---

Jeg savner en afsender/forfatter på et citat, som skulle lyde i retningen af overskriften. Altså at:

- Det, der ikke er sagt, findes ikke!

Jeg kender ikke den rette ordlyd af ordsproget, men det er betydningen af det.
Ved heller ikke om det er en filosof eller en ganske almindelig lokumspoet, der har ytret de vise ord.

Håber i kan hjælpe...

---

Hej..

Ja hvis jeg ikke havde smidt mine filosofi notater ud så kunne jeg fortælle dig det..

for der er nemlig en eller anden filosof der siger noget lign. det der.. noget alla at ting kun er til hvis man tænker på dem. og sådan noget men lige hvem det var kan jeg selvfølgelig ikk huske..

men kan da finde ud af det (håber jeg)

ellers held og lykke med din søgen.

---

Måske tænker du på følgende, citeret efter hukommelsen: "Det hvorom man ikke kan tale, om det må man tie". I givet fald er det fra Ludwig Wittgensteins "Tractatus Logico Philosophcus".

Ja, citatet er rigtigt, jeg fandt denne side som skriver kort om Wittgenstein:

http://www.teorier.dk/tekster/wittgenstein.php

---

det lyder som noget Hegel kunne have sagt

---

ja hegel er nok et meget godt bud..

---

Kan det være forfatteren Juliane Preisler der i bogen Kysse Marie benytter udtrykket
"Det der ikke er sagt er kun drømt djævelskab" Eller noget iden retning

MV.
Peter Jensen

---

Wittgenstein eller nogen af rødderne i Wienerkredsen er et godt bud, men jeg må indrømme, at Hegel passer meget godt ind med sin fænomenologi.

---

Kan ærligt talt ikke huske citatet. Men det slår mig, at Frege faktisk kunne være et glimrende bud. Der Gedanke måske? Jeg er ikke helt sikker på, om han stiller som krav at noget skal være udtalt, for at træde i eksistens (husker jeg rigtigt, så skal det blot være tænkt, dermed potentielt eksisterende.) Men det ville passe meget godt med, at det skal være udtalt for at give mining for en "fælles bevidsthed". Ellers ender vi bare i solipsisme, som de fæle sceptikere

---

Parmenides måske? Han taler i hvert fald om væren, og det kunne godt lyde lidt som det citat. I så fald vil du måske kunne finde det i Platons "sofisten"

---

Platons "Sofisten" handler ganske rigtigt om noget i den retning. Dialogen rejser spørgsmålet om, hvordan falsk viden kan være mulig. Tankegangen er den, at viden også er noget reelt eksisterende, og for at noget kan være helt og holdent falsk, må det nødvendigvis ikke eksistere. Det bygger på en opfattelse af sandt og falsk, som er grundlæggende forskellig fra den, vi normalt bevæger os rundt i, og som stammer fra Aristoteles: at noget enten er tilfældet eller ikke er tilfældet. Den platoniske opfattelse opererer i stedet med grader af eksistens, og ved at have nogen grad af eksistens, har noget også nogen grad af sandhed - sådan som det gælder for f.eks. en tanke.

Så er der også gode, gamle George Berkeley - det var ikke så meget tanker som sansning, han koncentrerede sig om; esse est percipi, at være er at blive sanset, var hans udgangspunkt. Med andre ord, hvis noget ikke bliver sanset af nogen, er det ikke til. At Verden eksisterer stabilt skyldes, at Gud hele tiden er der til at sanse alt.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.