/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Kage til diabetikere
Fra : ingelein
Vist : 5850 gange
50 point
Dato : 20-08-10 14:02

Hej
Jeg mangler en opskrift til en kage til diabetikere.
Til en havefest er der garanteret et par diabetikere blandt 80 personer.
De skal selvfølgelig have deres egen kage.
Er der nogen, som har en fin afprøvet opskrift - gerne bradepandekage.
Mange hilsner
Ingelein - ps. det haster - den skal bages i dag - gerne inden midnat.


 
 
Accepteret svar
Fra : TanteAnne

Modtaget 60 point
Dato : 20-08-10 14:31

Sukkerfri squash kage
Ingredienser:
2 æg
sødemiddel svarende til 150 g. sukker
2 tsk. vanillesukker
4 dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. ingefær
1 spsk. kanel
½ dl. olie
½ revet squash
100 g. rosiner
1 spsk. appelsin-/eller citronskal

Æg og vanillesukker piskes. Øvrige ingredienser blandes i efterfølgende. Bages i en lille bradepande ca. ca. 175 grader C i 45-60 minutter.


Kommentar
Fra : TanteAnne


Dato : 20-08-10 15:01







Amerikanske pandekager

Ingredienser:

300 gram Hvedemel
7 dl. Skummetmælk
1 tsk. Bagepulver
0.5 knsp. Kardemomme, stødt *
1 tsk. Salt
4 Æggehvider
Flydende SØD * 1 tsk. 5 gram

Dosering:
1 tsk. = 44 gram sukker
Vanilleessens *
evt. 1 tsk olie (Hvis ikke man har en god teflon pande)


Rør æggehvider med mel, bagepulver og salt. Tilsæt mælken lidt efter lidt mens der piskes grundigt til dejen er lidt tyndere i konsistensen end yougurt.

Hæld derefter en klat på panden svarende til en underkop. (fungerer bedst hvis pandekagen ikke når helt ud til kanten, da den så hæver bedre, og bliver rigtig amerikansk) vend den når oversiden ikke længere er flydende.

Tips:

Denne opskrift er god til folk der følger Vægtkonsulenternes madplan, da pandekagerne kan tælles som mel, mælk og æg ration. Er også god til diabetikere eller andre sundhedsfreaks. Afhængig af mængden af SØD der puttes i dejen, behøves der hverken sukker eller syltetøj på den færdige pandekage.








Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 20-08-10 15:32

Hej
og tak foreløbig.
Pandekageopskriften vil jeg gemme, for det skal være en slags bradepandekage, som jeg kan bage i dag . Den skal spises ved havefesten i morgen. Jeg går ud fra, at der mellem 80 personer sikkert er flere end 1 diabetiker, - så det skal også være nemt.

Desværre kan jeg ikke rende over en squasch her i ......, hvor jeg bor, og tiden rækker ikke til en længere køretur. Ellers lyder det ganske fortræffeligt. Er der et alternativ til squash'en ? Jeg har frosne æblestykker ???

mange hilsner
Ingelein

Kommentar
Fra : TanteAnne


Dato : 20-08-10 15:38

Tror jeg godt kan bruges og revne gullerødder, det er jo en svampet kage.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 20-08-10 17:56

(opskrift fra Diabetesforeningen, Landsforeningen for Sukkersyge. Temahæfte 10) Af dejen bliver der 24 kokoskager.

15 stk sødetabletter (opløst i 1 dl vand)
20 g margarine
200 g kvark
1/2 stang vanilje
3 æg
175 g grahamsmel
200 g hvedemel
1/2 tsk natron
50 g kokos
2 dl skummetmælk

Sødestof røres med margarine, kvark og va­nille, hvorefter æggeblommerne tilsættes en ad gangen.
Derefter tilsættes grahamsmel og hvedemel sammen med de øvrige ingredienser.
De stift­piskede æggehvider vendes forsigtigt i til sidst.
Massen fordeles i 24 velsmurte linse- eller tarteletforme - ca. 40 g i hver.
Bages ved 190ºC i 30 minutter.

Indhold pr. 35 g kage:

1 portion fra Brød­gruppe A, 1/2 portion fra Fedtgruppen.





Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 20-08-10 18:12

Sukkerfrie solbær muffins

300 g mel - 80 g Perfect Fit - 2 tsk. bagepulver (med top) - 1 æg
1 stang vanilje - 2½ dl minimælk - 40 g flydende Becel
150 g solbær (gerne frosne bær som er tøet op) - 2-3 tern 86% chokolade

Bland mel, bagepulver og Perfect Fit og sigt det i en skål. I en anden skål slår du ægget ud og pisker det sammen med vanilje, mælk og Becel. Hæld det over melet og rør det sammen. Hæld bærene i dejen og vend det forsigtigt rundt. Hak chokoladen og bland det i dejen.
Dejen er så tyk, at hver muffin-form godt kan fyldes til randen. Bages midt i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader.

og så lige denne side, - drømmekagen fra Brovst http://www.sukkerfrikager.dk/opskrifter/21-sukkerfri-drommekage-fra-brovst

Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 04-09-10 21:25

Tak for svaret TanteAnne.
Det blev en rigtig fin kage, selvom jeg måtte erstatte squashen med gulerødder blandet med æblemos, for jeg havde heller ingen rosiner.
I dag har jeg købt en squash -(selvom man vist kan få dem smidt i nakken mange steder
og prøver igen med de rigtige ingredienser i morgen).
God weekend
Ingelein

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407857
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste