Det er ikke så meget svejseapparatet det kommer an på, men opgaverne der skal svejses. Til fx pladearbejde er en CO2 maskine perfekt. Til svejsearbejder med tykke materialer fra fx 8-10 mm og opefter, er en elektrodesvejser perfekt.
Ved svejsning må der ikke komme forurenet ilt til, derfor er der enten beskyttelse omkring en svejseelektrode eller CO omkring tråden til at beskytte og så den nyere, med beskyttelse inde i tråden.
Når man svejser varmes materialerne op og man tilsætter svejsetråd. Ved en elektrosvejser, lægger beskyttelsen fra elektroden sig som slagger, oven på svejsningen, hvor CO2 svejsningen er ren.
Det der er vigtigst ved enhver svejsning er derfor, at strømstyrken passer til den pågældende svejseopgave og en svejsemaskine for elektroder skal min. ligge på 140 AMP til fx 2 mm. Bliver emnerne ikke varmet nok op, påfører man blot tilsætningsmateriale, og det er ikke svejst sammen. For meget strøm, så brænder man hul i emnet/emnerne.
Fordelen ved en CO2 svejsemaskine er, at den ikke opvarmer emnerne ret maget/lang omkring svejsningen, hvorimod en elektrodesvejsning udvikler meget varme, dvs. med mulighed for at emnerne slår sig. Iøvrigt, så skal man jo hele tiden følge svejsebadet, at det brænder og flyder korrekt.
Jeg har en 10 år. gl. elektrodesvejsemaskine fra harald Nyborg af den billige slags til 500 kr. Det er en hobbysvejser til lette forekomne opgaver, som jeg har brugt til mange ting som fx. ophalervogn til jolle, ophaler spil mm.
Skal man svejse rundt om rør til fx en havelåge ville jeg foretrække en CO2 svejser, man skal tænke over, at svejsning er et færdighedsfag, og man sidder med en 30 cm "lang pind", med lysbue der skal styres rund om et rør. Ved CO 2 svejsning, har man hele tiden træden/hånden tæt på emnet, og det er betydeligt let at styre i forhold til elektroden.
NB! Jeg fik mit svendebrev som svejser i 1972. Go' fornøjelse Odense
Hej fra alka
