|
|
 | Kommentar
Fra :  mig-selv |
Dato : 14-03-15 17:22 |
|
Har en gammel bog fra læretiden der omhandler dit spørgsmål, jeg kan uoploade den til dig, den forklarer næsten alt.
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 14-03-15 17:25 |
|
Men hvis du læser til maskinmester kender du sikkert den bog (Materialelære).
| |
 | Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 14-03-15 17:30 |
|
Det er jo et kæmpe emne.
Dette firma ved alt om hærdbart stål.
http://www.uddeholm.dk/vaerktoejsstaal.htm
Alm. kulstofstål er lige til at hærde og anløbe så det ikke bliver for hårdt og springer.
Ved opvarmning til ca. 1200 gr. (mørkerød) og så ned i olie.
Og så anløbe til ca. strågul.
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et  |
Dato : 14-03-15 17:49 |
|
Som Eyvind skriver, et kæmpeemne. Der er folk, der har forsket i det i dekader og stadig synes, de mangler noget. Jern alene legeret med kulstof kan hærdes ved et kulstofindhold mellem 0.8 og 1.4 %.
Så er der alle de andre, legerede, stål. High Speed Steel, HSS, skal rigtig højt op i temperatur for at hærdes, og de kan under brug varmes op til omkring 500 grader uden at miste hårdheden, hvor kulstål taber hærdningen ved 200-250 grader. 1200 grader, hvidglødende, ikke mørkerød, er den temperatur HSS skal hærdes ved, mens kulstål skal varmes til gult for at hærdes, afgyses i vand, hvor HSS afkøles i luft eller olie.
Prøv at gå til www.fagteknik.dk og led under materialelære. Der er væsentlig mere at hente.
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 14-03-15 17:53 |
| | |
|
Den korte udgave er at du kan varmebehandle jern, men ikke stål.
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 14-03-15 21:51 |
|
Citat
Ved opvarmning til ca. 1200 gr. (mørkerød) og så ned i olie.
Og så anløbe til ca. strågul. |
De mejsler/ dorne osv jeg lavede for ? mange år siden skulle gennem 2 af dé 2 gange og den sidste var nedkøling til ´blå/sort´ og lynkøles i vand, men det er mange ÅR siden og meget vand ved siden af - så tag den med et gram salt-vand.
Men jeg kan stadig sé hærdningen på metallet, og det var jo ´kun´ spidsen der skulle have den behandling = ikke hele? stangen, så går det vist helt galt, samt der hvor man hamrer skal også have en omgang så der ikke står metal splinter ud af genstanden bare man kommer i nærheden af den med en muggert
Men dem jeg har lavet, er stadig skarpe og kan slipes, bare de ikke bliver for varme ved slipning..
Men hvis du læser til Maskinmester? var det så ikke nemmere at spørger? mester om vejledning, eller kommer han efter dig med Thor´s hammer = min gjorde.
 .
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 14-03-15 21:54 |
|
Citat
kommer han efter dig med Thor´s hammer = min gjorde |
Tegn på man ikke havde læst ordenligt på næste dags lektier.
Ikke som NU OMDAGE, hvor man jo bare kan spørge - men ikke gør det = hos Mester eller skole.
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 14-03-15 22:19 |
|
NB: det første man lærer om er - svejsning/ nitning/ filning (meget kedeligt) osv og det samme om hærdning og lave mejsler, det er med på første ´tur´ på skolebænken = teknisk skole.
Samt tegning af konstruktioner, store eller små/ med eller uden målemidler = i 3 formater/ visninger på samme papir og de skulle meget gerne passe sammen/ i 3 dimensioner (det var vist lokalt, ikke skole).
Men jeg kan godt tænke mig at der bliver sparet på både det ene og andet nu omdage.
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 15-03-15 11:03 |
|
Prøv
http://www.hocktools.com/diyht.htm
Derudover kan du jo google alt det der med ferrit, austenit mm. og blive meget klogere eller i det mindste forvirret på et højere plan.
vh
pbp
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 15-03-15 12:35 |
|
Via google fandt jeg
Hardening, Tempering, & Heat Treatment.
Den er lige noget for dig.
| |
| Kommentar
Fra : pbp_et |
Dato : 15-03-15 13:02 |
|
Og jeg tror også mig-selv og Eyvind kan blive genopfrisket af den!
Jeg fandt et gratis sted på google at hente den. Der er sikkert mange, der gerne vil sælge den mod passende betaling.
| |
|
Et lille uddrag fra mit link:
Ferrit
Perlit
Austenit
Cementit
| |
|
Og som et eksempel det der står om:
"
Ferrit
Ren jern
Kemisk betegnelse Fe
Kaldes også Alfajern (a-jern)
Smeltepunkt 1539ºC
Kulstof mellem 0% og 0.025%
Kubisk rumcentreret indtil ca. 910º
Kubisk fladecentreret over ca. 910º
Umagnetisk over 769º
Magnetisk under 769º
Ren ferrit er et meget blødt sølvhvid metal der kun kan fremstilles i et laboratorium og har ingen praktisk anvendelse.
"
Du kan selv åbne de andre links...
| |
|
Ja Eyvind, jeg er gammel maskiningeniør,
men som det fremgår af mit første svar, havde jeg glemt det meste.
Jeg havde selvfølgelig materiale lære, men specialiserede mig hurtigt i noget andet,
og da jeg begyndte i en udviklingsafdeling på Danfoss, skrev jeg bare materiale og
ønsket hårdhed på tegningen, så ordnede vore eksperter i hærderiet resten.
Men jeg husker selvfølgelig jern kulstof diagrammet, som de jo også brugte.
Og så kontaktede vi iøvrigt diverse stål leverendører, mest svenske og tyske.
Der er jo så mange stål legeringer at ingen almindelig konstruktør kan overskue alle.
| |
|
Og så er det jo en kunst at hærde på den rigtige måde.
I de fleste tilfælde skal man jo ikke gennemhærde, men bevare et sejt indre og tilføre
et hårdt hærdet ydre med den rigtige indsætnings dybde.
Der findes endda teknikker, hvor denne dybde varierer efter ønskede egenskaber...
| |
|
Og foruden kulstof øger indholdet af dyre metaller som nikkel, crom og molybdæn
hærdbarheden og andre egenskaber.
18CrNi8 er jo således et typisk eksempel på rustfrit stål, og
i vore højt belastede hydraulik dele var et andet dyrt, men stærkt, materiale 20MoCr8.
| |
 | Kommentar
Fra :  transor |
Dato : 15-03-15 17:26 |
|
Den korte forklaring er
Rent jern kaldes også ferrit
Cementit er en ren kemisk forbindelse mellem jern og kulstof. kaldes også jerncarbid. Det er meget hårdt.
Derudover kan der i jernet findes flager eller kugler af rent kulstof.
De mange forskellige andre navne handler om hvordand disse tre dele findes blandet i forhold til hinanden . dertil kommer at også andre stoffer , silicium ,fosfor og en del flere kan forekomme. Så hele emnet kan fylde flere tykke bøger.
| |
|
>at også andre stoffer , silicium ,fosfor og en del flere kan forekomme
Ja, undskyld at jeg kun nævnte de tre mest anvendte og dyreste legerings metaller til jern,
silicium er mig bekendt kun et suplerings materiale i forbindelse med støbejern,
og man hærder vel ikke støbejern?
Og i mine næsten 40 års erfaring med højt belastede hydraulik produkter,
har jeg aldrig angivet jernforbindelser med fosfor på mine arbejdstegninger,
jeg kender intet FeP, kun gødning NPK, men vil da ikke afvise at det findes,
men jeg tvivler på at det øger hærdbarheden og styrken/slidmodstanden i stålet??
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|