|
|
 | Den første opskrift?
Fra :  modersvilje  | Vist : 869 gange
200 point
Dato : 27-09-14 16:01 |
|
På forloren hare?
Jeg leder efter den ældste nedskrevne opskrift på forloren hare - der måske i tidernes morgen hed "Dansk farsbrød".
Jeg tror at dette farsbrød blev omvundet med røget spæk/ evt. spæk fra vildt (måske slaget fra en hjorteart)?
Jeg har også mistanke om at farsbrødet blev importeret fik spæk og sukret ribs tilsat og derefter kaldt "Forloren hare", men hvem ved?
mvh,
MV2 
| |
 | Kommentar
Fra : marken84  |
Dato : 27-09-14 16:13 |
|
Ja, hvem ved?
Hvor har du dine fantasier om en forlorne harer fra?
| |
| Kommentar
Fra : marken84 |
Dato : 27-09-14 16:17 |
| | |
|
Når jeg søger opskriften på fransk hedder det "pain de viande" = farsbrød
desuden står forloren i gamle kogebøger for "falsk" altså falsk hare - og når du steger en velhængt hare er det næsten et must at komme spæk/bacon om den da den ellers bliver tør, og så er den ikke god! Derfra og så de "morderne" opskrifter på den forlorne hare med spæk/bacon
giver min tankerække!
Håber at det svaret på di spørgsmål marken84,
 MV2 
| |
|
Forloren er et ord der er lånt fra tysk (verloren). Da det kom til Danmark engang i reformationstiden betød
det '(for)tabt', ligesom stadig på tysk.
http://www.målogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_01/MoM01_3.pdf
?I gamle dage var hakket kød en fornem spise, da kødet skulle hakkes i hånden. Med kødhakkerens indtog blev der udviklet en lang række opskrifter med fars, som siden blev klassiske danske hverdagsetter. Frøken Jensen introducerede den forlorne hare i sin kogebog fra 1901.
| |
|
Jeg opfatter det ikke som verloren: tabt, men som erstatning for den rigtige vare, en rigtig hare,
og tilsyneladende ikke tysk, men vist mellem østlig, arabisk?
Kun fordi jeg fandt dette på nettet:
"
...forloren hare, kyllingefarsbrød...
Begge er af mellemøstlig oprindelse...
"
| |
|
Nu bliver jeg nødt til (kære katekismus) at spørge om din viden er et gæt?
Jeg ved at farsbrød var luksus spise engang på grund af arbejdsprocessen
men jeg fornemmer på ældre kogebøger at "farsbrødet" blev omdøbt tidligere - da man ved at røget spæk findes allerede i vikingetiden og ideen med at kalde det "forloren hare" selvfølgelig virker som senere!
MEN hvornår skete det at navnet blev FORLOREN HARE
mv2
| |
|
Danmark led ikke så meget under Første Verdenskrig som andre lande og kunne pga. neutraliteten forsyne begge krigsførende parter med bl.a. heste og levnedsmidler. Krigens begrænsede verdenshandel og stigende danske eksport medførte dog vareknaphed, og det fik regeringen til at indføre rationering i 1917 (blev ophævet i 1921)[48]. Eksporten medførte også, at nogle få danskere blev meget rige. "Gullaschbaronerne" tjente godt på umoralsk aktiehandel eller på at sælge dåsegullasch af tvivlsom kvalitet til den tyske hær.
Mellemkrigstiden var præget af folkeoplysning om hygiejne og ernæringslære, der kom i kølvandet på videnskabens nye erkendelser f.eks. opdagelsen af vitaminerne. Ifølge flere historikere[49][50] var der en tendens til kedelig, men (efter tidens normer) ernæringsrigtig mad, og borgerskabets madkultur (se afsnittet ovenfor) blev ikke videreudviklet og fik ikke fæste i større befolkningskredse. Kirsten Marie Jensen, forfatteren af den kendte Frøken Jensens Køkken fra 1901, var med til at stadfæste dette ved bl.a. at bringe opskrifter på et større antal "snyderetter" (f.eks. forloren hare, der ikke er lavet af hare men af hakket halv og flæsk) samt et systematisk forbrug af margarine i stedet for smør og brug af få krydderier.
http://dictionary.sensagent.com/Dansk%20køkken/da-da/
http://go.tv2.dk/mad/2014-09-11-se-listen-det-vidste-du-ikke-om-danskernes-madvaner
opskrift muligvis her http://www.cookbooks.dk/vis_kogebog.asp?kogebog_id=91
http://sepper.dk/rosenlund/FRØKEN-JENSENS-KOGEBOG-1909.pdf
| |
 | Kommentar
Fra : o.v.n. |
Dato : 28-09-14 01:28 |
|
Citat
http://sepper.dk/rosenlund/FRØKEN-JENSENS-KOGEBOG-1909.pdf
giver låst skærm |
fordi det er hele Frøken Jensens kogebog du henter fra internettet, 346 sider og det tager nogen tid afhængdig at din internetforbindelse, når bogen er hentet burde din browser virke igen, du kan også højreklikke på linket og klikke på Gem link som, så hentes kogebogen til din hentemappe på computeren, og kan åbnes med din pdf læser for eksempel Foxit
http://www.foxitsoftware.com/Secure_PDF_Reader/
Det er ikke et svar på dit spørgsmål men jeg læser med af nysgerrighed og jeg kan vældig godt lide forloren hare - mums 
Hjemme hos os er farsbrød og forloren hare er 2 forskellige retter som kun har det til fælles at der bruges hakket kød, til forloren hare bruger jeg halv kalv- og halv grisefars, farsbrødet kan godt tilberedes med ren grisefars og farsbrødet indeholder ofte urter her hos os, den forlorne hare er med ren hakket kød + bacon
| |
|
Hovedretten var en kød- eller fiskeret. Fiskeretterne, der ses regelmæssigt en gang om ugen, var kogt torsk, rødspætter eller fiskefrikadeller. Blandt kødretterne ses et pænt indslag af vildt, for eksempel harer, rådyr, ænder samt en enkelt gang duer, hejre og fasan. Selvom farsretterne er i overtal, ses næsten lige så ofte en steg. Dette er egentlig ikke overraskende, idet stegene var både nem mad og retter, der især er knyttet til komfurerne. Farsretter blev nem og dermed billig mad, da kødhakkemaskinen kom frem i 1800-tallet, omtrent samtidig med at jernkomfurerne holdt deres indtog. Når folkene på Støvringgård fik steg, var det oftest oksesteg eller kalvesteg. Svinekam nævnes kun en enkelt søndag og kogt skinke et par gange. Lam ses kun en enkelt gang om sommeren. Det kunne tyde på, at man først og fremmest holdt kreaturer på ladegården.
Frikadeller ses med forskelligt tilbehør og andre farsretter som boller i karry, forloren hare og kødrand optræder også. Det er karakteristisk at disse retter af fars kun figurerer som frokostretter, aldrig som middagsretter. En traditionel frokostret som æggekage med flæsk mangler heller ikke på listen.
Det samlede indtryk bliver, at frokostretterne er udtryk for en sparsommelig og fornuftig husholdning, hvor så lidt som muligt gik til spilde. Det er også en typisk landhusholdning, hvor man fik varm mad midt på dagen, i en tid hvor det klassiske danske smørrebrød først var ved at vinde frem.
Man taler om forskellige faser af datidens køkkener, og køkkenhistorikerne har døbt tiden fra ca. 1840 til omkring 1910 “komfuralderen”.9 Mange retter blev udviklet eller forfinet i denne periode, hvor også det klassiske, internationale køkken satte sit præg på den danske mad.
http://www.randers.dk/dokumenter/hushjælp%20på%20støvringgård.pdf
| |
|
1815 udkom i Odense Nye Kogebog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte, anrette o.s.v. af C. Jacobsen, Kok hos Hs. Exellence, Generalleutenant Ahlefeldt Laurvig paa Tranekjær Slot.
Der er mange hverdagsretter, dels gammelkendte som gule ærter, grønkåls suppe og topøllebrød, dels helt nye som frikadeller på side 51 og forloren hare side 49; retter, som ellers først med kødhakkemaskinens udbredelse i slutnin gen af 1800tallet kommer fast på menuen. Også resteretterne fylder godt op.
https://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/landbohist/article/download/16109/13944
| |
|
Godt link katekismus men du henviser til side 51/49 og dit link starter på side 72.
MV2
| |
|
Det undrer at jeg fandt dette:
...forloren hare, kyllingefarsbrød...
Begge er af mellemøstlig oprindelse...
Nok ikke rigtigt, de har næppe harer ude i ørkenen?
Og så tror jeg heller ikke på at forloren harer stammer fra Kina,
har de overhovedet harer der??
| |
|
Jeg er ikke sikker på siden findes på nettet, men vi nærmer os da noget 
Drsværre har jeg ikke bogen i reolen,
| |
|
Jeg spurgte Gyldendals leksikon og de siger at det var i fr jensen 1901 at vi kunne læse om forloren hare første gang, nu er jeg jo ikke sikker på at retten ikke har andre navne måske tyske der lidt hurtigt oversat er blevet til forloren hare.
Jeg har endvidere fundet ud af at " nye kogebog af C. Jacobsen" er første gang på gaden 1821 og genoptrykt 1866 - derfor kan det allerførste udkast godt være fra 1815, jeg vil undersøge det nærmere!
 MV2 
| |
|
Jeg har fundet: "Den danske husmoders køkken katekismus eller fuldstændig kogebog 1801" frem så nu vil jeg se hvad denne kogebog kan fremvise - den er givet til tiptiptipoldemor på mødrene side.
MV2
| |
|
Jeg er ved at "oversætte" gotisk håndskrift - ikke nemt, det kan oplyses at man lavede fars af blandt andet oksekød i 1801, men det er jo "Haren" jeg skal finde så der læses videre.
Det påstås at man i tidernes morgen har "stødt" kød i et morterlignede kar og derved lavet tyg bart kød/fars. Men hvorfor ikke?
Det kunne jo tænkes at tyende skulle spise det kød, der blev skrabet fra benene og derved opfandt farsen.
MV2
| |
|
Jeg har nu set i flere kogebøger og jeg har ikke fundet noget, så nu skriver jeg til det kongelige bibliotek.
Og da det er en statsinstitution kan det godt tage et stykke tid så jeg lader dette spørgsmål stå åbent lidt endnu.
MV2 
| |
|
Efter en måned har jeg fra Gyldendals videns center fået at vide at forloren hare er i Jacobsens kogebog fra 1866 - desuden menes det at retten er fra udlandet og formodentlig fra det Habsburgske rige ( http://da.wikipedia.org/wiki/Det_tysk-romerske_Rige )
Det bliver nok svært at finde den første der brugte udtrykket Forloren Hare, men englænderene fik jo "mock turtle" forloren skildpadde så om de opfandt "mock hare" er ikke til at vide!
MV2 
| |
| Godkendelse af svar
Fra : modersvilje |
Dato : 26-10-14 10:04 |
|
Tak for svaret katekismus.
At forloren hare "bare" er farsbrød på dansk - er jeg ikke så sikker på, men at det er helt tilbage til romersk tid - hvorfor ikke?
Jeg vil lede videre og én dag ser historien dagens lys!
MV2 
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|