolie i en uge eller to kan blive nødvendigt.

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 03-10-05 20:36

Det blev så ikke hele linket der blev understreget, så du skal kopiere hele linien ind i din browser.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 04-10-05 05:33

jorgen>>hvad er det for en gang ævl at komme med
det er da ikke en betonplatform der skal laves

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 05-10-05 21:38

Jeg fornemmer også at færdig vandskuringsmørtel er tilstrækkeligt stærkt.
Men jeg bliver lige lidt i tvivl om at jeg har formuleret mig tilstrækkeligt!
- Selve skorstenen der indendørs i et opholdsrum - ændrer det på fremgangsmåden?

Mvh. Akaup - og tak for de gode råd - so far!

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 05-10-05 23:26

Tak for de pæne ord bredker - det ser ud til at du ved bedre - eller?

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 06-10-05 05:43

akaup>> ja , du bruger presis samme fremgangsmåde , den eneste forskel er at du nok kommer til at dække gulvet af , da det næsten er umuligt at få farven fra mørtlen af , hvis den kommer på gulvet


jorgen>>om jeg ved bedre , kommer jo an på hvad du selv ved , derudover har jeg nok den samme erfaring med tingene , som de fleste der laver alt selv , dette har jeg lavet en del af , både selv , og sammen med faglærdte murer
at man dækker det ned , er hvis du støber beton der skal være ekstra stærk , samt nymuret vægge hvis der kommer frost eller der er så meget sol at det ikke når at hærde før det er tørt , aldrig vandskuring og puds

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 06-10-05 14:10

Jeg havde det på fornemmelsen.

Jeg har efterhånden 40 års erfaring i byggebranchen, først som murer, entreprenør og nu som teknikker og tilsynsførende og har fulgt udviklingen i mørteltyperne og den alm. udvikling i trenden.

Da jeg gik i murerlærer brugte vi mørtel med højt kalkindhold. Denne mørtel ændres ad kemisk vej til kalciumkarbonet ved at optage kuldioxid og udskille vand. derfor lang tørretid, men den gang var der også mere tid.
Nu om dage er der betydelig mindre kalk i mørtelen og i nogle færdigmørtler er det næsten lig nul, til gengæld er mænden af cementprodukter og flyveaske steget. Stod det til færdigmørtelproducenterne og de ingeniører der laver beregningsmetoderne i murernomerne ville vi kunhave rene cementmørtler, som i vort naboland mod syd.
Det er et faktum at der skal vand til for at cementprodukter kan hærde (ikke tørre) ellers reagerer cementen simpelthen ikke og overfladen vil drysse mere eller mindre. Hærdeprocessen standser teoretisk så snart cementen tører ud og genoptages ikke selv om der senere tilsættes vand.

Forsøg i praksis har dog vist at det i nogle tilfælde alligevel kan lade sig gøre at starte hærdeprocessen igen.

På at par af mine byggesager har jeg haft problemer med at vandskuring (udv. filtsning med indfarvet mørtel) dryssede og det var som om man med fingrene kunnne skrubbe det hele af. Entreprenøren stillede med mørtelproducenten til et møde på stedet. Konklussuionen blev at mørtelen var udtørret for hurtigt og arbejdet skulle laves om. Da det muligvis i dette tilfælde ville være mørtelproducenten der kunne komme til at hænge med smerter i pengepungen, foreslog denne at entreprenøren stillede med et par mand tidligt hver morgen i en uge (inden forretningernes åbningstid) og oversprøjtede facaderne med en vandslange indtil de var mættede. Efter yderligere en uge blev facaderne besigtiget og overfladen havde nu en acceptabel styrke.

Selvfølgelig er problemet størst ved tyndpudskonstruktioner (vand-, sækkeskuring og filtsning), som let kan udtørre.
Men i må nu gøre som i vil, jeg ville blot anbefale at gør noget for at forhindre for hurtig udtørring Dette er mit sidste indlæg om emnet.



Kommentar
Fra : sverola


Dato : 06-10-05 17:28

det er lidt morsomt at se på alle de kommentarer som er kommet..........Og som jeg ser jo længere det spørgsmål står åbent des flere gode råd kommer der og selvfølgelig modargumenter til de indkomne forslag.......Men det hjælper ikke dig stort som skal have gjort jobben ......????!!! At jorgen _ros har kompetance er der ikke meget tvivl om og at det han foreslår kommer til at virke er jeg heller ikke i tvivl om..Alle "hjemme murere" har nok prøvet at gøre et eller andet som bliver ok og som for de er det bedste ..Derfor kom jeg med en link hvor du kunne se fremgangs måden og værktøjet du skulle bruge...Materialerne får du hjælp med hos et seriøst byggemarked ....(incl mørtelen)
Jeg kan give dig et exempel....Jeg havde et problem med grundvand i en kælder hvor der var et badeværelse..Jeg bankede gulvet op og så at der ikke var meget at gøre for at forhindre indtrængning.Jeg lavede nogle render og lagde et dræn i disse som så blev forbundet til et gammelt dræn.Så lagde jeg 10 cm grus-10 cm flamingo rionet og varmekabler -Så tog jeg hen til flisehandleren og spurgte om der fandtes en hurtighærdende betontype som kunne bruges i mit tilfælde og det gjorde der..(han ringte til fabrikanten) og jeg blev tilfreds med resultatet.MEN det er det jeg vil frem til det var et "experiment" som sagtens kunne have endt med drænering udvendig om hele huset ...Så at Jorgen _ros skriver det han skriver er fordi han VED at det er det rette at gøre selvom der findes mange andre måder at gøre ting på som "måske" virker ..................Men du kunne jo invitere alle kommentatisterne hen for at gøre jobben og så skal du se det ville nok ende med løse tænder på nogen af os Ha en fin dag...

sverola

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 06-10-05 18:04

>Sverola - ja der kommer lidt forskellige inputs - og det er også fint

Faktisk er emnet mht. tørring/hærdning aktuelt, da skorstenens mursten + fuger suger vand temmeligt hurtigt!
Jeg tror at fremgangsmåden bliver at skorstenen gøres fugtig hver dag et par dage i forvejen, og derefter filtses(?) med forholdsvist vandigt/tyndt vandskuringsmørtel. (Efter parolen - heller lidt for tynd en blanding end lidt for tyk - Uden at overdrive!)

Flere kommentarer?
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 06-10-05 18:26

jada...........der er mange jo det med at fugte er jo væsentligt og som jeg skrev kan du bruge en forstøver -men du må nu vande temmeligt meget hvis du vil have den gennemvåd....Du må jo regne med at det tørrer fra den ene gang til den næste....Så ville jeg hellere holde den fugtig der og da mens arbejdet er i gang...At du for en god ordens skyld kan bruge forstøveren de påfølgende dage for at det skal hærde og ikke tørre ud er jo bare fint........Ja ja du kan jo bruge en gift sprøjte til at fugte med så skal du ikke fylde hele tiden.......

Mvh sverola

Godkendelse af svar
Fra : akaup


Dato : 22-10-05 16:39

Tak for svaret bredker + andre! Resulatat er blevet pænt :->
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408039
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste