Citat Muligvis som enkeltydelse, men Din læge skal også anbefale det.
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sociale-ydelser/sociale-ydelser/ydelser/enkeltydelser-hjaelp-i-saerlige-tilfaelde/
Læs det grundigt igennem, selv om man kan være på kontanthjælp skal man alligevel dokumentere at man ikke har råd til det selv.
Jeg stod ved skranken sammen med min pensionerede veninde da hun søgte en enkeltydelse og forelagde sit regnskab......damen bag skranken satte spørgsmålstegn ved en udgiftspost til en forsikring [Misfornøjet] |
Du skal bruge et skema når du skal søge om enkeltydelse, jeg vil tro, at du kan downloade det via din kommunes hjemmeside, ellers ringer du til kommunen og beder dem om, at sende dig sådan et skema, så du kan søge om enkeltydelse.
På skemaet skal du oplyse hvad du søger om hjælp til, og hvorfor, og der skal være anden begrundelse end blot den økonomiske, og det kan f.eks. være, at din læge mener at du har behov for psykolog-hjælp.
Derudover skal du oplyse om dine indtægter og udgifter.
Og her skal du være opmærksom på, at det ikke er alle udgifter de tager med i deres beregning, som LuffeA også er inde på.
Vedr. telefon accepterer de betaling af abonnement, ikke samtalerne, de tager heller ikke udgift til internet med i deres beregning, ej heller afdrag på lån, og den eneste forsikring, de tager med i beregningen er familie-/indboforsikring.
Så det kan godt være, at kommunen kommer frem til, at du selv har råd til, at betale for det, selvom du reelt ikke har.
Jeg synes helt bestemt, at du skal søge, men hvis du får afslag, så skal du anke det (ankevejledning skal være med i afgørelsen), for ofte giver de afslag fordi "går den, så går den". For kommunerne handler det udelukkende om økonomi, intet andet.