---

En mor til 2 børn flytter sammen med en mand, som ikke er far til børnene. Faderen til børnene betaler et beløb, som han og moderen tidligere har besluttet sig for er ok. Mor mister nogle børnepenge, da manden flytter ind.
Spørgsmålet er, om der er nogen som har et foreslag til, hvordan mor og den nye mand, på bedste måde kan fordele økonomien vedr. børnene. Alle faste udgifter og kost deles lige. Men så er der spørgsmål vedr. børnenes fritidsaktiviteter/ tøj osv. og hvad der ellers er af udgifter som direkte har med børnene at gøre. ?

---

I teorien er har pap far ikke andel i ungerne....

Har får dem ikke med hvis de går fra hianden, PAP far laver en investering i noget der ikke er hans.... hvis han betaler til de børn....

Jeg har selv prøvet den leg - da festen sluttet var den helt forbi....

Men det var en dejlig tide vi nåede at have sammen.

Men teori er et og praksis er noget andet - vil man hinanden deler men det man samme kan bidrage med.... (sådab tænkte jeg i min naivitet)...

Men gør som i syntes det er ok....

---

Man når manden flytter ind og bidrager til det praktiske mad, husleje mm... Så går damen i realiteten ikke ned i indtægt.... Det hun mister i ekstra opvejes for det meste i deleingen af de faste udgifter....

Så som jeg høre det handler det om mere vil have mere.... eller hvad ?

---

Prøv lige at læse her



http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=605



Er det bidraget fra faderen, der er sat ned eller er det tilskuddet fra kommunen ?????

Hvis det er tilskuddet fra kommunen, der mistes, så er moderen jo ikke længere alene om at betale til de faste udgifter.

"Papfaderen" har ingen forpligtelser til at betale en krone til børnene.

---

Bidraget fra faderen vil være uændret.

Og hvis han ikke allerede gør, så bør han betale standardtaksten ud fra de gældende regler.

Børnefamilieydelsen (pengene fra kommunen) reduceres fra "eneforsørgersatsen" ved at flytte sammen med den nye mand,

Men, den nye mand har overhovedet ikke nogen som helst økonomiske forpligtelser over for de børn.




Det er kun moderens og den biologiske fars ansvar alene, at bekoste den slags ting vedrørende børnene.

---

Meget er usikkert i verden, men en ting er sikkert, nemligt at vi ikke er her for evigt. Den 1. januar 2008 fik vi en revideret arvelov, som giver nye muligheder for pap-familier, og som derfor kunne vær at bruge lidt kalorier på at forholde sig til. Man kan f.eks. for ganske få penge købe et paradigme (udkast) til et testamente og så beslutte ud fra dette. Disse overvejelser bliver endnu mere vigtige, hvis og når der kommer fælles børn i forholdet.

Mvh

Claus

Forh. DAF-direktør

---

Meget meget fint Forh. DAF-direktør, men det var ikke et svar på spørgsmålet

---

Det er tilskudet fra kommunen som er sat ned.
Og til Forh.DAF-direktør tak for oplysningen, men det var ikke lige det spørgsmålet gik ud på. Men mere at undgå dumme diskutioner om penge.

---

Hej Rikipi.

Jeg har selv haft et ægteskab med hvert sit hold børn. Så længe børnene boede i hjemmet, betalte vi hver især for vores børn. D.v.s. kost og andre ting i det daglige, det var fælles. Men lige så snart det drejede sig om tøj, lommepenge og andre sjove ting, så betalte vi hver især til "vores".

Det fungerede fint. Det hjælper jo også, hvis begge parter tjener næsten det samme. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det ville have fungeret, hvis den ene havde råd til en masse luksus, og den anden bare havde til det mest nødvendige. Det beløb som min ex-mand betalte til børnene, det fik mine børn som en slags lommepenge, og måtte så selv holde styr på at få dem til at slå til. De var begge konfirmeret, så det gik fint nok. Min mands søn var lige så gammel, men han kunne ikke rigtigt holde styr på det beløb, han brugte rub og stub i løbet af få dage. Så lavede vi den aftale, at jeg administrerede hans penge, og jeg gav ham så et beøb hver uge. Til sidst fungerede det også fint.

Jeg tror aldrig, det kommer til at gå uden problemer, hvis pap-far skal betale til pap-sønnens dyre cowboyjeans og endnu dyrere sportssko. Det er mor's job, at blive enig med sønnen om, hvad han skal have lov til at bruge på tøj m.m. Man skal jo heller ikke glemme, at den biologiske far jo betaler til sine børn, og der er også noget, der hedder børnepenge. Så mor skulle nok kunne få det til at fungere, selv om hun betaler alle udgifter for sine børn.

Der kan såmænd være problemer nok med de sammenbragte familier, så man skal ikke blive uvenner over et pengespørgsmål. Men det er i hvert fald en god ide at får alt det på det rene, INDEN man flytter sammen.

Håber I finder ud af det.

Hilsen
Mulle

---

Det hedder altså BONUS far - og ikke pap !!!

Er det ikke uendeligt ligegyldigt, hvem der betaler hvad, hvorfor og hvornår.
Det vigtigste er da, at alle er raske, får mad i munden og tøj på kroppen og kærligheden trives.
Hvad kan man mere forlange sig af livet ? - ja, jeg spørger bare !

---

Er uendelig enig!

Hvis man flytter sammen med børn og hele moletjavsen har man valgt fællesskabet. Hvis økonomien så bliver noget man ligefrem skal til at have fokus på - på så usselt et plan, så er det et symptom på at parforholdet går skævt. Hvis man ikke holder så meget af modstanderens poder at man under dem en tennisketcher, så skal man lade være med at flytte sammen. Hvis moderen derimod prioriterer en tennisketcher over rugbrød, så var en bankrådgiver/budgetkonto nok et bedre sted at starte

---

Min kommentar vedr. arveloven vedrører ganske rigtigt ikke det aktuelle problem, men derimod det problem, som vil opstå, når en af parterne stiller træskoene - forhåbentligt om mange år - og til den tid vil det være for sent at tænke på testamente. Jeg har desværre set eksempler på hvordan super-pap-familier er blevet tvunget til at sælge huset, fordi der ikke var et testamente, hvor de samlevende begunstigede hinanden.

Men I kan da også bare vente og satse på at det ikke sker.

Mvh

Claus

---

Det kan du ikke få et konkret svar på.

Hvis den nye mand vil betale til børnene så gør han det af egen fri vilje. Der kan ikke opstilles et fast budget, da han ingen forpligtelser har.

Men er økonomien for moderen blevet ringere ???

Den nye mand betaler jo halvdelen af de faste udgifter !!!!

Hvordan klarede moderen sig som enlig?

Nu skrives der ikke noget om hvor længe det nye samliv har varet. Hvis det er meget nyt, så kan jeg da godt forstå, hvis den nye mand ikke har lyst til at betale til børnene. Det får han måske lyst til på et senere tidspunkt.

Men det er moderen, bidraget fra faderen samt børnechecken, der skal dække udgifterne til børnene.

---

Jo, lad være med at flytte sammen hvis det er så stort et spørgsmål at der skal hjælp til.

Altid børnene først - uanset hvis det er!

---

Jeg blev da lidt "ramt", da jeg så ovenstående. Jeg levede da et uendeligt godt ægteskab i mange, mange år, hvor vi havde to hold sammenbragte børn.

Jeg mener bare, at spørgsmålet gik på, hvordan man skulle få det hele til at fungere fra starten. Det er da helt rigtigt, at som tiden går, så bliver det jo ikke dine eller mine børn, men vores.

Men fra starten tror jeg stadig, at det er meget vigtigt, at man har nogle faste retningslinier. Så kan man lidt efter lidt begynde at slække på dem. når forholdet/ægteskabet bare kører på skinner. Det var da synd, hvis det hele skulle "gå i smadder" bare fordi bonus-far (undskyld Tulle Trik) synes, at mor bruger for mange penge på "sine" børn. Det har man da hørt fra så mange sider.

Ellers er det da helt rigtigt, at når man elsker en mand, der har børn fra et tidligere forhold, så skal man også elske dem. Det er jo ikke altid, at det sker lige fra starten, men det er noget, der skal arbejdes med. Og lykken er så, når man endelig føler sig som en stor familie.

Desuden vil jeg da godt lige give DAF-direktoer ret. Det er uhyre vigtigt, at man har papirerne i orden, når der er sammenbragte børn. Hvis børnene er under 18, så skal der jo skiftes, også selvom børnene har boet fast i hjemmet. Og det kan være den "rigtige" mor eller far, som synes, at det hele skal gøres op, så deres poder får. hvad de er berettiget til, og det lige med det samme.
Så et testamente er en meget god ting, det ved jeg af erfaring.

Så mit råd er stadig, at man skal få alt diskuteret og sat på plads, inden man flytter sammen, får lavet alle nødvendige papirer, og derefter koncentrerer man sig bare om det nye forhold og de nye dejlige børn. Så skal det hele nok gå og kærligheden vil blomstre.

Hilsen
Mulle

---

Det er forkert forstået Mulle-mor.

Der er himmelvid forskel på at tale om tingene (som du beskriver) og så den måde hvorpå spørgsmålet bliver stillet her.

Hvis spørgsmålet er stillet som hjælp til en skoleopgave, så har Dova svaret. Hvis der er tale om en person der overvejer at flytte sammen med kæresten, så vil jeg på vejne af børnene have lov at provokere og protestere så meget overhoved muligt.

Hvis der er tale om et allerede eksisterende samliv, så er det bare med at komme i børnehøjde - og det kan kun gå for langsomt...

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.