/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Hvordan og hvorledes med endometriose?
Fra : Sab_bj
Vist : 2307 gange
50 point
Dato : 01-10-05 00:23

Hejsa herinde :)

Jeg er lidt forvirret omkring om man stadigvæk har endometriose efter en operation. Jeg er nemlig opereret for endometriose, og skal tage p-piller og har fået udskrevet noget NSAID. Kan man så sige at jeg stadigvæk har endometriose, eller hvordan?

Jeg har været til kontrol efter operationen, og der var der ikke noget endometriose tilbage, men underligt nok så har jeg stadigvæk nogle af de samme smerter som jeg havde inden jeg blev opereret. Smerterne er selvfølgelig ikke så ofte, men stadigvæk kan de forekomme. Hvad kan det skyldes?

Når man er blevet opereret for endometriose, kan man så stadigvæk give ens UFATTELIGE træthed på endometriosen?


Håber i kan hjælpe mig lidt, så jeg kan blive lidt mere afklaret



 
 
Kommentar
Fra : vivi1959


Dato : 01-10-05 00:35

http://www.gyncph.suite.dk/procedur/gyn/endotrio.htm
Her kan du få en masse svar.
Eller gå på www.google.dk og skriv endometriose og der kommer en masse sider frem om emnet.
Men der kan efter operation godt komme opblussen af sygdommen.
Mvh Vivi og god bedring

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 01-10-05 01:32

Min svigerinde har det også. Hun er også blevet opereret for det for længe siden. Hun siger, at det bliver ved med at vokse. Hun får nu pension nu, og endometriosen var en del af grunden. (Men ikke nær det hele). Jeg vil tro, din træthed hænger sammen med, at du ikke er rask, men få taget en blodprøve for en sikkerheds skyld. (få også målt om der er proteiner nok).

Jeg synes, du skulle tage en god snak med din læge om, hvor længe og hvilke symptomer du kan forvente dig.
God bedring.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 01-10-05 18:18

Jeg har selv endometriose og blev opereret i '99. Efter operationen og ½ års hormonbehandling vendte smerterne imidlertid tilbage, hvilket gjorde mig meget ulykkelig. Jeg insisterede på en grundig behandling og yderligere undersøgelser på Frederiksberg Hospital, hvor jeg blev opereret, og her kunne man konstatere, at jeg havde kraftige undelivsspændinger.
Jeg ved at dette er meget almindeligt hos kvinder, som har lidt af underlivs-/menstruationssmerter i årevis.
For at vende tilbage til dit spørgsmål: Nej, - man kan ikke kureres for endometriose. Man ved dybest set ikke hvorfor, nogle kvinder får denne sygdom, og den ytrer sig da også højst forskelligt fra person til person.
Man kan have meget lidt endometriose og ulidelige smerter, - og man kan have megen endometriose og aldrig mærke nogen gener.

Det der hjalp mig var massage af muskulaturen omkring bækkenet og underlivet. Jeg fik 1 times massage 2 X ugentlig i ½ år oppe på Frederiksberg Hospitals fysioterapeutklinik. Desuden lærte de mig udspændingsøvelser for underlivet, hvilket er meget vigtigt at praktisere.
Jeg lever i dag med min endometriose ved at sørge for at lave udspændingsøvelser for underlivet, cykle meget(alt hvad der giver blodcirkulation i underlivet er godt) samt går til massage 1 gang om måneden. Shiatsu-massage er rigtig godt og effektivt samt afspændende.
Desuden tager jeg følgende kosttilskud, som anbefales af dem, der forsker i endometriose:
Ultra Omega 3-6-9 (1 stk daglig)
Kæmpenatlys olie kapsler (3 stk daglig)
Magnesium (1 daglig de sidste 14 dage før menstruation)
B6 (1 daglig de sidste 14 dage før menstruation)

Desuden er det godt at undgå fed mad, slik samt alkohol mindst 1 uge før menstruation.

På nettet kan du finde Endometriose Foreningen, som du kan læse om. Jeg har selv været medlem, men følte egentlig ikke, at jeg blev så meget klogere, men det kan jo være at du har det anderledes.
Håber du kan bruge mine erfaringer til noget.

Mange hilsner
Malene

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 01-10-05 18:21

Glemte lige at sige, at jeg fik det helt og aldeles forfærdeligt af hormonbehandlingen efter operationen, men jeg er meget hormonfølsom, så det er ikke spor sikkert, at du vil få nogen gener!
Men en endometriose-operation er et stort indgreb, og jeg var også meget meget træt efterfølgende. Plus at jeg så altså gik helt ned med flaget psykisk af hormonerne.
Pøj pøj med det hele!

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 01-10-05 18:45

Axelise, hvordan føltes de smerter, du havde?? Sad de et bestemt sted, eller flyttede de sig??

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 02-10-05 11:02

Jeg har desværre smerterne endnu, - blot ikke så slemt som før. Før i tiden lå jeg og kastede op af bare smerter, når jeg havde menstruation. Jeg lå på gulvet med "rednings-øer" rundt omkring i lejligheden med håndklæder og brækspand.
Sommetider måtte jeg tilkalde vagtlæge og få et skud ét eller andet. Desværre kan jeg bare ikke tåle morfin eller morfin-lignende præparater, så jeg kan slet ikke få noget medicin, der kan tage alle mine smerter.
Nå...men tilbage til hvor smerterne sidder:

Hos mig føles det som menstruationssmerter i flere dage op til jeg skal bløde. Sommetider 1 uge. Nogle gange får jeg smerterne midt i cyklus. Æggestokkene gør ondt og hele underlivet føles ømt. Jeg er tjekket på kryds og tværs og alt er fint, "blot" har jeg disse underlivsspændinger, som jeg er nødt til at arbejde med hele tiden.
Endometriose kommer igen, ved man med sikkerhed. man kan aldrig kureres for sygdommen. Men jeg vil ikke opereres igen og skal aldrig mere have hormoner. Jeg blev så deprimeret og fik så meget angst, så jeg til slut hellere ville have fysiske smerter nogle dage om måneden end daglige psykiske smerter. For det er ikke til at leve med. Fysiske smerter i forbindelse med menstruation er ulidelige, - men de varer jo ikke ved heldigvis.

Min erfaring er, at lægerne ikke ved så meget, når det kommer til endometriose. Man kan få hormoner (de ville sætte mig på hormonerne i flere år!!) eller så stærk smertestillende, som man nu kan tåle.
Jeg fik på et tidspunkt en henvisning til gynækolog Birthe Bonde, som har klinik på Østerbro i København og er specialist i underlivssmerter og giver massage-behandlinger. Men det er dyrt. Også selvom man får henvisning og er medlem af Danmark, så det droppede jeg.
Den fysioterapeut på Frederiksberg Hospital, som behandlede mig, havde fået undervisning af Birthe Bonde, og det var jo bare heldigt for mig. For hendes behandlinger fik jeg virkelig noget ud af, og så var det gratis.

Men jeg oplever faktisk, at fuld kropsmassage virker ligeså godt som underlivsmassage, og jeg kan somsagt anbefale shiatsu-massage. Min krop har brug for megen motion (jeg går og cykler meget) samt gymnastik(udstræk + afspænding) og god kost samt kosttilskud.
Jovist, - det er en ordentlig udskrivning alt ialt. Men hellere det end de smerter, man kan risikere at skulle leve med som endometriose-patient.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 02-10-05 11:06

Ups, - fik ikke svaret helt på dit spørgsmål, Jette.
Nej, mine smerter har ikke flyttet sig. Men jeg har tidligere haft en lang depression og lever også med tendensen til et tungt sind idag, men mediterer hver dag, og det hjælper!
Depression er jo én af følgevirkningerne af endometriose.
Jeg har heller ikke kunnet få børn på grund af sygdommen. Var igennem et fertilitets-projekt for 1½ år siden, men røg fysisk og psykisk helt ud i galakserne på grund af hormonerne, så selvom vi købte os til 3 forsøg, blev det altså kun ved det første. Jeg skal ALDRIG mere have så meget som én eneste lillebitte hormon igen! Det tog mig over 1 år at komme fysisk til hægterne igen efter fertilitets-projektet.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 02-10-05 11:11

Sab_bj......jeg håber ikke at jeg skræmmer dig fra vid og sans. Nu er jeg jo mere end dobbelt så gammel som dig, har jeg lige fundet ud af. Du er kun 18 år, og jeg er altså 44. I din alder havde jeg også ulidelige smerter, men dengang var der altså ingen, der talte om (eller kendte til) endometriose. Jeg hørte først om sygdommen i 1998 og blev opereret i 1999. Du er så ung, og dit sygdomsbillede behøver SLET IKKE at ligne mit! Det kan være, at du får det meget bedre nu.
Jeg ville bare lige fortælle dig, hvad du SELV kan gøre (kost, motion, massage + kosttilskud), for det er der ingen læger, der fortæller én om.

Kommentar
Fra : Sab_bj


Dato : 02-10-05 14:57

Hejsa Axelise...

Det er bare helt iorden! Jeg har bare været lidt i tivivl omkring det som jeg spurgte om, og der har du ihvertfald givet mig nogle svar som jeg kan bruge til noget... 1000. Tak for det. Det er virkelig dejligt at folk kan åbne sig op, og give en masse gode råd!



Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 02-10-05 16:34

Tak for din beskrivelse, Axelise. Jeg håber, du ikke har det, Sab_bj.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 02-10-05 18:26

Selv tak Sab_bj

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste