/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
han vs hun
Fra : delpiero
Vist : 531 gange
50 point
Dato : 15-12-03 14:47

Hej jeg overvejer at købe en kat men jeg ved ikke helt om det skal være en han eller en hunkat, jeg har fået at vide at en hankat pisser over det hele, er det rigtigt eller? hvad kan bedst anbefales til indekat? bor i en stor lejelighed.
Mhv.
Delpiero

 
 
Kommentar
Fra : klodomir


Dato : 15-12-03 14:57

Kun hankatte strinter for at afmærke deres territorium, og det gør de kun, hvis de ikke er steriliserede. Du kan få katten steriliseret når den er 6-7 mdr. gammel. Nogle anbefaler nu af andre årsager at vente til katten er et år gammel, men så har du altså balladen. Får du den steriliseret inden den begynder at strinte, bliver det formentligt aldrig et problem.

Derudover skal du være opmærksom på at både han- og hunkatte kan finde på at tisse, hvor de ikke må. Det kan skyldes f.eks. stress eller overfyldt kattebakke, og er de først begyndt på den uvane, er det svært at vænne dem af med det igen, så sørg altid for at tømme kattebakken i tide, og hvis katten skulle finde på at tisse et uautoriseret sted, så gør grundigt rent og undersøg, hvordan du kan undgå, at det sker igen. Tissede katten f.ex. på en avis, plasticpose eller bunke tøj, må du sørge for, at den slags aldrig ligger på gulvet.

Du kan også eksperimentere med forskellige typer kattegrus. Mine katte foretrækker f.eks. træspåner, som tager al tisselugten, men til gengæld ikke er så god til at tage lugten af afføring. Andre katte vil foretrække lergrus, klumpende eller løst.

Jeg tror såmænd ikke, at du skal spekulere så meget over, om det bliver en han eller en hun, for er de først steriliserede, er der ikke megen forskel at spore. Kun hvis du overvejer at anskaffe mere end én, kan det blive aktuelt at tænke over det med kønnet.

Jeg har haft både han- og hunkatte som indekatte, og jeg synes ikke, at der er nogen forskel i deres adfærd, når de først er steriliseret.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 15-12-03 15:14

Hej Klodomir

Det er korrekt, at der ikke er meget forskel på katte, når først de er neutraliserede, men en lille forskel er der dog, hanlatte er ofte mere kælne, jeg har begge dele, og vil klart anbefale at man neutraliserer hankatte, det er betydeligt dyere at neutralisere en hunkat ,da det er et større indgreb. Men jeg giver dig ret i at både hun- og hankatte er næsten ens. Jeg har begge dele!!!



Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-03 20:03

Vi har efterhånden haft lige mange hunkatte som hankatte. Ang. kæleriet er der vist ikke den store forskel. Det er temperamentet, der afgør det. Begge køn KAN kast./steriliseres fra de vejer to kg. men det kan også vente til det begynder at lugte/stinke i kattebakkerne for hannernes vedkommende. Vores nuværende hun blev steriliseret da hun var 4 mdr, da både hun og hendes bror teede sig som om hun var ved at være i løbetid. De andre vi har haft, er blevet det, når de havde været i løbetid første gang. Tilsyneladende gør det ingen forskel senere, hvornår de er steriliseret/kast. Med det et en god ting at få det gjort for begge køns vedkommende, især når de skal være indekatte. Det er vores 4, og de trives fint med det. De har dog en løbegård at rende ud i, og en masse gemmesteder rundt om i huset og skunkene. Det er synd for hunkattene, hvis de ikke bliver steriliserede. De bliver stressede af at komme i den ene løbetid efter den anden, de hyler som tossede, og det er et værre mas at holde styr på indekatte, for de har en ret ensporet tankegang i de perioder: Der venter en meget sød hankat udenfor, så vi må hellere styrte eller snige os ud, når døren går op. Hankattene strinter, hvis de ikke bliver kast. og det har man absolut SLET IKKE lyst til at lugte til. Føj, hvor det stinker. Det er også en god idé at få dem øretatoveret, når nu de er i gang med narkosen. Selv om det er indekatte, kan det jo ske, de tager sig en springtur. Det har flere af vores gjort. Og sådan som folk kører (ihvert fald her på vejen), er der en stor risiko for, at de bliver kørt ned/ihjel. Så kan folk da give besked om, hvad der er sket, hvis de altså lige gider. Vi har fejet mange kattelig op ude på vores fortov, men ingen af dem har været øremærkede, så ejeren har ikke kunnet få besked om deres skæbne. Men måske har de ikke været interesserede i den, siden de ikke vil ofre øretatoveringen??
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : 25


Dato : 15-12-03 21:01

Desværre Jette! Hvis man venter til hankatten er 2 år, p.g.a. uvidenhed, så sker der at hankatten bliver ved med at lugte, fordi den er blevet neutraliseret så sent, vi overtog en hunkat(troede vi) den var 2 år, og desværre var det en hankat, p.g.a. visse omstændigheder så var det nødvendigt at neutralisere ham, de gener vi har i dag er kun lugten, derfor vil jeg anbefale at man neutraliserer sine hankatte inden de er 1 år.

