/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Stegte sild med skippersovs
Fra : hhsk
Vist : 1720 gange
20 point
Dato : 23-10-11 15:23

Jeg har for mange år siden fået stegte sild med en brun sovs som kokken der lavede det kaldte "skipper sovs". Det var som sagt en brun sovs, den var sur/sød nærmest som en peberrodssovs. Men jeg kan ikke rigtig regne ud hvad der kan være brugt som fond til at bage sovsen op på, måske var der også løg i, men det husker jeg ikke helt da det nok er 30-35 år siden. Da jeg har så fantastisk god erfaring med dette site vil jeg lige prøve lykken her.

På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 23-10-11 15:41

ikke nemt at finde, men her er et bud

[CITAT]Stegte sild i skarp sovs

Vinderopskriften fra Maj måned, indsendt af Steen Andersen, Dragør.

Ingredienser/fremgangsmåde

8 sild = 16 fileter vendes i rugmel og steges.

Sovs :
2 dl alm. ketchup
1 dl olivenolie
6 spsk. eddike
5 spsk. sukker
3 tsk. karry
2 tsk. sennepspulver
½ tsk. peber

Sovsen hældes over de afkølede sild. Sildene skal trække mindst 4 timer i sovsen inden de spises.

Der pyntes med rå løg og purløg.



Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 23-10-11 15:42
Kommentar
Fra : hhsk


Dato : 23-10-11 15:50

Jeg tror ikke det er den opskrift selvom det lyder lækkert, fordi forberedelsestiden er for lang. det mener jeg ud fra at det var på en restaurant jeg fik det og der ville der ikke være tid til at sildene skulle ligge og trække, men tusind tak for buddet

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 23-10-11 16:46

Sild, især hvis de er paneret i lidt rugmel skal jo have rigeligt med smør ved stegningen, kunne det have været ekstra branket fedtstof fra panden der blot blev hældt i en normalt opbagt sovs ?

Måske er der hældt mørkt øl i som jo er sød, den får så lidt "modstand" af løg.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 23-10-11 21:56


Citat
måske var der også løg i, men det husker jeg ikke helt da det nok er 30-35 år siden.

Hernede på sydhavsøerne er det løgsovs de bruger ...og det kalder de skippersovs

Kommentar
Fra : hhsk


Dato : 24-10-11 19:14

Til piaskov. det lyder da måske rigtigt er det noget der findes opskrift på eller er det en ordinær opskrift på løgsovs?

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 23-05-12 01:38

Sild med løg i ryggen
Friskfangede sild rundrenses og skæres op i ryggen. Benene tages eventuelt ud. Sildene gnides med salt og hviler en times tid. Imens skæres løg ud i tynde ringe og svitses ganske let på en pande indtil de bliver bøjelige, men endelig ikke gennemstegte.
Sildene skylles i koldt vand og tørres med et stykke køkkenrulle.
Fyldes så op i ryggen med løgringene, lidt frisk persille og knust laurbærblad samt en anelse peber. Vendes i mel og kommes på panden i lidt fedtstof. Da silden i sig selv er meget fedtholdig, vil der under stegningen ikke være behov for yderligere tilsætning af fedtstof.
Hertil serveres kogte kartofler med sur-sød-sovs, der tilberedes af pandekoget og kartoffelvandet tilsat lidt sukker, eddike og kulør.
En alternativ sovs, der stammer fra Hundested, består af grofthakkede æbler og lidt hakket løg, der brunes i stegefedter og derpå moses ud med en gaffel til en tyk konsistens.
Som tilbehør kan serveres syltetøj af tyttebær eller ribs. Nogle anvender rysteribs i stedet.
http://www.go-on.dk/Egnsretter/Nordsjaelland.htm




Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 23-05-12 01:48

En simpel opskrift med løg: http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=27&rid=93

Ellers er der også en god egnret på siden Smuller nævner: http://www.sildensdag.dk/opskrifter/opskrifter.htm#Pandesild fra Dragør - Egnsret


8 hele udbenede sild uden hoved og hale
6 store danske æbler (gerne Elstar)
4 store løg (samme størrelse som æblerne)
2 bdt. frisk timian
Mel
Salt
Ca. 25 gr. smør
¼ kop eddike
1 kop vand
Groft rugbrød

Fremgangsmåde

De rensede sild skæres i 3 cm. lange stykker og hvert stykke vendes i mel med lidt salt i.
Æblerne vaskes og kærnehus fjernes.
Løgene pilles.
Løg og æbler skæres i små terninger og blandes godt.
Smelt ca. 25 gr. smør i en dyb pande.
Anbring sildestykkerne på højkant og fordel æbler og løg mellem sildestykkerne.
Sæt i en lille klat smør på toppen af hvert sildestykke og drys med rigeligt frisk timian (gem lidt til serveringen.
Kom lidt vand ved (ca. 1 kop) og en smule eddike (ca. ¼ kop).
Læg et tætsluttende låg over og lad retten småsnurre i ca. 30 minutter på svag varme.
Når Pandesilden er færdig drysses resten af den friske timian - det pynter.
Serveres direkte fra panden med groft rugbrød til.

De gamle fiskere hævdede, at det ikke bare er æbler, løg og timian der giver retten den særlige smag, men at det er betinget af at det er de fede høstsild fanget i sundet ved Dragør.

Retten kan også tilberedes med ål, så det bliver til "Pandeål", men da fortalte den gamle fisker, at det skal være af de fede ålebasser, der fanges i høst i det stille lune vand, der ligger øst for Saltholm og kaldes "Sækken".





Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste