/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Opvaskemaskine kalker til...
Fra : MFLudvigsen
Vist : 10768 gange
20 point
Dato : 21-08-05 18:30

Jeg har en Bosch opvaskemaskine som kalker til, eller sagt på en anden måde, bestik, service, glas osv. er dækket af et tyndt lag kalk efter hver vask. Hele opvaskemaskinen er også kalket til indvendigt, jeg kan afkalke maskinen, men kalken er allerede tilbage efter første vask.
Det virker ikke som om at maskinen bruger salt.
Er der nogen der har en ide til hvordan jeg kan afhjælpe problemet...

Martin

 
 
Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-08-05 18:36

Har du husket afspændingsmiddel?


Hanne

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-08-05 18:36

Jeg mener, der hedder "glaspest".

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-08-05 18:36

Altså problemet

Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 21-08-05 18:37

Det kan du tro
På din opvaskermaskine er der til at komme afspænding i og i samme hul der kan du stille din afspænding jeg mener den går op til 5 eller 6 du skal prøve dig frem og sætte din afspænding op til 3,eller mer, for det kommer an på hvor hårdt dit vand er.
Hilsen Robert


Kommentar
Fra : joeson


Dato : 21-08-05 18:41

Det tyder meget på glaspest, og hvis du samtidig bor i et område med højt kalkindhold i vandet blir det ikke bedre
Du kan muligvis komme det til livs ved at montere en kalkspalter på vandtilslutningen til maskinen eller forsøge at kontakte Bosch.
Håber du får pænere opvask
Mvh
Joeson

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 21-08-05 18:42

Der er afspændingsmiddel på og maskinen er indstillet på den rigtige hårhedsgrad, både for saltet og afspændingsmidlet. Maskinen er belagt med kalk og det er servicet også. Jeg mener at hvis det er glaspest er glassene ødelagt og kan ikke reddes, men hvis jeg sætter mine glas i maskinen og afkalker den med citronsyre bliver maskinen og glassene som nye.

Martin

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-08-05 18:44

Lyder som om, den skal til reparatør.

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 21-08-05 18:48


Hej MFLudvigsen

Er du "gør-det-selv" mand/Qvinde ?

Hvis det er tilfældet kan jeg gerne gui9de dig i en trinvis fejlfinding.. - hvis det var noget ?

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 21-08-05 18:53

Ja til en hvis grad er jeg. For det meste kan jeg godt klare sagerne hvis der er en vejledning...
Så ja tak, du må meget gerne sende mig en trinvis fejlfindingsguide...

Martin

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 21-08-05 20:36

Det lyder nu også som om der ikke er vand nok til at skylle sæben væk.

Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 21-08-05 20:36

Jeg kan godt lide mange er så kloge ?
Den der vejledte fra mit inlæg før, var en mand servicemand fra Bosch. så kom bare ind med flere gode indlæg
Mvh Robert

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 21-08-05 20:40

Mine 12 år som montør i et firma som udelukkende lavede opvaskemaskiner - glem det. .-!

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 21-08-05 20:50

ring til jeres vandværk hvor i får vand fra de kan oplyse dig hvilken hårdhedgrad jeres vand har herefter er det at læse i manuelen der fulgte med hvad indstillinger den skal stå på (hvad angår SALT )

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 21-08-05 23:45


Hej MFLudvigsen

Lad os prøve at fastslå et par ting:

1. Afspændingsmiddel: Bruges til at bryde overfladespændingen på vandet ( vanddråberne ) således at disse ikke tører ind og bliver til kalkpletter på dine glas - tilsættes i sidste hold skyllevand, der hvor maskinen umiddelbart efter starter tørring ( Meget forenklet sagt..)

2. Salt: Bruges til at "bagskylle" / rengøre re-genereringsbeholderen i maskinen, således denne rengøres for ophobet kalk, okker, jern, etc. ( Også en MEGET forkortet forklaring - den lange forklaring har vi være inde på mange gange før, så den kan sikker let findes i andre indlæg på KANDU )

Du skriver i dit indledning, at at " Det virker ikke til at maskinen bruger salt "
Jeg tror på at du selv er inde på grunden til fejlen.. - specielt når du siger at du kan rengøre glassene med citronsyre efterfølgende... ( Hvis ikke ville vores ven med forslaget om "glaspest" have ret ! )

1. Du skal have lokaliseret den lille magnetventil som sidder i re-genereringsbeholderen i maskinens nederste bund...
( HUSK AT FRAKOBLE MASKINEN FRA EL-NETTET ! )

2. Du kan prøve at afmontere denne, og se om der skulle være kommet snavs eller en "knast" af et eller andet i denne ventil - således at bagskylningen af beholderen ikke sker...
Dette vil kunne forklare hvorfor din maskine ikke bruger salt - og derved tilkalker efter få vask...
( efter at du har anvendt citronsyre...)

3. En anden fejl kan jo selvfølgelig være manglende spænding ( 220-240 v ) til magnetventilen - eller en elektrisk defekt ventil... ( Prøv evt. at måle på ventilens spolestik ( med afmonterede ledninger ) - her skal jo gerne være gennemgang...

Lad os høre hvad du finder ud af...

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk



Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 21-08-05 23:54

Hej Ole.
Hvor præcist sidder denne ventil? Og hvordan kommer jeg til den (inde i maskinen, bagpå etc...)?

Martin

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 21-08-05 23:58


Hej Martin

Du må lige oplyse hvilken maskine du har Bosch ??? - Incl. maskinens " E-Nr" ( Se typeskiltet )

Ud fra disse data kan jeg meget bedre guide dig...

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 00:08

Hej Ole.
Her er de oplysninger jeg kan finde. Der har også siddet en mærkat men den er for længst faldet af.
E-nr. SGV5603/13
Typ. S9VTIB
Maskinen er topbetjent (indbygnings), hvis det kan hjælpe.

Martin

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 22-08-05 00:10


Hej Martin

Tak for mailen med data på maskinen ! ( Bosch SGV5603/13 )

Jeg mener at huska at denne maskine er så gammel, at man kan komme ind til ventilen gennem sokkelpladen ?

Re-genereringsbeholderen er den store hvide plastbox der sidder nede i sandwich-bunden på maskinen.

Denne box består af én beholder med en skillevæg i midten - i den ene side er der salt ( det er den du fylder op inde i maskinen...) - i den anden sider er der fyldt med "harpikskugler" ( små klæbrige kugler som fanger/binder kalk, snaus, jern, okker etc. )

Magnetventilen til salt skal side ind i siden på den halvdel med salt... ( når soklen er afmonteret skal du kunne se den ud i mod dig selv i maskinens venstre halvdel...? ( HUSK NU DET MED AT FRAKOBLE EL-NETTET ! )

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 00:35

Hej Ole.

Mht. sokkelpladen, mener du så forfra maskinen eller indefra maskinen?

Jeg har ingen mulighed for at komme ind i maskinen forfra, der er kun en plastplade hvor jeg evt. kan justere fødderne/højden på maskinen.

Der sidder noget (iflg. brugsanvisningen) spildevandspumpe i bunden af maskinen (set invendigt fra). Er det her jeg skal "ind".

Maskinen er ca. 6 år gammel.



Mvh.

Martin Ludvigsen



Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 00:37

Jeg ved godt jeg skal have tingene skåret ud i pap. Håber at du har tålmodighed med mig.

Martin

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 22-08-05 00:37


Hej Martin

Jeg har kigget i papirene ( Det er jo nødvendigt når man bliver ældere...)

Din maskine er så ny, at man ikke kan komme til noget som helst fra fronten...

Maskinen må ud på gulvet, og du må afmontere venstre sideplade ( set forfra maskinen )

Her inde skulle der gerne være noget af det vi søger...

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk


Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 00:39

Det tror jeg, at jeg gør i morgen det er ved at blive sent.
Jeg vender frygteligt tilbage :)

Martin

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 22-08-05 00:41


Hej Martin

Jeg fik ikke svaret helt på dit sidste spørgsmål...

Du kan kun komme i kontakt med tingene udvendig fra - hvad der findes inde i vaskerummet er i dette tilfælde ikke interesant... ( Desværre - det havde jo uvægerligt været lettere end at skulle have maskinen ud...)

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk


Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 22-08-05 00:42


Hej Martin

Fint nok ! - Vi snakkes ved i morgen !

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 00:57

Hej Ole.

Jeg har alligevel allerede hevet maskinen ud og skruet sidepladen af.
Hvordan ser ventilen ud, og hvor sidder den ca. henne?

Martin

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 01:02

Hej Ole.
En lille ekstra kommentar, ved ikke om det betyder noget mht. kalken, men filtre (det fine og grovfilteret inde i maskinen) og afløbsslangen er rimeligt snavsede med en eller anden klæbelig substans (jeg renser ellers disse foltre ofte). Betyder det noget, hvis ikke hvordan renser jeg dem mest effektivt, kan jeg ligge dem i noget mens jeg kigger på maskinen alligevel.
Undskyld sidespringet fra det oprindelige emne...

Martin

Martin

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 22-08-05 01:17


Hej Martin ( Din natteravn...)

Nu er vi vist ovre i et andet problem end først antaget...

Lad os nu antage at der er tale om ophobning af sæbelud i filteret - dette vil nemlig også give dine glas en "grålig" overflade, som let kan vaskes af med alm. opvaskemiddel og en håndbørste ?

Hvis dette er tilfældet vil jeg starte med at rengøre det komplette bundfilter + afmontere øverste og nederste spulearm - og rense disse rundigt for snavs i hullerne...

( Kontroller at de kan køre rundt ved hjælp af vandtrykket ? - Noter hvor vingen er placeret - luk lågen - start skylleprogram - åbn lågen hurtigt således du kan nå at se om vingerne drejer rundt ! )

Hvis ikke vingerne drejer får du samme dårlige opvaskeresultat som du beskriver ....

Beklager alle disse muligheder lige pludselig.. - men jeg gik ud fra at der var tale om kalk på glassene, og forsøgte at rådgive dig ud fra dette.. - men disse andre muligheder skal helt sikker også undersøges...

MEN... - det løser jo ikke problemet med, at der ikke er noget forbrug på salt...

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 07:54

Hej Ole.
Så er jeg oppe igen, datteren skal jo i børnehave.
Opvaskemaskiner er ikke mit speciale, så jeg må lige vide hvor bundfilteret sidder og hvor meget jeg skal skille ad.

Martin

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 08:33

Hej Ole.
Jeg kan ikke vaske glassene rene med alm. opvaskemiddel og en børste.

Martin

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 09:35

Hej Ole.
(ja jeg får skrevet nogle indlæg her om morgenen). Jeg har renset spulearmene og specielt den øverste, der hvor vandet løber ind i armen, sad der en klump udefinerbart fedtet materiale.
Hvordan opstår sæbelud, er det for meget sæbe, eller....

Martin

Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 12:15

Hej Ole.
Kan jo ligeså godt skrive hvor langt jeg er nået.
Jeg har renset spulearme, "rørføringerne" hertil, grovsi, finsi samt den vaflede plade der ligger oven på filtrene. Jeg ved ikke om der var mere jeg skulle rense?
Herefter har jeg tjekket om spulearmene drejede rundt som du sagde og det gjorde de.
Netop nu afkalker jeg lige opvaskemaskinen og prøver herefter igen at vaske op i den, for at se om det har hjulpet.

Martin

Accepteret svar
Fra : www.hvidevaredele.dk

Modtaget 20 point
Dato : 22-08-05 18:58


Hej Martin

Så er jeg tilbage igen !

Med bundfilter mener jeg lige netop de filtre som du nævner i dit seneste indlæg... - så det er jo ok !
Armene drejer rundt - Fint !
1 stk. "klump" udefinerbart i øverste spulearm... - her har du måske nok noget af misæren....
Lad os nu høre når du er færdig med at køre din rensning med citronsyre - om ikke du er på rette spor !?

Mht. sæben... - det vil nok være en god ting hvis du skærer ned på dette... - 1 spiseskefuld til en vask er nok !
- eller anvend tabletter ( Hvis du har råd...)

Næste projekt kan så være det manglende saltforbrug...

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk


Kommentar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 19:16

Hej Ole.
Jeg (eller skal vi sige konen) bruger og har altid brugt tabletter (neophos med en rød kugle i). Jeg kom de fleste af vores glas i opvaskeren da jeg afkalkede den, og de skinner stadig efter et stk. rigtig vask, jeg har på fornemmelsen at dette var den løsning jeg ledte efter.
Mht. til salt forbruget, så må jeg indrømme at det er konen der har sagt til mig at hun ikke syntes at den brugte saltet. Jeg prøver lige at fylde behilderen helt op og holde øje med forbruget, over det næste stykke tid. Hvis maskinen stadig ikke (også efter jeg har set det) bruger salt, opretter jeg et nyt emne/spørgsmål.

Til sidst vil jeg lige takke dig for din (hurtige) hjælp, det var lækkert du havde tid og lyst til at hjælpe.

Godkendelse af svar
Fra : MFLudvigsen


Dato : 22-08-05 19:19

Tak for svaret www.hvidevaredele.dk

Hej Ole.
Tak for din hjælp. Det var rigtigt dejligt at du havde tid og lyst til at hjælpe.

Martin                  

Kommentar
Fra : www.hvidevaredele.dk


Dato : 23-08-05 00:53


Hej Martin

Velbekomme !

Mvh. Ole Brink - www.hvidevaredele.dk

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407837
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste