/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Køb af brugt bil
Fra : zoik
Vist : 602 gange
100 point
Dato : 27-01-11 21:12

Hej.
Jeg skal skifte min gamle bil ud med en anden brugt bil, men er helt på spanden over hvad jeg skal vælge håber i komme med nogle gode forslag til hvilke modeller der er værd at kigge efter.

Lige nu har jeg en Toyota Carina E station car '93 der står til udskiftning. Jeg har været super glad for den, men er nået til at udgifterne til rep. er ved at være der hvor jeg må sige stop.

Vores næste bil behøver ikke være så stor som Carinaen, den må koste max. 90.000,- det skal være til at skaffe reservedele, den skal kører rimeligt langt på literen (over 16-17 km/l)
Kom frisk med modeller i tænker der kunne være gode at se nærmere på.

Det skal lige siges jeg tildeler point til den der tager mig videre i min bilsøgning og kan hjælpe mig til at indkredse til 2-3 modeller da jeg er lidt på rø.... og ikke ved hvor jeg skal starte.

mvh
Thomas

 
 
Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 27-01-11 21:36

Du er ikke færdig med dine overvejelser.
Overvejelser du SKAL igennem før et bilkøb

1) du har besluttet dig for pris niveau, fint nok. Meget vigtigt udgangspunkt.

2) Hvad i alverden skal du bruge bilen til ?
Her kommer direkte dine behov for individuel transport ind og det er afgørende for valg af biltypen i pkt 3. Ovevejelserne gælder :
pendling (brændstof økonomi)
træk af campingvogn (motorkraft + størrelse)
familie / børn i bilen
Ungkarls egoist bil

3) Hvilken bil skal du have : kassevogn, pick-up, terrængående, stationcar, 3 drs egoist, 5 drs familie.

4) Skal den have god motorkraft med normalt forbrug = mellem til stor model, eller skal den være en sparegris på brændstof og ejerafgift = lille bil.

Der er ingen vej udenom.
Du risikerer alt for nemt at købe bil på samme måde som man køber slik i supermarkedet : det lækre sidste øjebliks indskydelse ved kassen.
Og det duer ikke.
Du vil hurtigt opdage, at hvis du sætter dig ned og prøve at besvare ærligt og nøgternt på de overvejelserne, så bliver det ret nemt at vælge, fordi du direkte kan indtaste sorterings parametre på bilbasen, DBA og Gul&Gratis.

Om det skal være det ene eller det andet mærke, den ene eller den anden model er efter min mening totalt ligegyldigt.
Det har noget at gøre med din personlige mærkevare filosofi, som kun DU kan føle dig overbevist om.
Som udgangspunkt er alle biler lige gode - eller lige dårlige.
De har nemlig alle hver deres ulemper og fordele.
Der findes ikke nogen perfekt bil, uanset hvor dyrt du betaler den.

Kommentar
Fra : CharlotS


Dato : 27-01-11 21:46

Køb en lille ny/nyere Aygo. Gamle biler har ofte fejl og mangler, hvor man skal have stor indsigt for at vælge rigtig. Eller man skal melde sig ind i Fdm og spørge dem hudløse indtil man rammer rigtigt.

Mest af alt skal du prøvekøre biler fra en ende af. Men en lille ny kan du da få for dine penge.... se her:
http://www.bilzonen.dk/find-din-bil??body_type_id=&make_name=Toyota&model_name=AYGO&variant=&dt=302

ps. mit link viser også leasing, det ville jeg nu ikke gøre, man betaler en masse men har ikke noget når perioden løber ud.


Kommentar
Fra : zoik


Dato : 27-01-11 22:47

tak for jeres svar indtil videre. Aygoen er udelukket den er for lille, ellers et ok bud, men jeg fik jo slet ikke gjort det fyldestgørende nok kan jeg godt se.
Til kommentaren om slikbutikken der er et super godt billede, er det jo netop for jeg ikke kommer til at gøre mig et forhastet køb jeg undersøger hvad der er, men har næsten mistet pusten før jeg er kommet igang. For når jeg taster mine umiddelbare præferencer ind i ex. bilbasen får jeg 1445 biler der opfylder mine behov, og det kan jeg ikke overskue, Så jeg prøver lige igen, denne gang lidt mere fyldestgørende
Fra en ende af:
- Det skal være vores primære familiebil med plads til to voksen og to unger på bagsædet + lidt plads i midten til en lille voksen der skal med frem og tilbage på små ture.
- Den kommer til at køre i omegnen af 20000 km om året måske lidt mere.
- Den skal være til at komme ind og ud af bagi uden ballade, så det skal nok være en 4 dørs.
- Den skal have træk, men ikke nødvendigt at kunne trække campingvogn, en lille trailer er maks af hvad der kommer efter den.

Om den hedder Skoda eller Volvo er for mig totalt underordnet så kom frisk med bud igen hvis i er kommet nærmere.

Thomas

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 27-01-11 23:29

Du kryber uden om !
Andre kan ikke vælge for dig.

For så SKAL det være en Volvo, fordi det har vi haft de sidste 25år og været glade for.
Eller BMW, fordi det er det eneste der kører ordentligt med stil.
Nej det skal være en Peugeot, fordi den er dejlig blød.
Men hør nu, Opel er altså en solid tysker, tag den !
Ford ved man altså hvad er, det går du aldrig fejl af !
En VW er altid skruet godt sammen, køb den !
Toyota er altid ærlige og kalder bilen tilbage ved den mindste fabriksfejl, det er den bedste !

Osv, osv, etc -
Kan du forstå hvad jeg mener ?
Du er altså nødt til selv at tage stilling og danne din egen mening.

For at sige det med grovfilen : tag ansvar for dit eget liv

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 28-01-11 00:06

Jeg er hundrede procent enig med Beestone. Når du så har besluttet dig for mærke og model, er det næste trin en tur omkring en række forhandlere. Ud at prøvekøre, og ikke mindst sammenligne udstyr og vedligeholdelses niveauet. Jeg kan da sagtens anbefale Ford ( Fordi det er dem jeg mest beskæftiger mig med ) men det er ene og alene dig / jer, der kan og skal tage den endelige beslutning.
Lad være med, at skrive slutseddel på den første du ser. Prøv nogle stykker, og vær kritisk. Er der fejl og mangler bør du påtale dette og se / høre hvad sælger og forhandleren siger.
God fornøjelse. Der kan sagtens være mange gode og fornøjelige timer i jagten på en brugt bil.


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-01-11 09:57


Jeg er sådan set også enig med Beestone.Men at føre disse principper ud i virkeligheden,er nu ikke så nemt.Jeg står selv for at skal handle bil.Jeg har så en anden behov,end dig.Vi skal kun være to i bilen.Jeg er nok lidt forudindtaget i Opel,da jeg har kørt i dem 27 år.Følger meget med i brugtvogns
statistikker.Og her ligger f.eks. Opel Astra meget fint.Blev kåret som bedste brugt vogn i 2010.
Men der er jo mange ting at ta`stilling til.Tænker vi nu på en brugt Astra,årg. 2005 til 100.000 kr.
(Runde tal) med en ½ års garanti.Sæt det så op imod (f.eks.) en splinter ny Suziki Swift,til 125.000 med 3 års garanti.Min søn har en Swift,en dejlig bil. Men som familiebil,har den nok for lidt bagage rum.
Jo,problemstillinger er der nok af.


Mosebaek.

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 28-01-11 14:33

Ford Fiesta !

Kommentar
Fra : CharlotS


Dato : 28-01-11 16:03

Her i den blå avis har du eksempler på hvad der forhandles af biler i prisklassen fra 87.000 til 90.000, der er da lidt at vælge imellem. Prøv evt at begræns søgningen til dit geografiske område.
http://www.dba.dk/biler/biler/?pris=%2887000-90000%29

Når du har fundet frem til den bil du søger, den der falder indenfor din smag og behov, og du har prøvekørt alt muligt, så aftal (skriftligt) med sælger at bilen bliver FDM testet og repareret for de fejl testen finder. Du skal også sikre dig (skriftligt) at kunne springe fra hvis testen viser at bilen fx. har været involveret i større reparation fra fx. trafikuheld. http://www.fdm.dk/fdm-test-bilsyn/faa-en-brugtbiltest-foer-du-koeber
Hvis sælger ikke vil gå med til det, er der stor risiko for at bilen har fejl som sælger prøver at skjule. Brugte biler er jo lidt tricky, da man som køber ikke ved hvad de har gået igennem.

Som jeg sagde tidligere, vil et medlemskab af FDM kunne hjælpe dig med at besvare alle mulige spørgsmål om biler. Iflg. min mening penge givet godt ud når man skal gøre så store investeringer. FDM test af brugtbil kræver ikke nødvendigvis medlemsskab, men giver en sikkerhed hvis man ikke er ekspert selv.


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste