/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Vi giver op - hvem vil "købe" vores dyne~
Fra : Jernladyen
Vist : 458 gange
100 point
Dato : 26-08-03 02:00

HJÆLP - vi orker ikke mere. Vore små "dynetissere" vil have det bedre i et andet hjem, der vil elske dem højt. De er nogle utrolig kære små væsner på 5 mdr. Vi købte dem, da de var 8 uger, da deres mor var kørt ned dagen inden. Hunnen, Cirkeline, er hvid, med grå/sorte aftegninger, en grå/sort hale med en lille bitte hvid tut på spidsen. Hannen, Laban, er hvid med sorte aftegninger, bl.a. en sort hale og en sort maske - deraf navnet. De er begge meget kælne og elsker at blive nusset og ligge i arm som en baby. Laban elsker at ligge på en, når man har smidt sig på sofaen/i sengen. De er begge neutraliserede og øretatoveret, men endnu ikke registrerede. De er simpelthen noget så kære, og de bedste legekammerater, man kan forestille sig. MEN - de kan ikke være i nærheden af en dyne, så bliver der tisset i den. Det er muligvis kun Cirkeline, der gør det, men vi er ikke sikre. De er indekatte nu, men vil frygtelig gerne være både ude og indekatte, men det kan ikke lade sig gøre her. Vi bor på en vej, folk tror er en tysk autostrada, selv om den er i bymæssigt område. Rekorden i overlevelse på vores vej er 7 mdr.
Vi har to ældre katte også, og de kan ikke lide de små. I bedste fald bliver de overset, i værste fald bliver de overfaldet. De er nu bange for den ældste, og går uden om ham i en bue på min. en halv meter. Det er synd, så nu håber vi, der er nogle kærlige katteelskere på denne side, der vil overtage dem. Eneste betingelse er, at de kan være sammen, og at de vil få det godt.
For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at dynetisseriet stoppede i et par uger eller tre, da de var blevet kast./ster. Men det er startet igen. Muligvis p.g.a. nervøsitet for de gamle????
Vil du være vores "børns" nye mor/far???
Det eneste alternativ vi har, er at aflive dem, og det ville være meget, meget sørgeligt. Det er det også at komme af med dem, men når bare de får det godt, er det helt fint.
Priser finder vi sagtens ud af.


Hilsen Jette

 
 
Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-03 02:08

Jeg glemte lige at skrive, at de er vant til hund, og at de får deres yndlingslegetøj med sig.

Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 100 point
Dato : 26-08-03 06:41

hej..prøv at kontakte www.vildkat.dk

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-03 11:54

Hej skingur.
Det har jeg gjort.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 26-08-03 18:42

det var godt...håber, nogen forelsker sig i dine misser...

Kommentar
Fra : liseaa


Dato : 26-08-03 18:46



Hej!
Jeg kan kun som avler af dejlige katte,sige at det er den samme problematik, der går igen, med killinger. Særlig hvis de ikke føler sig tilpas eller hvis der ikke er tid til opdragelse....
Hvorfor ved i ikke engang hvilken kat der er "dynevæder" Katte elsker at hygge sig på renlige steder og hvis der er problemer mellem de "gamle" katte og de små nye, Kunne det måske være en ide, at forsøge med en ekstra bakke... Jeg kan umiddelbart læse at de er søde og mægtig afholdt, så mit råd er at hvis i vil dem renlige, så kan det lade sig gøre, med lidt hiv og sving.... Pøj pøj Mvh. la

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-08-03 20:37

Hej Liseaa.
Vi er ikke sikre på, hvem af dem der er dynetisser. Indtil nu har vi troet det var Cirkeline, men den anden dag tog jeg Laban i at tisse i vasketøjet. Så blev vi usikre på, om han også tissede i dynerne. Vi ser jo ikke så godt, mens vi sover,og det er som regel der, det sker. Om dagen tager vi nemlig dynerne væk, af samme årsag. De har tisset i dyner siden den første dag vi fik dem. Dengang var der ikke så meget at sige til det. Kun 8 uger og så først bliver moderløs, samme dag blive sendt på kattehjem og dagen efter ud til nogen vildfremmede mennesker med to andre katte og en hund. Det kan man da kalde en omvæltning. Da de blev kast./ster., holdt tisseriet op i 2-3 uger, så begyndte det igen. De har kattebakker nok, de har nemlig 4, så de kan have en hver. Den der står i soveværelset, er det kun de små, der benytter. Og vi har også prøvet alverdens kattegrus. Men de tisser skam også i alle bakkerne. Og de tisser MEGET, men de har ikke blærebetændelse. Det er de undersøgt for. Hvad angår tiden og opdragelsen, har vi masser af tid. Min samlever kommer som regel hjem 14.45 og jeg går hjemme hele tiden. Og de får masser af kæl og vi prøver også at opdrage dem. Men det er åbenbart det, der er galt. De gamle vil ikke tolerere, vi kæler eller taler med de små. De er uhyggeligt jauloux.
Men vi har igen - igen - igen - talt med dyrlægen, da vi er meget kede af at komme af med dem. De er nemlig frygtelig søde. Det var lige før, det var de gamle, jeg overvejede skulle flytte hjemmefra, da det er dem, der ikke er søde ved de små. Men dyrlægen foreslog, at det ene hold katte sov/opholdt sig i et rum om natten, og de små i et andet. Og da ingen af dem kan åbne døre, kan de store heller ikke overfalde de små. Det er nemlig det, der er hovedproblemet. Og jeg kan sagtens holde til at rende rundt med en vandpistol i lommen og skyde de store, når de banker de små om dagen. Så kan det være, de bliver så trygge, at de holder op med tisseriet. De vil nok vokse sig fra det i 1 - års alderen, fik vi at vide af dyrlægen denne gang. Ellers har vi fået at vide, at de aldrig ville holde op. Det kommer åbenbart an på, hvilken dyrlæge man taler med. Det eneste problem vi så har, er at vi et par gange hver nat skal op og lukke hunden ind og ud af stuen, men det kan hun vel vænnes fra. Før har hun altid sovet under sengen, men siden det blev så varmt, har hun villet sove i stuen, hvor der er væsentligt køligere. Og det vil hun stadig, selv om det ikke er så varmt mere. Og det er desværre min samlever, der skal det, da jeg har en meget dårlig ryg, så når jeg først har smidt mig, kan jeg hverken stå eller gå igen, før jeg har fået et ordentligt læs piller. Og min samlever skal op kl. 5, så han er forståeligt nok ikke vildt begejstret. Men nu er han gået med til, at vi prøver til de er et år. Så må vi krydse fingre for, at tisseriet stopper inden.
Hilsen Jette

Godkendelse af svar
Fra : Jernladyen


Dato : 02-09-03 18:10

Tak for svaret skingur.
         
Det endte som bekendt med, at vi beholdt dem. Og miraklernes tid er ikke forbi. Endnu en gang er de holdt op med at tisse andre steder end i bakkerne. Og efter et stykke tids intensiv forkælelse af de to "gamle", er der som regel fred i hytten igen. Herligt. Til gengæld går meget af min dag med at kæle med katte, men det er jo så en beskæftigelse som hører til i den bedre ende.
Hilsen Jette               

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 02-09-03 20:50

Det lyder til at alting endte godt, det glæder mig på jeres vegne

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407918
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste