/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
escort '87- bremser
Fra : nesuno
Vist : 1321 gange
150 point
Dato : 25-05-10 21:48

Problem:
Bremser kun på v. forhjul og h. baghjul.
Jeg har skiftet hovedcylinder og derefter udluftet normalt på alle fire hjul, uden bedring.
Har haft afmonteret h. bremsekaliber foran og den virker ok, så hva' pokker.
Den har det hersens ALB bremsesystem, som jeg ikke har set før, kan det være det der driller, eller hvad?
Det er ærgeligt da den endnu går godt og er rimelig rustfri.



 
 
Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 25-05-10 22:11

Hvad mener du med normal udluftning, hvordan udlufter du.

Kommentar
Fra : scootergrisen


Dato : 25-05-10 22:38

Du kan købe haynes bøgen til din bil der står formodentligt der i hvordan du gør.
http://www.haynes.com/products/productID/145



Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 25-05-10 22:47

Det ligner ikke ALBfejl, det ser ud som om, den kun aktiverer én af de 2 kredse, hvilket igen indicerer, at du har en utæthed i den anden kreds, altså til h-for og v-bag.

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 25-05-10 23:00

Jeg ser ingen utætheder nogen steder, desværre.

Jeg udlufter diagonalt, og bilen står på jorden på alle fire hjul imens som foreskrevet i Haynes, med baghjulet først derefter forhjulet,
og ditto med den anden kreds.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 25-05-10 23:20

Hvis du kan pumpe væske igennem systemet og presse luften ud, er det ikke ALB ventilen, der blokerer, men har du udluftet selve ALB ventilen ? Det er beskrevet i Haynes manual hvordan det gøres: Drej torx skruen ud og pres ventilen ind, mens en hjælper træder på bremsen 10 - 15 gange.
Noget andet er: Hvordan har remmene til ALB ventilerne det ? De går fra trækakslerne og til de respektive ventiler. Der burde være en kontrollampe der sladrer, hvis en af dem er slap eller knækket, - men HAR set kontakten omgået med en strip. Noget kunne ialtfald tyde på, at væsken ikke danner tryk i den ene kreds, muligvis fordi den cirkulerer mellem hovedcylinder og ventil ?

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 26-05-10 13:05

Du fortæller ikke hvordan du udlufter. Hvis du bærer dig forkert ad, risikerer du at der slipper luft ind
inden ventilen bliver lukket.

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 26-05-10 14:16

Cortina01 skrev bl.a.:
"Det er beskrevet i Haynes manual hvordan det gøres: Drej torx skruen ud og pres ventilen ind, mens en hjælper træder på bremsen 10 - 15 gange.
Noget andet er: Hvordan har remmene til ALB ventilerne det ? De går fra trækakslerne og til de respektive ventiler."

Efter at have prøvet ALB udluftningen hænger den ene ventil fast og er rimelig umulig at få trukket ud, og problemet har naturligvis ikke ændret sig, sandsynligvis fordi den nu står åben.
Det skal også nævnes, hvis det har noget at sige, at hovedcylinderen ikke var præcis udformet som den der sad på i forvejen. Den er bestilt til bilen og passer dog også.
Forskellen er at den gamle kun havde to afgange til bremserør, og at den ene bremsenippel/omløber var større, uden at røret var det.Den nye er der tre afgange på som er ens i størrelsen, har lukket den sidste med en bolt. Afgangene til ALB ventilerne sidder på påfyldningsbeholderen. Der er ingen lamper der lyser og remmene ser ok ud.
Ang. udluftning
Jeg vil hellere at du, kogalejy, fortæller hvordan jeg skal gøre, istedet for at du prøver at finde ud af at jeg har gjort det forkert, jeg prøver jo at få hjælp til mit problem.




Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 26-05-10 14:51

Ok ved udluftning skal man have en plastikslange ca 25cm lang som passer nogenlunde stramt på
udluftningsventilen, enden af slangen holdes nede i et glas halvfyldt med bremsevæske. Når der
sættes tryk på bremsepedalen lukker man op for ventilen og luften ses boble op gennem bremsevæsken. dette gentages til der ikke kommer mere luft. Ventilen lukkes medens slangeenden er
under overfladen hvilket er ideen for at der ikke kommer falsk luft ind under lukningen. Mvh. K.

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 26-05-10 15:07

Det er naturligvis en fordel hvis man har en hjælper til at træde på pedalen, ventilen lukkes når pedalen er i bund. Det gentages et par gange, og hjælperen siger"bund" når pedalen er nede og
så lukkes der. Man sætter en stjernenøgle der passer ned over ventilen først og dernæst slangen.

Kommentar
Fra : vectra20


Dato : 26-05-10 18:02

Hej cortina.

Jeg er helt sikker på at du har fået den forkerte hovedcylinder,der er ingen huller der må lukkes med en bolt.når der er to huller i den orginale skal der også kun være to huller på den du sætter på. du skal få en hovedcylinder magen til den du tog af.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 26-05-10 18:46

Nu var det så ikke lige mig, men nesuno. Jeg er enig i udluftningsprincippet, men vil dog lige tilføje, at jeg altid starter længst væk fra hovedcylinderen og så bevæger mig fremefter dvs. højre baghjul, venstre baghjul, højre forhjul og så skulle der ikke være så meget tvivl om det sidste. ALB ventilen SKAL være ude for, at fungere korrekt. Ellers vil væsken cirkulere fra hovedcylinder gennem ventilen og tilbage igen uden, at sætte tryk på systemet. Men de kan være nogen sa..ner, at få lirket ud igen.
Hvis den nye hovedcylinder ellers leverer tryk fra begge stempler, tror jeg ikke på, at den lukkede afgang har den helt store betydning, så længe den ikke fungerer som "omvendt ventil" og slipper luft ind i bremsesystemet. Der må ikke være det mindste tegn på utæthed, men det har du forhåbentlig sikret dig ? Jeg tror på, at når du får al luft ud af systemet og lirket ventilen ud i normal kørestilling, vil det fungere som det skal.

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 26-05-10 20:50

Tak for forslagene og ideerne til kogalejy og Cortina01, den med den omvendte ventil havde jeg ikke lige tænkt på.
Jeg må i gang med makkerierne, tak igen.

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 26-05-10 21:51

Citat
Den har det hersens ALB bremsesystem, som jeg ikke har set før, kan det være det der driller, eller hvad


Måske du skúlle finde en der har lavet bremser før som ka hjælpe dig.... For ALB er godt nok en meget gammel opfindelse.....

Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 26-05-10 22:57

Citat
Det skal også nævnes, hvis det har noget at sige, at hovedcylinderen ikke var præcis udformet som den der sad på i forvejen

Citat
Forskellen er at den gamle kun havde to afgange til bremserør, og at den ene bremsenippel/omløber var større, uden at røret var det. Den nye er der tre afgange på som er ens i størrelsen, har lukket den sidste med en bolt.


det lyder helt forkert,

Hvis det skulle lykkedes at få bilen til at bremse,..
er det ikke alene en ændring af bilens konstruktion,.. det er også ulovligt,
du får ikke bilen synet med den hovedcylinder, hvis synshallen opdager det,

hovedcylinderen skal have 4 (fire) ’udgange’,.. og dermed 4 bremserør, der går ud fra hovedcylinderen,

har den nogensinde virket korrekt med kun 2 udgange (rør) ?
er bilen 'Dansk', eller importeret u/afgift, ?

her er billeder af hovedcylinderen, til en (Dansk) Ford escort mk 4, årg. 84 – 90,
fra 3 forskellige forhandlere af autoreservedele.

http://www.hoyer-autodele.dk/product.asp?c=3866882393&n=417788345&pn=-1214940455

http://www.krogslund.dk/?site=visreservedel&ID=e044f78eb4c11b1fdb6223d8641e1a7f6573af73

http://www.thansen.dk/product.asp?c=3866815014&n=417788345&pn=-1214940455

eller,.. er det mon de 3 forhandlere der sælger forkerte reservedele,....


Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 28-05-10 15:42

Ang. ALB er et gammelt system, så er jeg, som det tydeligt fremgår perlegrus mekanikker, og da jeg så tilfældigvis ikke lige har rørt ved Ford før, har jeg selvfølgelig ikke set deres system indtil nu.
Grunden til at jeg skriver i dette forum, er netop at jeg håber på noget hjælp fra nogen der ved hvordan.
Den er både synet indregistreret osv., og den gamle hovedcylinder er der kun to afgange til bremserørene, de sidste to kommer direkte fra bremsevæskebeholderen og går ned i de to ALB-ventiler, som jeg faktisk har nævnt allerede.
Men ja, jeg har da helt sikkert fået en forkert udleveret alligevel.
Og uden jeg kender til Ford Escort fra 1987 med ALB , så er det i hvertfald ikke de reservedele du henviser til, men måske er der en som er Ford expert eller tæt på.
Jeg kan så, stadig ikke, på nogen måde fiske udluftningsventilen på den ene ALB ventil op igen så den er jo nok klar til udskiftning.


Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 28-05-10 15:53

Det her har jeg lige fundet fra Randers Autodele:
Hovedcylinder u/alb -7/88 (ikke turbo)
      525,-    
Hovedcylinder m/alb -7/88 (ikke turbo)
      550,-

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 29-05-10 12:40

Måske en ide ?
Kunne jeg ikke "bare" pille ALB ventilerne af, montere en hovedcylinder med 4 afgange som en "normal" udgave, montere reduktions ventiler, (hvis det er det der er på de almindelige udgaver)??
Ser det forkert ud? Det må vel være sådan en almindelig udgave virker?

Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 29-05-10 14:37

på ældre Fiat biler, har ALB ventilen det formål at forhindre bilen i at skride ud,. (overbremse)
den ændre altså bremsetrykket til baghjulene, afhængig af belastningen på baghjulene,

uden at være Ford specialist, vil jeg tro at princippet er det samme,
hvis du ændre på bilens konstruktion, bliver den enten ulovlig,. eller afgiftpligtig (af ændringen)

engang,.. i min 'grønne' ungdom,.. og på lærlingeløn, havde jeg et lign. problem,
dvs. bilen bremsede for meget på baghjulne, (kasseret til syn)

da bilen havde skivebr. i bag, var det en smal sag at save noget af klodserne,
bilen blev synet med 'glans',.. noget jeg har haft moralske skrupler over lige siden,
metoden kan absolut ikke anbefales,... der står liv og lemmer på spil.

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 29-05-10 16:01

Citat
Måske en ide ?
Kunne jeg ikke "bare" pille ALB ventilerne af, montere en hovedcylinder med 4 afgange som en "normal" udgave, montere reduktions ventiler, (hvis det er det der er på de almindelige udgaver)??
Ser det forkert ud? Det må vel være sådan en almindelig udgave virker?


Er du da fuldstændig vanvittig?????????????????????????????? Nu tror jeg bare du skal lade den bil transportere på værksted og så lade dem lave den! For ANDRES sikkerhedsskyld!!!!!!!!

Kommentar
Fra : vectra20


Dato : 29-05-10 16:19

Hej Nesuno,
Det er forbandet træls at have så store problemer som du har, bor du i nærheden af Randers kan jeg måske hjælpe dig.

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 29-05-10 16:40

Nej, du skal absolut ikke demontere ALB ventilerne. Bilen er typegodkendt med det system, og almindeligvis fungerer det ved, at "føle" om den ene trækaksel står stille i forhold til den anden, når der bremses på f.eks. glat underlag. Så åbner den en smule, så hjulene igen roterer.
Men f.eks. Allerød Autoophug har dem liggende, så skift hellere den defekte fremfor, at lave konstruktive ændringer der måske nok virker, men ikke kan godkendes.

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 30-05-10 00:10

Citat
Er du da fuldstændig vanvittig?????????????????????????????? Nu tror jeg bare du skal lade den bil transportere på værksted og så lade dem lave den! For ANDRES sikkerhedsskyld!!!!!!!!


Nu ved jeg ikke om du lagde mærke til at der var gåse øjne om "bare", og spørgsmålstegn efterfølgende. Og bare rolig ideen er droppet, men du mener måske at det er farligt at køre i de Escorter som er født uden ALB systemet?
Det var jo egentlig bare det jeg foreslog, at omdanne den til en alm. udgave!

Til vectra20, ja jeg bor lidt uden for Randers, evt personlig meddelelse?

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 30-05-10 11:23

Nu ved jeg ikke hvornår ALB blev opfundet og almindeligt brugt, meen er sikker på at du IKKE har ret i at du ka fjerne det og kalde det en alm bil..... BASTA

Og bare at du ka foreslå det er rystende....

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 30-05-10 12:41

Sådan har vi jo så forskellige opfattelser.
Jeg har aldrig påstået at jeg havde ret i at fjerne det, og kalde den en alm. bil det var et spørgsmål.
Du skriver jo mellem linjerne at man per definition har hovedet under armen, og slet ikke vil bekymre sig om den kan bremse eller ej, men det er jo faktisk lige modsat!! Det var da vildt uansvarligt hvis jeg var ligeglad med mig selv og andre og så netop kørte i den som den er nu!!!
Der er da ingen normal person der vil køre i en bil som, MAN VED, ikke kan bremse, og uanset hvad jeg finder ud af, så skal den da lige omkring en bremse stand til sidst, naturligvis.
Dette forum eksisterer vel netop for at hjælpe hinanden, dem som seriøst kan.





Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 30-05-10 16:17

Citat
Dette forum eksisterer vel netop for at hjælpe hinanden, dem som seriøst kan.


Enig! MEN desværre er der nogle som svare som ABSOLUT ikke ved hvad det gør sig "kloge" på, og hvis spøgeren ikke selv har en sund fornuft og ka sortere ka det blive meget skidt.... Der for er der sommetider man bliver nød til at skære igennem og sige sin mening, selv om nogle måske føler sig lidt trådt på... Men godt du så ikke er en af de vildledte

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 30-05-10 17:29

Det kan jeg godt tilslutte mig, 10-4 og en skumbanan.

Nu her inden butikkerne igen åbner, hvad mon en ALB-ventil koster, og kan man mon få dem andre steder end Ford? Mekonomen måske eller....?

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 30-05-10 18:32

Som tidligere foreslået ligger en masse autoophuggere inde med dem, så hvorfor ikke kigge på det centrale datalager ? Jeg ved med 100 % sikkerhed, at Allerød Autoophug har flere på lager, og de sender sikkert gerne en til dig, hvis det skulle være.
Men du kan næsten med stats og rigsgaranti også finde en lige i nærheden af, hvor du bor. Og skal den være ny, må du nok indstille dig på, at det er Ford du skal henvende dig til.
Held og lykke med "projektet".

Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 30-05-10 23:36

Tak tak, og den behøver ikke at være ny bare fungere, det var også mere ca. prisen jeg ville vide noget om, når jeg ringer til en hugger.
Det er trods alt en gammel vogn, så investeringen skal ikke være vild og voldsom, nogen priside??

Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 31-05-10 00:16

du er i det mindste heldig at der ligger nogle på lager,
prisen afhænger af afterspørgslen,.. et gæt,.. 200 - 500 kr.

http://www.autodatalager.dk/index.asp?id=13&page=partDetail&BilType=FORD&BilModel=ESCORT+MK%2EIV+86%2D90&Art=&IDI2=FORD&Dest=_Front&ModelId=2531&RDelBilDel=3963&RDelDelType=25313963&DelGruppe=&namegroup=ALB+BREMSEDELE&SearchPart=alb+&neste=3&PageTo=1

http://www.autodatalager.dk/index.asp?id=13&page=partDetail&BilType=FORD&BilModel=ESCORT+MK%2EIV+86%2D90&Art=&IDI2=FORD&Dest=_Front&ModelId=2531&RDelBilDel=3963&RDelDelType=25313963&DelGruppe=&namegroup=ALB+BREMSEDELE&SearchPart=alb+&neste=3&PageTo=2

http://www.autodatalager.dk/index.asp?id=13&page=partDetail&BilType=FORD&BilModel=ESCORT+MK%2EIV+86%2D90&Art=&IDI2=FORD&Dest=_Front&ModelId=2531&RDelBilDel=3963&RDelDelType=25313963&DelGruppe=&namegroup=ALB+BREMSEDELE&SearchPart=alb+&neste=3&PageTo=3



Kommentar
Fra : nesuno


Dato : 31-05-10 00:40

Takker mange gange.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste