/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Er Elgigantens tryghedsforsikring pengen~
Fra : egsmark
Vist : 2768 gange
50 point
Dato : 27-09-04 22:17

Hej

Har nogen erfaring med Elgigantens tryghedsforsikring på godt og ondt ? For at gardere mig imod ubehagelige overraskelser i forb.m. køb af en mistænkelig billig og måske derfor ikke så robust AEG vaskemaskine til knap 3.000 kr. er jeg efter nærlæsning af forsikringsbrochuren blevet i tvivl om den (forsikringen) nu osse er de ca. 700 kr. (for 5 år) værd, som ekspedienten (selvfølgelig) synes. Vaskemaskinen skal stå i et udl.sommerhus, hvor inventaret jo ikke altid bliver behandlet lige blidt. "Misligholdelse og direkte dokumenteret fejlbrug" er én af de få undtagelser, hvor forsikringen ikke dækker, og så er spørgsmålet, om ikke reparatør/forsikringsselskab (alt for let) kan fristes til at placere ansvaret for en maskinedefekt hos en lejer, der "må have mishandlet" vaskemaskinen, når Elgigantens forsikringsselskab på skadesanmeldelsen ser, at der er tale om et udlejningshus. På dette tidspunkt er udlejerne over alle bjerge og jeg vil som husejer uden kendskab til bureauets lejere stå i en dum situation uden at kunne bevise noget som helst. Den indbyggede tyveriforsikring er i øvrigt overflødig, da alle husejere formentlig har en husforsikring der dækker tyveri. Det korte af det lange er altså om nogen ejere/udlejere har gjort brug af Elgigantens 4 eller 5 års forsikringer generelt men her i sagens natur selvfølgelig mht. hårde hvidevarer, og om man har været tilfreds med forsikringsselskabets behandling og service ? På forhånd tak for hurtig response, da jeg skal bestemme mig i forb.m. købet.

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 22:46

Med den reklamationsret man har i dag er forsikringsprisen alt for høj.
Du er sikret mod fabrikationsfejl i to år og undtagelserne i forsikringen gør den ikke særlig attraktiv.
Hvis du ser hvad indkøbsprisen er og så beregner hvad du kan tabe på de 3 resterende år så er der ikk emeget tilbage.
Personligt vil jeg hellere købe en bedre kvalitet og så se hvor galt det kan gå.



Kommentar
Fra : fisherprice


Dato : 27-09-04 22:56

Der er vel kun garanti i 1år. Reklamationsretten er gældende i 2 år og betyder mig bekendt at det alene er fejl der kan dokumenteres at have været der inden for det første år som kan godtgøres a la garanti. Eller hvad? - er nemlig lidt i tvivl om forskellen mellem reklamation og garanti....

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 23:04

Når man hører sælgerne forklare om garanti versus reklamationsret så lyder det som om kunderne er solgt og så kommer han med forsikringen, men når vi taler om hårde hvidevarer som vaskemaskiner er det jo ikke svært at vurdere om der er tale om fabrikationsffejl da sådan en sag ganske enkelt skal kunne holde længere.
Hvis du sætter dig på lågen og den knækker betaler du, men hvis man passer normalt på sine ting er der ingen problemer med reklamation. Sælgeren vil postulere, at du skal bevise, at det er en fabrikationsfejl modsat ved garanti hvor det e rmodsat, men du skal jo ikke dokumentere noget omkring fabrikationen, men alene forklare hvad der er sket og kunne vise at der ikke er tale om en selvforskyldt skade. Hvilket så vidt jeg ved heller ikke dækkes af forsikringen.
Der står lidt om det hos forbrugernævnet.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 23:07
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 23:11
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 23:15

Det link duede ikke men du kan søge oplysninger om lovgivningen her:
http://www.familieadvokaten.dk

Kommentar
Fra : PowerRanger


Dato : 27-09-04 23:18

Om man vil købe en tillægsforsikring afgøres af, om man vil betale for at være sikret i den periode som forsikringen dækker, typisk 2-3 år oveni reklamationsretten.
At en kunde ikke har behandlet sine ting ordentligt, bliver næsten aldrig påberåbt af sælger, da forbrugeren står meget stærkt i lovgivningen, hvorfor sælger svært kan vinde sagen. Desuden skal sælger tænke på sit renomme.
Langt de fleste forsikringsskader betales uden anmærkninger. De skader som ikke dækkes, er i praksis f.eks. en computer som ikke kan fungere pga. virus. Afslag ses også på bærbare PC'er, som er et yndet objekt for forsikringssvindel, dvs. forsætligt påførte skader.
Jeg er i branchen til dagligt, og kan deraf se at ikke mange sager afvises af forsikringsselskabet.

--> egsmark.
Vil du betale for at være dækket i yderligere 2-3 år, så køb forsikringen. Vil du ikke betale for dette, så lad være med at købe forsikringen. Nogen får brug for forsikringen, men de fleste gør ikke. Sker skaden er risikoen for problemer minimal.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 27-09-04 23:27

Jeg er ikke uenig med dig PowerRanger, men jeg prøver sådan set bare at afdække de forkerte informationer sælgerne generelt giver omkring reklamationsretten.


Kommentar
Fra : PowerRanger


Dato : 27-09-04 23:43

Jeg ved det BjarneD. Der er meget forvirring i branchen, og det skyldes for dårlig uddannelse af sælgerne, som tit er deltidsansatte, og derfor ikke har fået den store uddannelse.
Men samtidig må siges, at de er sælgere, og deres rolle som sådan gør jo, at de skal pynte på tingene, for at sælge et produkt, dette gælder alle brancher.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-09-04 23:59

>egsmark
I forbindelse med at du udlejer dit sommerhus, skal lejeren/lejere så ikke betale et depositum. Netop depositum kan bruges til at udbedre skader, der er sket på ejendom/indbo, i dette tilfælde også vaskemaskine. Det kræver dog at du efter hver fraflytning gennemgår din ejendom.
En "billig" vaskemaskine kan holde i lige så lang tid, som en "dyr". Min sidste vaskemaskine gav jeg ca. 3.000,- kr. for, den har nu holdt i ca. 5 år uden skader, og den bliver brugt hver dag. Jeg har ingen forsikring.

Hilsen ans

Accepteret svar
Fra : henningborchert

Modtaget 50 point
Dato : 28-09-04 08:25

Jeg vil godt prøve at svare helt ligeud på dit spørgsmål. Det er spild af penge. Kortere kan det ikke siges. Jeg kan godt komme med en masse beregninger der viser hvorfor med henvisning til statestik,men den korte version er at det der normalt vil gå i stykker er det elektroniske, og hvis det går i stykker sker det normalt indenfor ½ år. Holder det ½ år holder det sandsynligvis længe. Hvis maskinen går i stykker efter ½ år, så skal du pludselig bevise at det ikke skyldes fejlbetjening eller misligholdelse.

Med hensyn til garanti eller rettere sagt de 24 måneders reklamationsret, er netop viden om ½ års grænsen lagt ind i systemet. Hvis en ting går i stykker inden 6 måneder gælder som hovedregel at enhver reklamation skal akcepteres. Hvis det sker efter ½ år, skal du som køber kunne dokumentere at fejlen skyldes en på produktionstidspunktet.

Der er ingen tvivl om at fortjenesten på hårde hvidevarer er presset i bund, og derfor forsøger man at sælge denne slags forsikring, som i realiteten blot er en gave til forretningen.

Som hovedregel vil jeg i øvrigt anbefale at nøjes med at forsikre sig for noget, der i påkommende tilfælde ville være et problem rent økonomisk at klare, og med al respekt for den irritation en reperation kan påføre, så vil den nok ikke vælte økonomien.

mvh

Henning

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 28-09-04 09:44

Det er korrekt som ans påpeger, at lejerne af dit sommerhus (bør) betale et depositum når de ankommer til huset. Vi har her i sommers lejet vores nybyggede sommerhus ud privat (uden om bureauer) og de betalte en tusse i depositum som de fik tilsendt senest 2 uger efter igen, medmindre noget var defekt eller ødelagt. Og det har fungeret fint.
Vi har heller ikke hverken de dyreste eller billigste hvide varer installeret i huset, men så enkle som muligt, så ALLE burde kunne finde ud af at anvende dem...altså med alm. drejeknapper og ikke fingertouch knapper. Tænk også over dette, egsmark, inden du køber (nyt) udstyr til dit sommerhus.
Jeg mener ikke du behøver/skal tegne denne ekstraforsikring med det brug du har for øje.

Held og lykke med både vaskemaskinen og udlejningen!!!

Mvh
Palle Jensen

Kommentar
Fra : egsmark


Dato : 30-09-04 01:59

Tak for de mange indlæg til mit spørgsmål. Desværre fik jeg ikke et konkret eksempel på erfaring med Elgigantens forsikringskoncept som var det jeg efterlyste, men generelt må jeg udlede, at disse forsikringer ikke er pengene værd, hvilket også er i tråd med mit udl.bureaus holdning. Til Palle Jensen: Tak for de mange tips. Når jeg udl. privat forlanger jeg også en tusse som sikkerhed, som jeg dog tilbagebetaler ved udflytning, hvor jeg som regel er til stede og kan foretage et hurtigt tjek. Desværre opkræver mit bureau 0 kr i dep. og jeg har en selvrisiko på 500 kr. ved lejerforvoldte skader, men ellers er det erfaringsmæssigt det bedste af de store, så derfor beholder jeg bureauet til trods for den manglende dep.opkrævning. Jeg ville gerne dele de 50 points imellem flere, men da det jo er umuligt, går de til henningborchert for en klar og uddybende udredning, mens andre deltagere i "tråden" må nøjes med et "tak for jeres ulejlighed og interesse"

M.v.h.
egsmark

Godkendelse af svar
Fra : egsmark


Dato : 30-09-04 02:01

Tak for svaret henningborchert.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407869
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste