Du skal som det første fjerne greb, håndtag etc. der enten er skruet eller clipset fast. Mange gange sætter fabrikanterne små plastdæksler over skruer, så de skal selvsagt vippes ud med en nål e.l. før du kan komme til skruerne.
Hvis greb / håndtag er clipsede på vil du sikkert skulle bruge en speciel tang til formålet, men mange gange kan en tynd skruetrækker, en stump metalplade e.l. gøre tricket.
Hvis der sidder kontakter til rudehejs og lignende skal de demonteres med forsigtighed.
Tag billeder med din mobiltelefon undervejs. Så kan du altid se hvordan det forskellige sad inden adskillelse.
Selve dørbeklædningen sidder sikkert også med små skruer, eller plastikclips under beklædningen. Sidstnævnte kan vippes ud med en stor skruetrækker med forsigtighed! Hvis de bliver beskadiget - hvad de nemt gør - så skift dem med det samme. Eller er der clips i den ny beklædning ?
Den burde kunne give dig et fingerpeg om hvad og hvor de sidder.