/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
din mening om hundefoder
Fra : Iblaur
Vist : 7811 gange
50 point
Dato : 03-01-05 20:19

Jeg overvejer at skifte min hunds foder, fordi han har en ret sart mave. Jeg ved godt, at der er omtrent lige så mange meninger om hundefoder, som der er hundejere, MEN ... alligevel ... hvad er DIN mening om, hvad der ville være godt til en sart schæfermave i voksealderen?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-01-05 20:28

Hvad mener du med, at han har en sart mave, er det noget dyrlægen har konstateret eller hvordan.

mvh dova

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-01-05 20:33

det synes jeg du skal lade dyrlægen fortælle dig

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 03-01-05 20:47

Jeg har ikke fortrudt, at have skiftet til det ret dyre Specific. Min hund har fået et mere tåleligt liv siden og så kan den godt lide foderet.

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 03-01-05 20:47

jeg køber tre forskellige slags discountfoder, Aldi super(28,95 kr.+ Brugsen 32,95 kr. og Netto 28,95 kr., 5 kilo pr. pose og disse blander jeg i lige forhold(1:1:1) og som tilskud giver jeg mine hunde et ½ kogt svinehjerte + 3 gange om ugen en spiseskefuld torskelevertran, det sker også at de hver får 2 skiver rugbrød uden kerner med leverpostej (tyndt lag). nogle uger skifter jeg hjertet ud med kogt lever ca. 200 gram pr. hund(husk at smide levervandet ud da dette gav mine hunde tynd afføring) det har de ikke mere. jeg har sammenlignet varedeklarationerne med de dyre fodertyper som rask væk koster 15 kr. pr. kilo og opefter, og jeg kan ikke få øje på den store forskel der giver mig anledning til at betale mere end 6 kroner pr kilo foder, hjerterne og lever køber jeg når datoen er udløbet, og de er så frosset ned fra butikken, da de ellers skal smides ud er de billige ca. 12,50 kr. pr. kilo og 10 kilo varer ca. 30 - 35 dage, hundene elsker dette foder. rester får de kun når vi spiser fisk, og aldrig sovsen. Det er yderst sjældent at de har tynds***
og de har spist dette i fire år, jeg har prøvet det dyre foder men det vil de ikke spise.
Jeg har "naturhunde" en Kaukasisk Owtscharka og en Sarplaninac.

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 03-01-05 20:49

nutro

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 03-01-05 20:50

nutro

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-01-05 20:50

Hvad får din hund af foder i øjeblikket, det er jo lige så vigtigt at vide.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 03-01-05 20:51

Der er bestemt ingen grund til at købe dyrt foder til en sund hund da undersøgelser har vist, at næringsindholdet i det store og hele er det samme, men hvis hunden har lidelser hvor foderet har indflydelse kan det gøre en stor forskel.
Min hund har både allergi og maveproblemer og i samråd med dyrlægen lykkedes det at finde det billigst mulige produkt, som hjalp på begge lidelser.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-01-05 21:06

Jeg foretrækker nu stadig olivers www.olivers.dk

Det hører nok til i den dyre ende. Men Silke er ret kræsen, og hun har haft svært ved at tage på. Nu går det fint, hun får den udgave, der hedder "Lamb". Den kan hun bedst lide.
Og det tæller altså også, at de er rigtig flinke at handle med, +hurtig levering og foderet bragt til døren.

Men det er jo helt sikkert et temperamentsspørgsmål. Der er jo heller ikke nogen særlig målelig forskel på økologisk og -ikke økologisk mad til mennesker.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 03-01-05 21:07

Min hund (som er af en stor hunderace ligesom din) får en kombination mellem tørfoder og rå lammeben, som er gode for hans fordøjelse og velbefindende, - men det er jo meget individuelt fra hund til hund, så du ved nok bedst selv, om din hund kan tåle rå ben (lamme-ribben), - men der er mange gode næringsstoffer i, så det KAN være godt foder.
Han har fået forskellige (dyre) typer hundefoder de første år, som han både fik allergi af, tynd mave af og/eller ikke kunne lide. I dag får han et foder, der hedder Gilpa, som er uden tilsætningsstoffer, og det er han virkelig glad for. Det er oven i købet langt billigere, end alt hvad jeg har prøvet, men kan ikke købes i Københavnsområdet, så jeg får det tilsendt fragtfrit(!) fordi firmaet tilsyneladende ejes af flinke mennesker.

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 03-01-05 21:37

Hej Iblau
her får du også min mening om hundefoder:
selv kunne jeg ikke drømme om at købe foder hos dyrlægen, jo måske lige et mærke. Royal canin, men det skulle også være det eneste. Hvis du læser på varedeklarationen på hundefoderposerne vil du se hvor mange "E" numre der er puttet i for at foderet kan opbevares i op til 7 år. Desværre er de fleste af de konserveringsmidler der bliver brugt i fodere stærkt kræftfremkaldende. Det er i øvrigt gennem flere år blevet påpeget for dyrlægerne af både Dansk kennelklub og bla. Retrieverklubben. Min mening om hundefoder er at der skal fodres med endte BARF (der er sider der omhandler det på nettet) eller med et foder der ikke indeholder de skadelige stoffer - her er bla. Oliver imellem.
Jeg fodrer selv med et økologisk foder der hedder Magnusson. Ud over at være fri for skadelige tilsætningsstoffer og alligevel fuld af næring, vitaminer og mineraler. Så er det også et bagt foder der er godt for hunde med "svag" mave.
Jeg har tre Golden Retrievere 7½, 19 mrd og lillepigen på 16 uger. De to store fodrer jeg udelukkende med Magnusson og den lille skifter til Magnusson når hun bliver 5 mrd. Min 19 mrd gamle hanhund havde store gener af albueledsdysplasi og ledmus og efter han er kommet på Magnusson foder og Artrocare går og løber han normalt og smertefrit. Han er også blevet mere muskuløs og både han og Nica på 7½ har fået silkeblød og skinnende pels.
Hvis du er interesseret i Magnusson så kig på www.cultus.dk og tag evt. en snak med Svend der importerer det fra Sverige. Magnusson koster i øvrigt mellem 225,00 og 255,- for 15 kg og fåes i 4 varianter
Phyeee ha - smiler - og det var så min mening
vh
Dorthe

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 03-01-05 22:03

meningerne er mange

Jeg har det meste af min hunds næsten 11 årige liv fodret ham (en schæfer) med Prescription Diet CD fra dyrlægen - det har jeg været ganske tilfreds med. Det er ikke specielt dyrt, da mængden af mad i en portion er relativt mindre i forhold til de billigere produkter.
Det kan godt være, at der er undersøgelser, der viser at næringsindholdet er det samme i de billige produkter, men hvad de ikke viser er alle de fyldstoffer, der proppes i. En hund, der får billig foder skider langt mere end en hund på et (i mine øjne) kvalitetsfoder. (Hvem vil ikke undgå at samle store mængder hundehøms op fra græsplænen?)
Vi skal huske, at vi også betaler for det, hunden efterlader...

Hvis jeg var dig, ville jeg spørge min dyrlæge - Han ser hvordan forskellige hunde trives på forskelligt foder. Så må man bare håbe, at han ikke er alt for grisk og kun vil sælge sit eget foder.

Vaxen

Kommentar
Fra : Iblaur


Dato : 03-01-05 22:22

Selvfølgelig er det dyrlægen, der har konstateret, at min hund har en sart mave. Han har skam også anbefalet nogle fodertyper, men jeg er af den overbevisning, at selv dyrlæger ikke ved alt. Dertil skal siges, at selv dyrlægen siger, at det bedste jeg kan gøre er simpelthen at prøve mig frem med forskellige slags kost, for at finde ud af, hvad der er det bedste til min hund. Derfor denne interesse for hvad andre mener, der er godt til en hund med sart mave. Og det har hidtil været vældigt oplysende, mange tak til alle de, der har skrevet deres mening.

Nå ja, han får Olivers nu.

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 03-01-05 22:49

Hej igen Iblau

en sidebemærkning omkring foder og sarte maver. Bagt foder er altid mere blidt for maven end ikke bagt foder.
Jeg har selv tidligere haft chæfer, dejlig hund. Og kender en del til maveproblemer og spisevægring hos dem.
Flere af mine chæfervenner har skiftet til Magnusson med held. Hvor i landet bor du? Hvis du kommer forbi nordjylland kan du få en prøve på det.

held og lykke med det du vælger
Dorthe

endnu et PS:
hvis din hund har ondt i maven på den ene eller den anden måde, så kan du forsøge at give den lidt rå revent æble.
Hvis det er tynd mave skal det være friskt når den spiser det - og har den hård mave skal du lade det revne æble ligge lidt og blive lidt brunt inden du giver det til din hund.
Det hjælper hos de fleste mennesker og hunde

Kommentar
Fra : Iblaur


Dato : 03-01-05 23:02

Hej itgrafen.
Jeg har været inde og kigge på det link du kom med, og det ser da også godt ud. - Men hvordan får jeg fat i det, hvis jeg skulle prøve at købe en sækfuld? Jeg synes ikke der står nogen steder derinde hvilke kenneler, der sælger det. Iøvrigt så bor jeg lidt nord for Århus, så der er lidt langt til Nordjylland. Men ved du om der er nogen der sælger det her i nærheden af mig?

Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-01-05 23:05

Hvad skyldes alle de problemer med sarte hundemaver nu tildags.
Er det indavl, for dårligt foder, at fodring af dyr er blevet til en gang eksperimentering eller måske noget andet.

Før i tiden, da der ikke fandtes alle de utallige forskellige hundemadsprodukter, det ene dyrere end det andet, da fik hunde grisepiller eller menneskemad og et kødben i ny og næ.
Og det var sjældent at dyrene dengang var syge som i dag. Det var næsten kun når der var rygter om f.eks. en hundesyge-epidimi, at folk kontaktede dyrlægen og fik kræet vaccineret.

Men i dag bliver folk nærmest betragtet som dyremishandlere hvis deres hund får et stykke rugbrød med leverpostej.
For 25 år siden havde jeg min første schäfer, og han prøvede aldrig i sit lange sunde liv, at få hundefoder.
Kun hundekiks som godbidder.
Og de eneste gange i sit liv han var ved dyrlæge, var da han blev testet for HD, og så en gang han havde skåret sig i poten.

mvh dova

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 03-01-05 23:20

Tak for det gode link, itgrafen.....det tror jeg faktisk at jeg vil benytte mig af. Jeg er ligesom du tilhænger af, at vores hunde skal have så "ren" mad som muligt. Jeg glæder mig til at prøve det foder, du anbefaler og til at se, hvordan bagt hundefoder virker på min hunds fordøjelse!

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 04-01-05 00:29

Hej igen
Den nemmeste måde at købe foderet på er ved at ringe til Cultus - Sven Løvenkær
Han oplyser om forhandlere i nærheden, eller sender foderet med fragtmanden, han er i øvrigt selv både opdrætter og udstillingsdommer og har stor viden om hunde.

held og lykke med det, jeg kan sige at jeg selv har været meget godt tilfreds

vh
dorthe

Kommentar
Fra : akle


Dato : 04-01-05 00:35

Jeg helder lidt til "dovas" mening. For mange år siden havde vi en puddel, den fik almindelig menneskemad at spise + et kødben i ny og næ, og aldrig havde den mave eller pelsproblemer. Senere fik vi en ChowChow, der fik tørfoder, der blev købt i almindelige butikker. Den blev ikke ret gammel. Kræft. Nu har vi en Colliehund. Den får også tørfoder, men af god kvalitet, IAMS og RIGTIG. der ud over kødben samt griseører og ellers kød inden tilberedning af egen menneskemad en gang pr uge. Den har en fastedag pr. uge, dvs. ingen mad, kun vand. Hunden er nu 9½ år gammel og i fuld vigør hver dag, desuden er den slank og fin og er vild med, trods alder, at lege med sit yndlinglegetøj - håndbolden.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 00:59

Vores to hunde har kun fået tørfoder. Den første blev 8 år, så blev hun aflivet p.g.a. kræft. Den vi har nu er lige blevet 4 - og bliver muligvis aflivet p.g.a. allergi. Hun har også fordøjelsesproblemer = hun fiser som en ulykke, hvis hun får noget som helst andet end tørfoder. Når hun får tørfoder fiser hun også, men ikke helt så slemt som når hun får "rigtig mad", lever eller kødben.

Vi prøvede Olivers i et godt stykke tid. Hunden er næsten ligeglad med hvad hun får (bare det ikke er det slankefoder hun får nu). Men to af vores katte fik blærebetændelse. Dyrlægen sagde, at det var fordi sammensætningen i Olivers var forket. Desuden er der masser af fedt i. Hænderne glinser simpelthen, når man har rørt det. Det foder vores dyr bedst kan lide, uanset om det er hund eller katte, er Specifik. Det fås i mange udgave, også som slankefoder. Sience Diet kan de også godt lide. Det og Specifik er nok noget af det bedste og så Eukanuba (eller hvad det hedder). Det har jeg hørt/læst, skulle være godt også.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Karina10


Dato : 04-01-05 07:56

Jeg er enig med en del af de ovenstående - Olivers er et godt produkt. Det er nemt at bestille på nettet og det bliver leveret til døren i løbet af max 2 dage. Og ja, det er måske lidt dyrt, men jeg synes det er vigtigt at min hunds mad ikke er fyldt med animalske biprodukter (ben, tarme, kløer osv. ). Det synes jeg billige udgaver er plaget af.
Vi giver også vores hund hjerter og lever en gang imellem i fodret, som en smagsvariant. Nogle gange får hun lidt ris, kartofler med også, men husk at fodermængden skal tilpasses i dette tilfælde.

/Karina

Kommentar
Fra : lillegubbi


Dato : 04-01-05 08:28

Hejsa

Vi har en labrador på 5½ år. Den får hver morgen 1 stykke rugbrød med leverpostej, samt noget tørfoder, Hver aften får den almindelig menneskemad. Den får kun tørfoder hvis den har spist op af det den fik dagen før. Mærket kan jeg ikke huske, men et er et billigt mærke.
Vi havde også engang, hvor vores havde en faste dag om ugen. Men vores dyrlæge sagde, at det var det ingen grund til. Det fik den det ikke bedre af. Vi andre ville jo heller ikke sulte en dag, vel.

Det er en dejlig og glad hund, den har aldrig haft maveproblemer. Men jeg tror det er op til hver især og finde ud af hvad der er bedst lige for sin egen hund. Hunde er jo lige så forskellige som vi mennesker er. Og spisevaner er jo forskellige.




Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 08:34

Ja, Olivers smager godt, det er der ingen tvivl om. Bare synd, at dyrene bliver fejlernærede af det. Vi køber det ALDRIG MERE til vores dyr.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 04-01-05 08:36

Hvordan mener du at dyrene bliver fejlernæret af Olivers Jette?
Er det sammensætningen, mængden, vitaminer/mineraler eller hvordan har du oplevet det?

venlig hilsen
Dorthe

Kommentar
Fra : eisner


Dato : 04-01-05 09:14

Hi Iblaur.

Jeg orker ikke at læse alle ovenstående svar/anbebalinger m.v., men her har du min erfaring vedr. skånekost.
1. Problemet skal være konstateret af dyrlægen.
2. Min forrige schæfer havde nedsat enzym-produktion og kunne derfor ikke tåle alm. foder.
3. Det skal være et hundefoder dyrlægen kan godkende (p.g.a. foder-sammensætning der skal passe til maveproblemet)
4. Den levede på dette foder fra 3-års alderen til den blev over 11 uden at den havde nogen som helst problemer. (jeg er meget aktiv med mine hunde).

Held og lykke med din hund

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 09:48

Jette jeg vil også gerne have en forklaring på din udtalelse om olivers, det er absolut det bedste foder jeg har brugt i de 20 år jeg har haft hunde.
Bodil


Kommentar
Fra : ieconfig


Dato : 04-01-05 12:13

Jeg kan kun give jernladyen ret...
Da jeg sidste forår fik min nye hvalp hjem, havde jeg længe ledt på nettet efter et godt fodder, det var trodsalt 14 år siden jeg sidst havde haft en hund i vokse alderen.
Olivers lå mellem toppen og var jo nemt at få hjem, når nu vi ikke har bil. Min gamle hund på 14 år var på det tidspunkt frisk i sjæl krop og øre var gamle, men virkede. Vi valgte at skifte til Olivers diet old dogs på ham og ligeledes give den lille ny men i hvalpe udgaven. Jeg lavede en meget langsom tilvænning på den gamle hund for ikke at belaste hans gamle krop. Efter godt 6 uger havde jeg 2 kuglerunde hunde, skønt jeg ikke gav den gamle halvt af hvad de foreskrev.
Det er svært at slanke en gammel hund, mand kan ik bare motionere ekstra, og er selv af den mening af gamle hunde hellere må veje 3 kilo forlidt end 1 for meget, så de ik skal slæbe på mere end højst nødvendigt. ( uhhh tuder nu, saaaavner ham så meget.) Vi startede d. 1 februar med Olivers og d. 5 juni måtte vi tage det hårde valg og aflive den gamle. Han har aldirg været syg, han var mentalt frisk og kroppen var slidt men ikke færdig. De sidste 5 mdr af hans liv gik det stærkt ned af bakke. Jeg vil ikke give Olivers skylden, men selv den lille ny havde problemer med det fodder. (hun blev hurtig træt, ekstremt hurtigere end de andre hvalpe til træning.) Hendes pels var mat og så var hun jo fed. Vi skiftede i slutningen af maj til Purina Pro plan, og kunne hurtig se en posetiv forandring. Jeg har nu kun en hund en ung tæve på 13 mdr. hendes pels er blød som en kanins, hendes udholdenhed er, tja har ik set hende give op endnu. Mentalt er hun hurtig til at lære og overskue ting og hendes energi er helt i top. Hun er modig og vælger aldrig at flygte for nye ting, men undersøger dem. Alt dette var der slet ikke overskud til med Olivers. Jeg ved godt at nogle hvalpe sover meget, men dette var fejlernæring, det har jeg 3 dyrelægers ord på. Jeg er så bange for at hun kommer til at lide senere pga. den dårlige kost som lille.
Itgrafen skriver om E numre. Ikke alle E numre er dårlige. Skriv dem ned som er i foderet og slå dem op på nettet.
Til sidst jeg har prøvet meget fodder gennem livet, fra discount til de dyreste mærker. Min erfaring er at mand skal ikke købe det billigeste pga. de mange fyld stoffer, og mand skal ikke købe det dyreste da det er reklame penge de sidste du betaler. Jeg er MEGET tilfreds med Purina Pro Plan, men har jo ikke prøvet det på andre end min nye hund. Skal lige siges at jeg giver hende rå ben og evt. rester (kylling fisk ris grøntsager) udover purina.
Camilla

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 12:59

Jeg er ked af at sige det men at hunde skulle blive fede af Olivers det passer ikke, hvis hunden bliver fed så er det fordi du ikke motionerer i forhold til den mægte foder du giver, det er da ikke foderet der er noget i vejen med.
Olivers er et af de få tør foder på markedet som ikke indeholder nogen former for kemikalier, det er fremstillet af kød som er godkendt til mennesker ikke af affald som meget andet foder, det er meget drøjt i brug en kæmpe fordel fordi det som skal ind jo også skal ud, og så kan næsten alle hunde lide det.
Brug din sunde fornuft foder din hund med den mægte den har brug for ikke den mægte som står på posen, mængden på posen er til en aktiv hund, min unghund får mere en angivet på posen den er meget aktiv, den anden får kun ca. halvdelen af det som står på posen.
Husk at hvis du giver andet ved siden af fx. ben og kød som Camilla skriver så skal det trækkes fra.
Bodil


Kommentar
Fra : Karina10


Dato : 04-01-05 13:10

Enig med Bodil.
/Karina

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 13:17

Hundefoder er nok tæt på at være en religion, jeg er selv slem til at mene at netop det mærke jeg bruger er det bedste i verden.
Det man kan gøre hvis man er i tvivl er at finde de mærker der kan være tale om, udskrive deres varedeklaration og sammen ligne dem.
Jeg lægger selv vægt på, at jeg ikke vil have sojaprotein, ingen konserveringsstoffer eller farvestoffer og så skal mine hunde kunne lide det.
Du kan også vælge at lave dit foder selv, barf er en god mulighed men det kræver tid.
Men rester og rugbrødssmadder det er ikke nok, hvis du skal kunne bruge din hund til noget, så skal den foders med det den har brug for, ikke bare det som er til overs.
Brug din sunde fornuft og lad være med at lade dig påvirke af at nogle sværger til det ene og nogle til det andet.
Bodil


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 04-01-05 13:45

Forbruger-test magasinet TÆNK lavede sidste år en undersøgelse om hundefoder og dets kvalitet i forhold til prisen. Prøv selv at læse her:
http://www.taenk.dk/tt/2004/tt41/


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 04-01-05 13:56

Fuldstændig rigtigt Axelise, men denne test medregner ikke fyldstoffer i foderet, som hunden bare afleverer igen. Det betaler vi også for. - dermed får vi den ære af at betale for at rydde hundens mangfoldige og temmelig omfangsrige efterladenskaber op.

Jeg er ihvertfald glad for det foder, vi altid har brugt. Vores Schæfer havde også rasende sart mave, da han var helt ung, men det forsvandt, da vi holdt op med selv at sammensætte hans kost af kallun, æg, vitaminer, kalk og så videre...(en kost, vi fik anbefalet af opdrætteren) Vi har ind imellem forsøgt os med andet foder, men dette har været det bedste til ham.

Er helt ening med Bodil - dog med den parantes, at man heller ikke skal udsætte den arme hund for alt for megen eksperimenteren. Fornuftigt at høre ad hos hundekendere, men jeg vil til hver en tid først og fremmest stole på hundens udseende, velbefindende og energiniveau. Derefter dyrlægen, som trods alt har størst erfaring.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-01-05 14:44

Jeg må altså også lige sige, at Silke ikke er i nærheden af at være tyk -og heller ikke træt.

Jeg har nærlæst Olivers varedeklaration og jeg kan ikke se, hvor den fejlernæring skulle komme fra. Og selvfølgelig har min dyrlæge sagt god for Olivers, som hun kender rigtig godt som et kvalitetsfoder. --Hun ved godt, at jeg ville betale det dobbelte for Silkes foder, hvis det var nødvendigt, men hun siger, at det er helt fint med Olivers til Silke.

Silke vejer ca. 27,5kg, hvilket ikke er meget for en golden retriever. Hvis hun taber sig til under 27 kg, så skifter vi foder til Olivers Maxx-energy indtil vægten kommer op på 28. Så går vi over på Olivers Lamb igen. Hun får lov til at spise så meget, hun gider. Jeg køber ca. 15 kg om måneden, men hun deler indimellem sin mad med vennerne, så det er ikke hende, der spiser det hele.
Men Silke er en meget, meget aktiv hund. Hendes kondition er helt i top, og jeg tror aldrig, jeg har set hende træt, -bortset fra, når hun har været syg. -Hun har ikke særlig meget pels, men det behøver ikke at være foderets skyld. Hendes forældre har heller ikke så meget pels.

Men vi er langt væk fra det oprindelige spørgsmål: Hvad giver man en ung Schæferhund med dårlig mave?
Jeg ville nok give kogt kylling med ris. -Og evt kogt fisk med ris. Ikke for store portioner. Der er helt sikkert hunde, som slet ikke tåler tørfoder. --Jeg havde før en hund med støvmideallergi, og da der er mider i al tørfoder, så var jeg nødt til at lave al hans mad selv. Han spiste et par kyllinger om ugen. Men selvfølgelig kan en hund da vokse og trives på menneskemad -hvis bare man tænker sig lidt om. Og dyrlægen kan råde om ekstra vitamintilskud o.l. når du har fundet en kost, som han kan tåle.

Og forresten: Hvis din hund får dårlig mave, så giv den 2 paraghurt tabletter 3 gange om dagen. Det hjælper altså også på hundemaver.

Kommentar
Fra : ieconfig


Dato : 04-01-05 16:33

Jeg skrev intet om jeg gav ben og rester da jeg fodrede med Olivers. Jeg skrev at jeg doserede halvt så meget, som posen angav men at de i løbet af 6 uger blev fede af det, jeg ved godt hvordan mand skal dosere fodder, men på nyt fodder tager det tid at ramme plet og den gamle hund ku jeg jo ik bare motionere ekstra han var 14 år! Jeg var nede på at give den gamle 200 gr pr dag, vi motionerede 3 timer i hans tempo hver dag og jeg ku se på ham han var sulten. Han var en stor golden retriver hvis ideal vægt var 38 kg. Jeg stoppede før med at skrive da mit indlæg var lovlig langt, men hans pels gik fra at være blank blød og smuk til at være en stor uldtot hans negle blev grimme hans afføring blev dårlig, måske var han bare allergisk for olivers diet mad, måske tog dyrelægerne fejl da de rådede os straks til at skifte fodder på dem begge, måske blev han bare rigtig gammel. Jeg fortalte bare min mening/erfaring om Olivers og havde ikke lyst til at blive overfuset pga. min mening, slet ikke af en/ nogle som ikke læser hvad jeg skriver, men bare ser hvad mand ønsker at se.
Den hund som jeg stadig har ,får idag ca. 5 timers motion hverdag og ca. 1 times træning/stimulans. Hun får Purina Pro Plan ris kylling, lat dte hun kan spise. aføring er der ikke meget af. 3 af dem jeg lufter min hund med, begyndte også på Olivers samtidigt med os, kun en er forsat da de andre fik samme problemer som jeg fik, det kan være et tilfælde. Nogle er også glade for discount fodder og deres hunde er sunde og raske med god pels osv. Men fordi ens hund kan bruge foderet er det bestemt ikke ens betydning med det er godt, eller at naboens hund også kan bruge det. Jeg skrev jeg var meget tilfreds med PPP, men anbefalede det ikke. Det kræver nok du ved præcis hvad din hund er allergisk/sart overfor og at du skriver det her, hvis folk skal kunne foreslå fodder.
Camilla


Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 16:53

Hej Camilla
Følgende er sakset fra dit første indlæg:
"dette var der slet ikke overskud til med Olivers. Jeg ved godt at nogle hvalpe sover meget, men dette var fejlernæring, det har jeg 3 dyrelægers ord på. Jeg er så bange for at hun kommer til at lide senere pga. den dårlige kost som lille."
Det jeg reagerer på er ovennævnte citat fra dit første indlæg, det passer simpelthen ikke, en hund kan ikke blive fejlernæret af Olivers, hvis du ser på hvad det foder indeholder så er det et af de aller bedste på markedet, det er muligt at der er hunde som ikke tåler det, men derfra og til at skrive at hunde bliver fejlernæret af det der er langt.
Jeg ønsker på ingen måde at angribe dig men det er synd at give andre det indtryk at Olivers er dårligt foder for det er det bestemt ikke.
Som før skrevet brug din sunde fornuft og sammenlign indholdet af de forskellige foder, hold dig fra foder med tilsætningsstoffer.
Bodil
www.123hjemmesider.dk/bodilshunde


Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-01-05 18:38

Jeg vil også tilslutte mig Bodil og sige, at jeg er den mening, at Olivers er et særdeles godt foder! Siden jeg har skiftet til det (for 3 måneder siden) har min hund fået en utrolig flot pels, og ser i det hele taget rigtig godt ud. Han er en forholdvis aktiv hund, og kan sagtens tåle at få mere end anbefalet uden på nogen måde at blive overvægtig. Og så ikke for at genere dig Camilla, men jeg synes, det lyder underligt, at "Efter godt 6 uger havde jeg 2 kuglerunde hunde, skønt jeg ikke gav den gamle halvt af hvad de foreskrev." ... Jeg mener, en hund bliver da ikke overvægtig lige pludselig, så jeg finder det ret mærkværdigt, at du ikke greb ind, før det blev så galt, at de begge var så tykke og den lille så sløv. Og dette her er heller ikke for at overfuse dig, blot for at komme med min mening.

Iblaur, du skriver, at du bruger Olivers nu... jeg har før hørt, at det godt kunne være lidt "hårdt" ved maven, ved ikke præcis hvad det er ved det, men måske er der noget om det. Selv har jeg en schæfer, der som sagt har fået Olivers i 3 måneder og stortrives på det. Måske du kunne bruge det produkt, de fører, der hedder "Lamb" - det skulle vist være bedre for hundemaver. Som du sikkert ved, er de hos Olivers meget gode til at besvare de spørgsmål man måtte have, så du kunne da eventuelt forhøre dig, om det kan bruges til din hund.
Iøvrigt har jeg hørt, at Royal Canin skulle være godt til sarte hundemaver, så det er et foder, jeg vil anbefale. Jeg mener heller ikke de putter unødvendige/mærkelige ting i deres foder, men det kan du da undersøge, hvis det har interesse.

Mvh Carg


Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 18:44

Jeg ved godt, at hunde- og kattefoder ikke er det samme. Men hvorfor skulle hundefoderet være bedre sammensat end kattefoderet. To af vores 4 katte fik blærebetændelse i løbet af en mdr. eller to, den lille hun to gange efter hinanden. Dyrlægen sagde, at det var p.g.a. Olivers, fordi der manglede et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad var. Men jeg kan da ringe og spørge hende igen. Alle vores dyr elskede Olivers, men alle kattene blev overvægtige, og hunden blev fed. Og hun er stadig fed, fordi hun har sarte poter (gnaver altid i dem p.g.a. allergien), og så kan hun ikke klare de lange ture. Det er rigtig synd for hende, for man kan se på hende, hvor besværet hun er af sin vægt. Det er dog ikke Olivers, der har gjort det meste. Det er de Medrol-piller, hun får p.g.a. allergien (2 tbl.dgl.)
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : eisner


Dato : 04-01-05 18:51

Hi Iblaur.
Nu har jeg haft tid til at læse alle de ovenstående kommentarer og i må alle sammen undskylde (i mener det jo godt), men hvis jeg var Iblaur så ville jeg være endnu mere forvirret end tideligere.
Iblaur, skip alle ovenstående råd og lad din dyrlæge råde dig (jeg går jo ud fra han/hun er seriøs) og så held og lykke med hunden/maden.

Kommentar
Fra : Karina10


Dato : 04-01-05 18:57

hørt, eisner

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 19:23

Ja det var jo ikke meningen, håber der var lidt du kunne bruge inden det hele gik op i hat og briller.
Sund fornuft kommer man nu langt med.

Mange hilsner
Bodil¨
www.123hjemmesider.dk/bodilshunde

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 19:52

Ja, men hvordan kan det være, at nogle dyrlæger siger, at noget hundefoder er godt, mens andre dyrlæger siger, at det samme hundefoder er noget møg. Hvem af dem kan man så stole på? Jeg er jo tilbøjelig til at give den dyrlæge ret, der sagde, at det ikke er godt, fordi vores katte blev syge af det.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 04-01-05 20:18

Nemlig Eisner!

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 04-01-05 21:13

Til Jette
Et vildt gæt: den dyrlæge som sagde til dig, at Olivers er noget møg, han solgte dig noget af sit eget foder.
Bodil

Kommentar
Fra : Carg


Dato : 04-01-05 21:36

Hej Jette!
Jeg har selv spekuleret på det samme... mon ikke det er med dyrlæger som vi andre, de har forskellige erfaringer med forskellige typer foder, og deraf forskellige meninger om det. Fx. anbefaler en dyrlæge jeg kender Eukanuba, han har kun erfaret, at hunde der har fået det har været sunde og raske, og en anden dyrlæge, jeg kender, fraråder, at man bruger det. Han har oplevet at mange hunde, der fik det ikke var optimalt sunde og friske.

Det kan være pokkers svært at finde ud af, hvad man skal mene, tænke og tro, men jeg har valgt at anskue hele foderproblematikken på den måde, at forskellige hunde fungerer godt på forskellige typer foder, og det handler mere om at se på sin hunds almene sundhed fremfor på hvad foderet hedder. Selvom man ikke barfer er man jo i sidste ende den der tager ansvaret for sin hunds sundhed, og for mig er det helt naturligt at naboens hund trives og har gjort det i mange år på fodermærke x og at genboens har levet et godt langt liv på fodermærke y, men at de to hunde muligvis ikke kan tåle det foder, den anden får.

Jeg kan derfor sagtens følge dig i, at du ikke ville bruge Olivers, når du mener, at det har gjort dine katte syge, det var heller ikke noget jeg ville eksperimentere med igen.
Men dermed synes jeg ikke, man kan konkludere, at Olivers generelt er dårligt, ligesom du og nogle andre har dårlige erfaringer har jeg og andre kun gode.

Mvh Carg

Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 04-01-05 23:04

En sidste bemærkning til tråden her fra mig.
Jeg er forholdsvist enig om at hundefoder diskutionen handler om religion. Jeg kan godt se at mit forhold til Magnusson kan være kammet over pga. mine egne meget gode erfaringer - og dem jeg har set hos de hunde der bor omkring mig der har skiftet til de samme foder. Men dermed er det jo ikke sagt at der ikke kan findes hunde der ikke kan tåle det.
Omkring Royal Canin skal man hok holde sig for øje at der findes mindst to kvaliteter foder. Det der er specielt til racerne chæfer og labrator rigtig god foder. Og det billige der kan købes i supermarkederne som er fyldstoffer, meget lidt ernæring og masser af gødning til græsset. Derud over har royal canin også udviklet en rigtig god og dyr serie foder, der kan teste alergi hos hunde.
De negative indlæg der bla er skrevet om Olivers kan skyldes at foderet indeholder en komponent som hunden eller katten ikke tåler. Hos mange katte ved jeg at lam kan være med til at forstyrre fordøjelsesbalancen. Jeg må sige at jeg ikke har samme specifikke viden omkring hunde, men der kan vel drages en hurtig logisk slutning der. Der lyder´, ikke alle hunde tåler det samme.
Hvis jeg havde din chæfer. Ville jeg, på baggrund af mine erfaringer, forsøge mig først med Magnusson. Hvis det så ikke viser sig som superfoderet jeg tror det er. Så ville jeg forsøge mig med 14 dages - 3 ugers portioner af andre gode fodertyper. Dog alle uden de skadelige konserveringsmidler. Jeg ville også ringe til opdrætteren og spørge hvad han/hun har af oplevelser med forældredyrene og søskende til chæferen.
Hvis intet af det viser sig som visdom, ville jeg nok undersøge om hunden har en form for alergisk reaktion, om den har maveproblemer pga. stress, om den har andre sygdomme ect.
Jeg håber at denne tråd og den viden du drager ud fra tråden og alle de forskellige meninger vi har givet til kende her, kan hjælpe både dig og hunden på vej til en rigtig fornuftig fodersituation.

venlig hilsen
Dorthe - (der når min chæfer havde spisevægring, fodrede med havregrød direkte fra en dyb talerken med en ske) smiler

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 23:09

Ja, det er bare surt, for alle dyrene var vilde med Olivers. Så vidt jeg husker, fes hunden ikke særlig meget af det. Selv vores ualmindelig kræsne "vegetarkat" var vild med det.
Hilsen Jette

PS. tjek jeres computere for virus. Jeg har lige haft en der hed noget med: DR/drop (og så et eller andet). Jeg tror nok den er væk. Den sad i Antivir og Spamfighter.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-01-05 23:24

Hej igen.
Jeg løj desværre lige for jer. Virussen hedder: DR/Small.OF.H
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : samson04


Dato : 06-01-05 10:49

Hold da op med indlæg. Det er fedt, at der er så mange meninger angående hundes ernæring. Har selv en sund og rask labrador på 8 mdr., og var selv meget i tvivl angående foderet. Det endte med, at jeg spurgte hundetræneren, der har 25 års erfaring indenfor dette.

Han foreslog tørfoder af mrk. Lonestar. Vi skiftede til dette mærke for 1 mdr. siden, og han har ikke haft problemer med sin mave siden da. Ikke fordi at dette mærke måske er det bedst for schæfer hunde, men blot for at foreslå at du kunne jo rette henvendelse i en af dine lokale schæfterhunde afdelinger, og spørge der. Hvis du er heldig kan du købe igennem der til en fornuftig pris.



Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 06-01-05 12:17

Det lyder meget fornuftigt. Jeg kan forestille mig, at de i Schæfer-klubben kender til de svagheder, en schæfer kan have (incl. maveproblemer) og dermed har erfaringer omkring fodring, som de vil fortælle jer om. Jeg har selv en amerikansk bulldog, og dens konstitution er så meget anderledes end en schæfers, så jeg kan ikke rådgive dig meget. Til gengæld har det hjulpet mig at få råd af andre bulldog ejere, fordi de kender til de fysiske (og psykiske) svagheder, der kan være kendetegnende for racen.

Kommentar
Fra : Iblaur


Dato : 06-01-05 21:46

Hej allesammen.
Jeg vil så nu meddele at jeg er vældig glad for alle jeres indlæg. Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget folk går op i deres hunds madvaner... det har været meget spændende at læse alle jeres forslag og faktisk også nyttigt at høre om nye typer foder, samt få gode ideer og tips fra andre.
Jeg venter lidt endnu med at lukke spørgsmålet, i tilfælde af at der stadig sidder nogen derude med noget på hjerte.



Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 07-01-05 14:00

smiler, det var smart at lade det stå åbent lidt endnu. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på at royal canin også har tilsat et maveberoligende stof i deres chæferfoder.
Og at de har udviklet endnu en fodertype der hedder sencitive - også til sarte maver.
Begge dele købes os dyrlægen

vh
dorthe

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 07-01-05 14:38

På: http://www.canone.dk/index.htm kan du se lidt om Canone foder, det skulle være godt til hunde med allergi og maveproblemer, protein kilden er fisk og derfor skulle det være let fordøjelig.
Jeg kender 3 schæfer ejere som bruger det og de er rigtig tilfredse.
Det er forholdsvis billigt og det er jo da heller ikke at foragte.
Bodil
www.123hjemmesider.dk/bodilshunde


Kommentar
Fra : akle


Dato : 07-01-05 17:38

http://www.taenk.dk/tt/2004/tt43/kattefoder/priser/ - http://208.173.184.68/Danmark/index.html - http://eu.iams.com/cgi-bin/danmark/default.cgi - http://www.royalcanin.dk/default.aspx?pageID=1&lang=da
Her er nogle links: Først Tænk og Test over forskellige produkter, heraf priser i de forskellige forretninger/dyrehandlere. Dernæst direkte links til et par produktforhandlere, hvor man kan spare en del penge (i forhold til køb ved f.eks. dyrlæger), ved at tilmelde sig som medlem eller opdrætter. Priserne er ikke opgivet direkte på hjemmesiderne, men man kan normalt spare 20-25% pr. storkøb eller også få 1 sæk foder gratis oven i storkøbet. Kontakt vedkommende forhandler for at få tilsendt eller oplyst priser over varerne, samt betingelser). På alle hunde og katteudstillinger er nogle af disse produktforhandlere til stede, hvor man kan få alle oplysninger, brochyrer samt fordelagtige tilbud. Værd at prøve, samt besøge disse danske (internationale) udstillinger.Der findes langt flere produktforhandlere, så søg selv på internette hvis du kender produktnavnet f.eks. via Goggle.
God jagt!
Mvh akle

Kommentar
Fra : demal


Dato : 07-02-05 14:14

Hej.


Jeg/vi har selv en schäfer og en Broholmer, der får Canone, som "lunadc" beskriver. Vores hunde har ALDRIG maveproblemer og afføringen er altid fast og har en "god" farve. De får ikke andet, bort set fra lidt grøntsagsrester og andre rester så som ris osv. Fodermængden til vores hunde (Schäfer 45-50 kg - stor schäfer, ikke fed og Broholmeren ca. 62 kg) er ca. 5 dl/250 gr. morgen og aften. Dvs. 1 stor hund kan "spises af" med 1 sæk foder om måneden á kr. 255 v/ 1 sæk og kr. 212,50 v/ 6 sække. Foderen lugter altid friskt og der bliver aldrig levnet noget, hvilket vi så med tidligere fodertyper vi brugte, bl. a. Hill´s osv.

Hvis du vil prøve at bestille foderet kan du bruge "lunadc"´s link til at finde en lokal forhandler, eller du kan bestille direkte hos leverandøren på dette link:

http://www.henne-pet-food.dk/index.htm

Vi har kun gode erfaringer med foderet og leverandøren. Det leveres i en pose, der kan lukkes med en lynlås i toppen!!

mvh. DEMAL



Kommentar
Fra : Satellit


Dato : 21-07-05 10:35

Hvad endte du med at vælge udfra alle disse råd, Iblaur?

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 21-07-05 11:52
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 21-07-05 14:18

nu er det da lige før jeg overveje selv af spise diverse dyrefoder - så jeg nupper lige et flueben i mangel af bedre


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste