Hejsa, jeg er den "heldige" ejer af en DVD afspiller, som giver mig grå hår i hovedet. Når jeg ser en film på den, begynder den at lave knuder ca en time inde i filmen, hvor den hakker og går i stå, mens at jeg kan høre at den forsøger at læse skiven. Et andet problem er at når den er varm kan den godt have svært ved at acceptere DVD skiver i det hele taget.
Jeg er selvfølgelig godt klar over at jeg kan få kastet en afspiller i nakken, for næsten ingen penge. Men jeg kan godt lide at rode lidt med tingene. Så jeg har tænkt mig at gøre et par forsøg på at få den til at virke. Den virker jo upåklageligt den første time jeg afspiller en film, så jeg kan ikke forstå hvad der går galt, hvis det var en rensning den trængte til, ville der vel også være problemer den første time.... eller hvad?
Hvis der er en venlig sjæl derude, som kan hjælpe mig, ser jeg frem til at høre fra dig.
Jacob