---

min "kærste" forlader vores fælles hus og tager vores fælles børn (4 stk.)med sig . hun har fået en ny lejelighed
som hun vil flytte ind i om ca. 3 uger . hun siger at alle børnene vil med hende ( de 2 bestemmer selv) .
m.h.t. huset er jeg bange for at vi ikke kan få solgt , for hun kræver mere end en ejensdomsmægler mener det er værd , og vi skal derfor selv sælge det , hvad jeg tror bliver vanskeligt . hun vil ikke "nøjes" med det en alm. hushandel, gennem en ejendomsmægler evt. kunne give . jeg har lidt svært ved at betale alene (måske også børnepenge for 4 oven i )i lang tid , for det kan godt tage tid at sælge selv. enden på det hele kan blive en tvangsaktion , hvad hun iøvrit er ligeglad med , får hun ikke det beløb hun har sat sig i hovedet er en tvangsaktion vejen frem siger hun . hvad kan jeg gøre ??? er det lovlig bare at fjerne børnene fra sit hjem ???(selvom de måske selv pt. ønsker dette). ydermere vil hun "kun" tage det med "hun har brug for " ...og lade alt "skramlet " ligge tilbage .. komme og gå i huset som det passer hende , ikke betale termin længere , tja... sikkert gener mig mest muligt . vi har pt fælles forældermynderhed over børnene og jeg ved ikke om hun forsøger på at få fuld myndighed ,
for jeg har lidt svært ved at tyde hvad hun siger til mig , den ene dag vil hun gøre alt for at hjælpe mig , den næste alt for at skade mig ,ja ak det er ikke altid let at forlade hinanden . nogle gode råd/retningsliner , evt. lidt om hvad muligheder der forligger lovmæsigt.
m.v.h. far til 4
ps. har desværre kun 50 point til rådighed

---

rda1 - det er altid (næsten) frygteligt at komme igennem sådan noget - jeg håber i klarer den trods alt.
Men - vil din "kæreste" lade huset gå på tvangsauktion så mister hun jo formentlig en masse - så mon ikke det enten er tomme trusler eller lign. ???

---

Hej rda1

Har stået i en situation, der ligner din - bortset fra, at vi ikke havde fælles børn, hvilket nok var en fordel lige i den situation.

Vi fik 3 mæglere til at se på huset, valgte den midterste, og flikkede en løsning sammen, hvor jeg blev boende i huset mod at betale alle udgifter indtil det blev solgt - det tog 13 måneder.

Men det kunne jeg ikke have klaret, hvis jeg samtidig skulle betale børnebidrag til 4 børn - det skulle jeg ikke, men det ender du måske med......

- og har siden fået at vide både her og hos en advokat at hjemmelavede løsninger ikke altid er lovlige når det kommer til stykket, så få fat i en advokat - start evt. med advokatvagten som er gratis og findes i alle større byer, men få kvalificeret hjælp nu.

-og så håber jeg for jer alle, at I får det klaret uden for mange skrammer - det er hårdt for alle parter, når et forhold bliver opløst - også for den der går.

Håber I klarer jer igennem - Hilsen Ripley

---

hejsa ripley - hvor filan har du været ????????????

rad1 - ja netop - advokater hele vejen igennem - har i boet sammen i den tid der regnes for at være samboende og er registreret sådan er det vejen !!!!!!!!

---

hej miritdk
nej det er sikkert ikke tomme trusler , for vi har for ca. 16 år side prøvet det (tvangsaktion)som jeg skylder et mindre beløb på nu ( hun har aldrig betalt en` krone) jeg var så heldig at efter flere år kunne jeg få delt beløbet så jeg selv kunne slippe fri ved at betale( men de har fået hele beløbet ved mig aligevel ) det er nok lidt uforstålig at vi så bor samme idag , det har vi gjort af flere omgange , og det er nok lidt svær at forstå og give en fornuftigt forklaring på, men der kom jo et barn mere til første gang ..så sammen igen , fra hinanden , nyt barn ...sammen igen og så endnu et barn.
så der er stor sansynlighed for at det kan ske igen , man kan jo se det fra hendes side , en`eller to tvangsaktioner ...er det ikke lige meget . vi har prøvet at bo 4år i mit hus , men det gik heller ikke , så købte vi et sammen ( og håbede på at "de" ikke kom efter hende med den tidliger tvangsaktion )

---

Du skal hurtigst muligt have fat i en advokat!

Med hensyn til ungerne skal du også have fat i statsamtet. Og så vil foreningen "far" sikkert også være behjælpelig med et par gode råd.

Få professionel hjælp og følg deres råd.

---

Hej Rda1

Jeg har fulgt lidt med i dit forrige spørgsmål og jeg må da sige at det er en uheldig situation I begge er i.....men jeg har kun ét råd til dig vedr. dette spørgsmål og det er at flytte fra huset NU!!

Hvis I begge står på skødet af huset er det også i hendes interesse at huset bliver solgt hurtigst muligt uanset prisen - da hun ellers også hæfter for terminen.

En af mine gode venner var i samme situation, dog uden børn men han betalte til et hus hun boede i, i et år indtil han forlangte at huset blev solgt. Der var godtnok overskud ved hussalget men sammenlagt med det han havde betalt i det forgangne år, var det en ren underskuds forretning for ham.

Lad dig ikke lokke til at betale mere end hvad der er rimeligt, og lad ikke hende tage det meste af boet med sig. Du vil fortryde det på sigt - husk på, at du selv skal have en ny tilværelse op at stå.

// Toupie

---

Få professionel hjælp i morgen tidlig - og prøv evt. familieadvokat.dk nu - dem har jeg fået mange gode svar fra.

Vi andre sidder jo bare med vores egne erfaringer - og de paragraffer, der gælder der, passer måske ikke helt på din situation, hvor der både er børn og økonomi blandet ind i det.

Hilsen Ripley

PS -> Mirit, jeg juler på livet løs, så jeg læser bare I andres underholdende indslag

---

Med hensyn til indbo, for at tage det nemmeste først, så er det sådan, at når man ikke er gift tilkommer kun hver især, hvad hver især kan dokumentere at have købt og derfor er ejer af. Så er det bare kedeligt, hvis man har fælles økonomi, men der går man som hovedregel ud fra det navn der står på evt købekontrakter.

Huset, få det solgt. Nu kender man så historien fra din side kun, men hvis din kæreste virkelig er rede til at lade det ryge på tvangsauktion, tænker hun ikke særlig langt frem.
Og ingen kan vel forlange, at stå som ejer af et halvt hus samtidig med at vedkommende ikke vil betale til det.
Desværre kan hun jo gøre det, for ved sådan et ejerskab med begge navne på skødet hæfter i solidarisk med hinanden, og gæld vil blive søgt inddrevet hvor der er noget at hente.

Så er der børnene. Når I går fra hinanden, er der jo visse ting at tage hensyn til omkring børn.
Jeg går ud fra, at i har fælles forældremyndighed. Så der skal aftales vedrørende samkvem, og hvis I ikke kan blive enige om det, må I en tur i retten for at få det afgjort.
Håber I kan finde ud af det i fred og fordragelighed, det tager som regel hårdere på børn end man umiddelbart regner med i en sådan situation.

Men som andre også har nævnt, kontakt en advokat, og hør om dine rettigheder.

mvh dova

---

Rda1, jeg har et lille spørgsmål til dig

Hvis nu dit liv var anderledes og din aller bedste ven kom og fortalte dig de ting som du fortæller os, hvad ville du så råde ham til?? og hvad ville du mene om hans situation???

---

som der bliver sagt Få dig en advokat
(din kommune har sikkert og gratis ret hjælp 1 gang om ugen hvor det er muligt at spørge en avokat til råds til at starte med)

---

Hej med dig jeg har selv stået i det og gør det stadigvæk, min X skred også bare med vores 4 unger, men det skulle hun ikke have gjort, jeg hentede dem en dag fra skole og min X blev nød til at at prøve at få samvær via statamtet og det fik hun så, men jeg havde børnen tildaglig, så søgte hun om forældremyndigheden sådan ca efter en md.tid men der gik 3 md før vi skulle i retten og der vandt jeg den fulde forældremyndighed over dem alle samme, netop fordi jeg har dem tildaglig men hvis ikke jeg havde gjort alle disse ting så vil jeg heller ikke have råd til huset osv

---

-vil lige tilføje en (ærgerlig) kommentar. Jeg havde sammen med min ex en aftale om, at jeg blev boende i huset til det blev solgt mod at jeg afholdt de løbende udgifter incl. kreditforening indtil huset var solgt.

Det tog fra august 2003 til oktober 2004.

Min eksmand skrev et brev til kommunen da selvangivelsen for 2003 skulle afleveres, hvor der stod at jeg alene havde afholdt 3/4 af udgifterne og derfor havde krav på en tilsvarende del af rentefradreaget.

Alligevel har jeg lige fået en opkrævning fra skattevæsenet ang selvangivelsen for 2003, hvis man står som fælles ejere af et hus skal fradraget deles fifty/fifty. Eventuelle økonomiske mellemværender, må man så ordne privat

Så træerne vokser ikke ind i himmelen, får nok et brev der ligner, når de når når til 2004

Men nok om triste realiteter, dit spørgsmål er gammelt, hvordan har du det nu? ????

Hilsen Ripley

---

til dig TheRipley, det enste du kan gøre det er at kontakte foderetten, men du skal bevise din påstand om hvem der har betalt, bagefter kan du gå til skattevæsenet det er hvad min advokat har fortalt mig.
mvh

---

ildvand-> jeg kan sagtens bevise det, har både ex'ens underskrevne erklæring og bankudskrifter, men den holder altså ikke i "henhold til gældende regler"

Men hvad mener du med at kontakte fogedretten - og undskyld at jeg nu bryder ind i en anden tråd med et spørgsmål, håber så, at det er relevant for os begge

Hilsen Ripley

---

TheRipley.... jamen det kan godt være at for mit vedkommen er det lidt andreledes, Jeg har det problem at min exkone er stukket af fra alt ting, jeg sidder så her og betaler til vores fælles hus mens hun stadigvæk har det halve rentefradrag. men min advokat har fortalt mig at det eneste jeg kan gøre er at prøve at få halvdelen af pengene til huset ved at slæbe hende i foderetten der vil hun så få en dom for det hun skylder mig og bagefter kan jeg gå til skattevæsnet og sige at hun ikke har betalt noget og har derfor ikke ret til rentefradraget. Men nu i dit tilfælde vil jeg gå til en advokat prøv advokatvagten i første omgang, for det, lyder mærkeligt i mine øre.
mvh

---

Indtil nu er min ex i sit positive hjørne og siger, at jeg bare kan sende ham girokortet, så skal han nok betale!!!
Men tror du har ret i, at jeg får brug for en advokat, hvis han skifter mening.

Hilsen Ripley

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.