Men begge køn er OK.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 15-12-03 21:04

NB. Både mine 2 katte og hunde er øretatoveret! Skulle de få en løbetur, så kan man finde hvor de jeg bor, jeg syntes det er deres ID kort. Jeg syntes det skylder man sine familiedyr.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 15-12-03 22:11

Hej 25.
Jeg mener heller ikke, man skal vente til katten er 2 år! Tager du monstro fejl af, at jeg skrev fra 2 KG?? Set fra mit synspunkt, så jo før jo bedre, hvad angår at "få dem under kniven". Det seneste vi nogensinde har fået en hankat kast. er, så snart den begynder at lugte i bakken.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : 25


Dato : 15-12-03 22:44

Nej jeg giver dig helt ret!, jeg beskrev bare hvilken ulempe man kan få p.g.a. uvidenhed. Andre skulle nødigt gøre samme fejl. vi overtog nemlig min svigermors hankat, som hun havde papirer på altså lyserød stamtavle! Den har vi endnu, dengang hed hun Gasima (SimA), men nu kalder vi ham Bølle, og det er han godt tilfreds med.

Kommentar
Fra : klodomir


Dato : 16-12-03 10:07

Mht. øretatovering vil jeg lige nævne, at mange katte efterhånden har fået implanteret en chip i stedet for øretatoveringen. Denne chip kan aflæses af en dyrlæge, men kan ikke ses uden en scanner.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 16-12-03 13:32

ja, og det kan vi alm. mennesker ikke se derfor er det noget L---, vi kan så ikke se hvis kat der er kørt over. o.s.v. Derfor er jeg tilhænger af øremærkning, både for dyrenes skyld, og da også ejeren.

Kommentar
Fra : delpiero


Dato : 21-12-03 02:13

Tak for de mange svar. Inden jeg køber en kat kunne jeg godt tænke mig at vide såen nogenlunde hvad det koster at få en kat steriliseret/kast. og ormekur, er der en der kan svare på det? På forhånd tak.

Mvh.
Delpiero

P.s. God Jul og Godt Nytår

Kommentar
Fra : 25


Dato : 21-12-03 16:29

Hunkatten koster ca. kr. 2000- 2500,- hankatten ligger nok i prislejet ca. 2000,- jeg har ikke lige regningerne her, men jeg kan da finde dem frem senere. På hankatten tager man kun dstenene ud, og syer pungen sammen igen. hunkatter får fjernet livmoder og æggestokke. Hankatten kommer sig betydeligt hurtigere end hunkatten. Men når det er overstået har man alletiders katte.

Men ring og spørg om priser hos jeres dyrlæge!, Det er jo rart at få klar besked og vide hvor mange penge man skal af med.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 21-12-03 18:20

Det var dog en dyr dyrlæge du har, 25. Så vidt jeg husker, gav vi 2500 - for både hunnen og hannen tilsammen. Og jeg mener også, vi købte en stor sæk foder indregnet i de 2500. Men vi får godt nok også mængderabat hos dyrlægen, men så meget er det altså heller ikke. Jeg mener, det var omkring 250-300 kr i rabat, vi fik.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : 25


Dato : 21-12-03 18:46

Ja, jeg syntes bestemt også selv de er MEEGET dyre, og derfor skrev jeg også, at delpiro slev skal kontakte sin egen dyrlæge, der er stor prisforskel hos dyrlæger.




Kommentar
Fra : delpiero


Dato : 22-12-03 22:43

Jeg har besluttet mig får at købe en hankat, jeg har ringet til en dyrelæge for at hører efter hvad det vil koste at få en kat kast. det vil koste 800 kr det er inklusiv det hele og øretatovering, det lyder da til at være rimelig billigt til forhold til den pris du nævnte. I skal have tak for alle svarene, der kommer nok nogle flere spørsmål på et tidspunkt

Mvh.
Delpiero

P.s. Glædelig Jul og Godt Nytår

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 23-12-03 01:40

Hej delpiero.
Du skal nok blive glad for hankatten. Men hvis du overvejer at få en til på et tidspunkt, så pas på ikke at lade hankatten blive for gammel, inden du får en killing. Jeg er bange for, det er problemet for den ene af vores hankatte.
Kan du også have en god jul og et godt nytår.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : 25


Dato : 23-12-03 14:47

GLÆD DIG/jer

I vil få meget glæde af jeres valg/beslutning.


,-*)

Kommentar
Fra : 25


Dato : 23-12-03 14:48

Tillykke!

Kommentar
Fra : Rhoadhouse


Dato : 28-01-04 13:22

Hej 25.
Jeg må give Jernlayen ret, det var temmeligt dyrt! Jeg har haft katte i ca. 25 år, og jeg har aldrig betalt mere end maks. 1000,- for en neutralisering, om det så har været en han eller hunkat (hunner er genelt de dyreste, idet indgrebet er betydelig mere kompliceret end hos en han). Og dette beløb inkluderer endda øretatovering samt vaccination! Sååååååå måske du skulle kigge dig omkring, jeg har aldrig før hørt om så horrible priser for neutralisering af katte!

Med venlig hilsen
Rhoadhouse

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407924
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste