/ Forside/ Teknologi / Netværk / TCP/IP / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Dårligt stik?
Fra : P_K
Vist : 634 gange
100 point
Dato : 01-05-05 22:01

Hej Alle

Jeg har et større netværksproblem. I min beboerforening har vi oprettet et fælles netværk, hvor hver lejlighed har to internetstik monteret på væggen. Jeg har haft god forbindelse i et stykke tid, men nu virker det bare ikke mere. Når jeg sætter stikket i, lyser netværksporten på min computer eller router op, men der modtages ingen pakker overhovedet. Cisco Switchen, som er placeret nede i kælderen, blinker orange på porten som har isat et kabel, der fører til min lejlighed - uanset om min computer/router er tændt eller ej. Alle andre porte lyser grønt, som de skal.

Er der nogen, der ved, hvad dette betyder? Jeg mistænker selv stikket på væggen for at have en fejl, men...?

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 01-05-05 22:44

routeren skal måske lige resettes - eller udbyder skal nulstille (bare et bud fra en der havde samme problem og hviskede det i øret på mig )

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 01-05-05 22:57

God idé med at prøve reset af routeren.

Det KAN også være at porten i routeren er gået. Det er før set at det kan ske. Om muligt prøv at benytte en anden port til din forbindelse.

Der kan også være kommet støv ind mellem kobberforbindelserne mellem kabler og væg stik. Denne slags problemer er også set mange gange før. Prøv at puste i alle væg stikkene, og de kobber flader som enten på stik eller i væggen som vender opad, aftør dem med en sprit klud.

Men nu hvor det lyser orange på routeren, så tror jeg mere på problemer på selve routeren.

Der kan også være sket et kabel brud, så der er noget som kortsluttes. Men hvis Routeren stadig lyder orange, selv om kablet op til din lejlighed fjernes fra routeren, så er det routeren der er noget galt med.

Hvis der er noget der tyder på kabel fejl, så skift ét kabel af gangen, for at finde ud af på hvilket kabel/stik fejlen kan være.

mvh. Per F.

Kommentar
Fra : P_K


Dato : 02-05-05 13:26

For lige at klargøre en ting: Det er kun min port, der blinker orange på routeren/switchen - og det er ligegyldigt, hvilken port, vi plugger mit kabel i. Alle andre lejligheder lyser fint grønt.

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 02-05-05 18:10

OK. Og det er derfor jeg foreslår at det kan være en kabel fejl.

Metoden til at find fejl på, det er at se på ET element af gangen.
Så hvis du har
1) testet routeren,
så skal du dernæst,
2) kontrollere kablet fra routeren til x-feltet i kælderen
3) kontrollere det fast monterede kabel fra x-felt til vægstikket i din lejlighed (kan gøre ved at du benytter det andet væg stik op til din lejlighed)
4) kablet fra vægstikket til din pc
5) netkortet i din PC.

Den enkleste metode til at teste disse dele, det er at udskifte dem én af gangen, og så se hvornår tingene begynder at virke.
Den rigtigt professsionelle metode det er at købe et kabel testning udstyr til ca. kr. 300.000 og så lade det teste kablerne. Sådan et udstyr kan måle hvor mange cm inde på kablet at fejlen opstår.

Selv om jeg har nummereret delene i din kabling, så er det smartest at teste de aktive komponenter først, dvs. routeren og dit netkort.

Routeren HAR du testet, så anbefales du at flytte din computer til et stik som virker på en anden computer, og koble din PC til. Hvis det ikke virker, så ligger problemet omkring dit netkort.
Selv om der er lys i lamperne, så er det muligt at det kun er DC spænding der kan komme gennem kablet, og ikke det højfrekvente signal som skal benyttes for at kan sende data pakker.

Alternativt, så kan du teste dit netkort ved: step a) at koble det til din egen router. Step b) aflæse hvilket IP nummer din PC får fra din router - brug IPCONFIG i en DOS boks og step c) pinge dit eget IP nummer.
Hvis du kan pinge dit eget nummer, når din pc er koblet til din router, så kommer signalet ud på kablet, over til routeren og tilbage til din pc. Og så virker bode send og modtag på dit netkort.

Du siger at det er ligeyldigt om du benytter din router eller din pc, i stikket i din lejlighed?
Så din computer virkede, og næste gang du tændte den, så virkede den ikke?
Hvis du kan svare ja til begge ovenstående spørgsmål, og testen af dit netkort viser at kortet virker, så er det en kabel fejl.

mvh. Per F.

Kommentar
Fra : P_K


Dato : 02-05-05 20:46

Ja, det er ligegyldigt, om det er routeren eller computeren jeg plugger direkte i stikket, der er ingen forbindelse, selvom lamperne lyser.

Jeg kan udelukke følgende som fejlkilder:

Mit netkort, min router, kablet fra PC/router til netstik i væggen.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med punkt 2 ovenfor. Jeg har jo ikke et sådant kabel(?). Kablet går jo fra min router til stikket på væggen.

Iøvrigt har jeg forsøgt med begge stik på væggen. Da det første stik ikke virkede, fik jeg en af de netværksansvarlige til at sætte kabel på det andet stik. Jeg var så på nettet i en 10 dages tid, men ak, nu er det samme altså sket igen med det andet stik.

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 02-05-05 21:10

Punkt 2 gælder det kabel der kan være fra Cisco udstyret i kælderen over til det x-felt der også er i kælderen.
De fleste installationer har et x-felt i kælderen. sådan at der faktisk er et væg stik i kælderen og et væg stik i lejligheden.

I lejligheden skal der så benyttes et "patch" kabel fra væggen og over til PC/Router.
Men i kælderen skal der (som regel) også benyttes et "patch" kabel fra Cisco switchen, og til kældrens vægstik (= x-felt). Patch kablet i kælderen kan jo også være gået i stykker!
(Patch kabler er det engelske ord for de netværkskabler som benyttes mellem væggen og IT udstyr)

Jeg forstår at du stort set HAR været de fleste fejlkilder i gennem, og så kommer man nok ikke udenom at måtte have fat i en elektriker med professionelt måle udstyr, så han kan gennemmåle de kabler som er inde i væggen.

Alt i alt, så må jeg nok sige, at du har et lidt svært problem, idet BEGGE dine stik i lejligheden har været brugt - og begge har fejlet.

Er forbindelsen hele tiden dårlig? Eller kommer og går den lidt?
Kablet inde i væggen BØR være minimum 7cm væk fra andre fastmonterede 220V kabler, samt man må ikke placere stærke signal givere indenfor de samme 7-10 cm af kablet. Med stærke signalgivere, så mener jeg fx. TV, køkken røre maskiner etc. Da sådannet udstyr KAN ødelægge signalet.
Denne problem stilling er LIDT søgt. Dog så har jeg været ude for at ansvarlig bygningsingeniør har forlangt at el-intallatør flyttede kablerne "inde i væggen" (her var de bare ført i installationsskakter) fordi de kom tættere på end 7cm fra de øvrige 200V kabler som var fastmonterede til væggen inde i installationsskakten.
De 7 cm kaldes "respektafstand".
Jeg har også været ude for at en super billig bordblæser (som benyttes på varme sommerdage) forstyrrede signaler, fordi de løb alt for tæt hen forbi el motoren.
Men dette er de to eneste episoder som jeg lige kan huske fra mine ca. 10 år som edb ansvarlig i et forlag.

Håber at du finder en løsning. For det gør ret ondt at leve uden sin netværks forbindelse

mvh. Per F.



Kommentar
Fra : P_K


Dato : 02-05-05 21:16

Kablet fra x-felt til Cisco'en tror jeg vi kan udelukke, da alle lejligheder koblet på Cisco'en har signal.

Forbindelsen er helt væk, når først jeg mister den (der er dog en eller anden strøm på kablet, da der jo er lys i netværksporten).



Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407936
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste