---

Jeg er både vild med Siameseren og Burmillaen...
Hvad gør jeg? - Kan ikke have en af hver da jeg har én kat
i forvejen og højst må have to.

Jeg skiver for at få lidt inspiration til valg af race.
Jeg havde hele tiden troet jeg skulle have en Siameser
næste gang da det er en race som min familie har haft
i generationer, men så opdaget jeg denne forholdsvis
nye race Burmillaen.

---

Jeg kender intet til de to racer, men personligt kan jeg jo godt lide lidt farve, så hvad med Golden Burmilla.?

Spørg evt. hos en af hver der opdrætter de to racer, om de mener den kan gå med den du har nu.! Så kan du jo også spørge lidt ind til kattens natur.

---

Jeg har læst alt om begge racer og har selv haft en Siameser for år tilbage
så jeg ved faktisk næsten alt om dem i forvejen
Var på udstilling for nogle uger siden og så begge racer......

---

valget er jo dit, luna.
men hvis det var mig, ville jeg vælge den kat, hvis temperament passer bedst til den, du har i forvejen.¨
mvh.

---

Hvad er det for en kat du har i forvejen?

Nu er det udmærket at prøve at sætte sig ind i så meget som muligt om de forskellige racer før man bestemmer sig.
Men nu kan katte jo meget nemt afvige fra temperamentsbeskrivelser.
Det kommer også an på miljøet de lever i, hvordan deres adfærd udvikler sig.
Dog skal du være opmærksom på, at Burmillaen er fremkommet som race ved intensiv indavl med de skavanker det nu kan give.
mvh dova

---

Hvis det var mit valg, ville jeg tage Burmillaen, hvis dens temperament passer sammen med den du har i forvejen. Men jeg har også været "skudt" i Burmilla, siden jeg så den første gang. Siameseren er godt nok også kær, men ikke lige så køn.
Hilsen Jette

---

er de fleste katteracer ikke opstået ved indavl? Synes jeg har læst mange steder at man laver en race
ved at parre søskende og fætter/kusine... Jeg har en Hellig Birma i forvejen som er en middel aktiv kat.
Jeg har tænkt over det og tror enlig ikke jeg vil have en Siameser da den er for aktiv og mijaver en del for meget
til mit temperament. Så forslog min veninde en perser, men den er til gengæld meget lidt aktiv....hmm...

---

Jo Luna0000
De fleste racer er og bliver stadig indavlet, men avlen har så stået på så længe, at racen på en måde har stabiliseret sig når man har nået de mål/standarder man har sat for racen.
Hvis du ser billeder af f.eks. Siamesere hvordan de så ud for 30-40 år siden, ligner det jo heller ikke de siamesere vi kender i dag.
Burmillaen er en forholdsvis ny race, og der er ikke nær så mange af dem, og derfor er intensiteten af indavlen meget større indtil man når de kriterier der er opsat for racen.
Begyndelsen på Burmillaens historie er lidt sjov, for den blev faktisk til som følge af et "uheld"
Det var en baronesse Miranda von Kirrchberg, der sidst i 80erne fik et hold killinger efter at hendes chincilla Perser og lilla Burmeser i et ubevogtet øjeblik havde parret sig.
Og det var det hold killinger der blev brugt som avlsprogram ved at parre søskendekatte, og derfra fortsætte med at avle på dem, indtil den standard man havde tænkt sig var nået.

mvh dova

---

Hvis det var mig ville jeg vælge burmilla, men du kan jo finde information om racen, det er en meget kærlig og trofast katterace.

---

Hvis det var mig ville jeg vælge burmilla, men du kan jo finde information om racen, det er en meget kærlig og trofast katterace.

---

>Luna0000> Når man snakker indavl er der der en "sikkerhedsmargen", hvor der i en procentvis skala ikke vil være tale om indavl, i den forstand. Der vil altså ikke være eller være meget minimal chanche for sygdom i forbindelse med parringen.
Sikkerhedsmargen består i at de seriøse opdrætter tjekker deres parring op mod en database der udregner indavls procenten. En indavls procent på max. 10% anses af de seriøse opdrættere for værende acceptabel. Nogen har selvfølgelig endnu lavere grænse, men 10% så har du ikke skudt ved siden af. Udregnet på 25 generationer eller tilbage til foundation.

Den måde Dova beskriver Burmilla'ens opståen på, er det der hedder foundation. Altså avl med katte, evt. søskende, til man rammer den race man gerne vil have.

Får derfor evt. opdrætteren til at vise dig indavls procenten på det kuld, den killing du gerne vil have, kommer fra.!!!

---

Har så fundet ud af der kun er meget få opdrættere af Burmillaen er og det er svært at få en killing.
Jeg skal gerne have min snart da min lille bisse her hjemme ikke skal være alene ret meget længere.
Jeg overvejer også lidt en huskat, men er meget i tvivl pga. man ikke ander hvilken kat man får...

---

Hej Luna.
Vi har 4 huskatte. Og de er alle sammen pragtfulde, hver på deres måde. De to er halve siamesere (!!!!!! en halv kat???), og den knevrer en masse, men det er ret hyggeligt. Når hannen "råber" efter selskab, lyder det fuldstændig som om han råber "mooor". Men både han og hans søster er simpelthen så kære, at man ikke kan blive vred på dem. De sætter sig bare og ser på den med deres store øjne, og så er man helt solgt. De tog ældste er 8 og 9 år. De rører sig ikke ud af flækken, med mindre der er nogle, de rasler med madbøtterne. Men så kan der godt komme fart på dem. De to hører på sin vis til de stille eksistenser - og så alligevel ikke. Den ene stanger, hvis han ikke får sin vilje (ham på 8) og ham på 9 sætter sig og ser intenst på en, for at få mig til at tage ham op. Hvis det ikke lykkes, springer han godt en halv meter op i luften, vender rumpen til deroppe, og så på en eller anden måde lykkedes det ham at lave en baglæns saltomotale, lande på benene og så sparke bagud med begge bagven på en gang, ligesom en hest. Første gang man ser det, står man bare og måber, mens man ikke tror sine egne øjne. Næste gang knækker man helt sammen af grin, og SÅ bliver katten fornærmet. Men om jeg så vil blive skudt, hvis jeg griner af hans bukkespring, så har jeg indtil nu ikke kunnet lade være. Jeg har fået at vide mange gange, at man ikke må grine af en kat. Men jeg vil nu godt se den der kan lade værre med at grine af det.

Der jeg vil hen med det, er, at alle huskattene er forskellige. Det gælder bare om at se det positive i deres træk/særheder. Hvis kattene ligner hinanden for meget, keder de sig bare. Men hvis de er forskellige, og stadig godt kan lide hinanden, så kan de underholde hinanden.
Hilsen Jette

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.