/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Nye hundeejer
Fra : Karstenklint
Vist : 1582 gange
80 point
Dato : 14-03-08 22:12

Hvorfor er det, at så mange mennesker forelsker sig i en hundehvalp og køber den, for efter et par måneder at siklle sig af med den igen, fordi det var en for stor mundfuld?

Jeg tror at mange folk ikke ville løbe sur i at have hund, hvis de købte en afrettet hund i stedet for en 8 ugers hvalp.

Mvh Karsten

 
 
Kommentar
Fra : Jasmin9


Dato : 14-03-08 22:57

Det vil jeg give dig ret i.
Folk glemmer hvor meget arbejde der er i en hvalp, specielt hvis man har haft sin sidste hund i mange år..

Prøvede det selv for ca. 2 år siden, men jeg har aldrig fortrudt at få min Bølle Bob

Jasmin

Kommentar
Fra : sødprinsesse


Dato : 15-03-08 00:26

Tror ikke så mange gik ud og købte hund, hvis det kræede en form for "kørekort" til den.
Skulle du på fx. 3 x weekend kursus før du kunne gå ud og få dig en hund, så var det ikke så nemt og du ville have en baggrunds viden der fik dig til at tæke lidt længere end "Neeeeej sikke en SØØØØD hvalp, se lige den øjne, tænk på hvor sød den kan blive, hvor glad den ville være for at ligge hjemme i vores stue osv...."

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 07:33

Hvad hjælper det, at hunden er "afrettet" hvis de nye ejer ikke har forstand på hunde.... ikke en disse

Kommentar
Fra : the1best


Dato : 15-03-08 08:38

Jeg tror noget af det ligger i at de ikke kan få sig selv til at irettesætte den søde lille hund og pludselig er den blevet stor og så er det for sent og glemme de sikkert også hvor meget energi såsan et kræ kan indeholde

Ja, der burde være "kørekort" til både børn og dyr.

Dejlig påske herfra

the1best

Kommentar
Fra : Wesper01


Dato : 15-03-08 09:29

Sammenligen det med, at blive Far eller Mor.
Men, det er forskækkeligt, hvor mange vanartede børn der finnes i dag.
Så, kan du se løsningen på, at folk vil købe hundehvalpe.
Livet er ikke så ledt!

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-03-08 10:37

Idéen med et hundekørekort er god nok - jvf. de diskussioner, vi har haft herinde omkring muskelhunde/kamphunde(jeg har selv sådan én). Problemet er bare: Hvem skulle håndhæve at folk tager hundekørekort?
Der er for mange skruppelløse avlere og importører af hunde, som gladeligt vil sælge hvad somhelst til hvem somhelst. De vil ihvertfald ikke kræve, at køberen tager sig et hundekørekort. Politiet har nok at gøre med den stigende kriminalitet, - i forvejen har de mange steder ikke ressourcer til at komme ud, hvis folk har haft indbrud eller er blevet overfaldet.

Nå...men det var et sidespring i forhold til dit spørgsmål.
Jeg tror at mange folk desværre ikke regner dyr for særligt meget. De gider ikke at sætte sig ind i, at det er et levende væsen med følelser og behov for træning, motion og kontakt og kærlighed. Mange falder for en lille bedårende hvalp, som ikke er særligt krævende, men når hvalpen vokser op, har folk alligevel ikke lyst til/tid til at opfylde hundens behov. Det er ganske forfærdeligt.
Jeg synes det er dybt omodent og vanvittig egoistisk, når nogen "forelsker" sig i en hvalp uden at sætte sig ind i racens behov og hvad, det måtte kræve af én som hundeejer, når denne hund bliver voksen.
Men hvad kan man gøre for at hindre at det sker? Jeg aner det desværre ikke

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 15-03-08 11:21

Interessen for hunde falder jo ikke, men der er måske en tendens til at nyere generationer har opdraget deres hunde lige så lidt som deres børn, altså at de lader hunden eller barnet bestemme. De negative følger af dette ses jo kort eller lang tid efter dette.
Dette er overhovedet ikke for at drage nogen sammenligning mellem børn og hunde da et dyr altid vil være et dyr og følge deres instinkter.

En hundehvalp skal under opdragelsen sættes bestemt på plads, ikke noget med at sige undskyld fem minutter efter at den har fået en balle, lad den ligge i sit hjørne og surmule nogle timer.
Man skal også tænke på at en hund er et flokdyr hvad der får den til at glide naturligt ind i en menneskefamilie, men i naturen bliver de også opdraget. Hvis de ikke tilpasser sig og bliver underdanige overfor floklederen er det bare ud.

Kamphunde og agressive racer skulle forbydes her og nu da selv kærlige familiehunde kan få et livsfarligt indfald som lyn fra en klar himmel.

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 11:37

Citat
Dette er overhovedet ikke for at drage nogen sammenligning mellem børn og hunde da et dyr altid vil være et dyr og følge deres instinkter.

Citat
lad den ligge i sit hjørne og surmule nogle timer.


En hund kan ikke surmule...... Ved at skrive citatet her over, giver du selv hunden menneskelige værdier Luffe A.

I en ulveflok findes det heraki mennesker skal lære at sætte hunden ind under. Ja det vil sige, at hunden skal være nederst. Førerulven vil sætte den uartige hvalp på plads, men hun vil bestemt ikke bære nag i flere timer, hun vil straks tilgive unoden og enten lade som ingenting, eller give hvalpen en kærligt slik.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 15-03-08 12:16

Surmule....
Det var blot et udtryk.

Du har ret i at førerhunden ikke kan bære nag i flere timer da begge parter forlængst har glemt en episode, man kan jo heller ikke skælde en hund ud for noget den har gjort flere timer før da det stakkels dyr ikke ved hvad det drejer sig om.

Kommentar
Fra : Annela


Dato : 15-03-08 12:18

LuffeA: jeg er faktisk meget enig med dig .
Jasmin9: For næsten et år siden måtte jeg desværre få aflivet min gamle hund som blev 18,5 år- vi havde få mdr forinden fået en ny 8 uger gammel hvalp som næsten er et år nu, vi havde IKKE glemt besværet med at have hundehvalp og syntes at den vi har nu faktisk er meget lettere end den gamle var, jeg tror at det har noget at gøre med at den første voksede op i en lejlighed, hvor den vi har nu er vandt til hus og have. Når man får hund er det altså svært at se op til 18 år frem i livet er man ung kommer der måske børn, eller som for os, børnene flytter hjemmefra og hunden skal derfor beskæftiges på en anden måde.
Jeg mener det vigtigste er at hvis man fortryder "afskaffer" hunden på en fornuftig måde.

Kommentar
Fra : Wesper01


Dato : 15-03-08 12:27

Knh15, Jeg vil ikke give dig ret, men måske biver jeg nødt til det.
Jeg selv, ser ingen forskel på Hudeopdragelse og Børneopdragelse.
Begynd med at se forskellen på de to opdrageses sytemer. Hvilken forskel?

Wesper01


Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 12:35

Jeg har ikke nævnt noget om samligner, mellem børn og hunde. Jeg har overhovedet ikke nævnt børn

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-03-08 14:15

Citat
Hvorfor er det, at så mange mennesker forelsker sig i en hundehvalp og køber den, for efter et par måneder at siklle sig af med den igen, fordi det var en for stor mundfuld?

Jeg tror at mange folk ikke ville løbe sur i at have hund, hvis de købte en afrettet hund i stedet for en 8 ugers hvalp.

Mvh Karsten


Karsten, hvor tror du, man kan købe en "afrettet" hund henne?
Man kan måske købe en hund, der er "afrettet" til et bestemt formål, f.eks. en servicehund, blindeførerhund eller endda måske en jagthund.....
Uddannelsen til servicehund f.eks. koster ca. 40.000... Oveni hundens pris...

Men en almindelig familiehund skiller den opringelige familie sig da ikke af med, hvis de først har brugt tid og omsorg og evner til at "afrette" den..

LuffeA skriver:
Citat
Interessen for hunde falder jo ikke, men der er måske en tendens til at nyere generationer har opdraget deres hunde lige så lidt som deres børn, altså at de lader hunden eller barnet bestemme. De negative følger af dette ses jo kort eller lang tid efter dette.
Dette er overhovedet ikke for at drage nogen sammenligning mellem børn og hunde da et dyr altid vil være et dyr og følge deres instinkter.

En hundehvalp skal under opdragelsen sættes bestemt på plads, ikke noget med at sige undskyld fem minutter efter at den har fået en balle, lad den ligge i sit hjørne og surmule nogle timer.
Man skal også tænke på at en hund er et flokdyr hvad der får den til at glide naturligt ind i en menneskefamilie, men i naturen bliver de også opdraget. Hvis de ikke tilpasser sig og bliver underdanige overfor floklederen er det bare ud.


Der ER sammenligneligheder mellem opdragelsen af en hund eller et barn, Luffe. Det er jeg enig med dig i. Og den moderne hundeopdragelse er lige så forskellig fra den gamle, som du beskriver, ---som gammeldags BØRNEopdragelse er forskellig fra nutidens børneopdragelse.
--I gamle dage "afrettede" man også børnene med en fast hånd. Det er vel næppe det, du ønsker tilbage?

Derfor kan der da sagtens være både hunde- og børneforældre, der forsømmer deres ansvar og slet ikke opdrager deres poder.

Men de fleste mennesker opdrager nok bare både deres børn og hunde på en anden måde, end man gjorde før i tiden.



Kommentar
Fra : Wesper01


Dato : 15-03-08 14:30

Wesper01
Jeg ville gerne høre, om nogle af kammeraterne her i "KanDu" vil hjælpe mig med at fastlægge forskellen mellem "Hundeopdragelse" og "Menneskeopdragelse".
Hjælp. Hjælp.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-03-08 15:02

Hunde skal ikke lære at tale.

Og hunde skal ikke opdrages til at blive selvstændige individer, der skal flytte ud og leve deres eget liv.

Men mange af de pædagogiske principper fra børneopdragelsen kan man med stort held genbruge i hundeopdragelsen.

Kommentar
Fra : Wesper01


Dato : 15-03-08 15:07

Knh15.
Undskyld, jeg blandede svarene!
Jeg håber, at det ikke vil ske igen, jeg skal i allefald gøre mit bedste!!

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 15:16

Det er oki Wesper 01

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 15:25

Selv om en hund er en del af familien, ER DEN IKKE ET MENNESKE, den har ikke den samme hjerne som et menneske.
Hunde kan ikke tænke længer tid fremad og dermed planlægge sin næste dag eller liv. Hunde er kloge... ingen tvivl om det... men de handler ud fra ting mennesker lærer dem eller de medførte instinkter de er fremavlet med. Hunde kan fornemme farer og nogle hunde redder menneskeliv pga. deres instinkter... MEN DE ER IKKE MENNESKER.
Børn har hjerner man kan forklarer og lærer ting. Man kan ikke forklarer en bombehund at den har redder 1000 mennesker og derved er en helt, det kan man med mennesker..................Der er forskel på mennesker og hunde.
Jeg elsker hunde, derfor samligner jeg dem ikke med mennesker. I mine øjne er det misforstået godhed/kærlighed og samligne dyr og mennesker.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-03-08 15:42

Næ. Der er jo ikke noget forkert i at SAMMENLIGNE...
Man kan jo også sammenligne et æble og en pære..

Problemerne opstår først, hvis man tror, at en hund ER et menneske. Og forstår de samme ting som et menneske. For så bliver både hund og menneske sandsynligvis skuffede og frustrerede...

Men det er nu en rigtig god ide at se på, hvordan man underviser børn, når man skal undervise hunde.

For man har jo for længst fundet ud af, at børn lærer meget mere, når de 1) har det sjovt, 2) er trygge, og 3) de får mange successer, som kan styrke deres selvværd.

Man kan sagtens lære en hund at gå pænt og komme når der bliver kaldt ved at rose den når den gør hvad der bliver sagt og ved at skælde ud, når den IKKE gør hvad den skal.

Hvis man gør det med børn, så går indlæringen meget langsommere, -og barnet udvikler sig dårligere,- end hvis man udelukkende bruger leg og opmuntring i undervisningen.

---------Og det har altså vist sig, at hunde fungerer på samme måde.....
Det er noget andet, hunde skal lære. Men måden de lærer på er magen til børns indlæring.

Jeg har både prøvet at gå til træning efter de gammeldaws principper og efter de nye principper. Så jeg har oplevet, at det er rigtigt. Det fungerer.
Jeg er nået længere med lydighedstræningen med Silke, som jeg har nu, end jeg har nået med nogen af mine tidligere hunde (DKK LP-klasse 3)

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 15-03-08 17:20

Sig mig engang Karsten, er det dine egne erfaringer du prøver og få styr på, siden du ikke deltager mere i din tråd

Kommentar
Fra : Karstenklint


Dato : 15-03-08 18:21

Hej Birgitta.
Du kan erhverve dig en afrettet hund for 8-15.000 kr. Mange jagthunde som ikke duer til jagt, "ender" som lydige og super gode familiehunde. De er typisk 10 til 24 måneder.
Som førstegangs hunde ejer kan man med fordel "tage" en pensioneret jagthund. Kan man tilbyde pensionisterne et godt hjem, kan de anskaffes gratis. Hvis det ikke lige var noget med hund alligevel, ja så er det kun 2-5 år man skal tage sig af den.

Mvh Karsten

Kommentar
Fra : Karstenklint


Dato : 15-03-08 18:29

Hej knh15.

Jeg har bare et liv. Har været ude og træne hunde.. Men nu er jeg her.

Karsten

Kommentar
Fra : bb1


Dato : 16-03-08 02:09

Blot alle hunde ejere ville huske: At en hund ikke kan tale!
Den kan sende signaler og den kan vise i hvilken stemning den er, men det hjælper intet, hvis ikke man som menneske og hunde ejer har sat sig ind i at ”læse” sin hund.
I øjeblikket er jeg ved at lære lille Trold, at gå et schweiss spor. Det går fint han har næsen og jeg har leverpostejen, når målet er nået.
Det svære er at jeg skal kunne læse om han nu også har fulgt sporet hele vejen og ikke blot tilfældigt har fundet ” Det anskudte dyr” har han undersøgt vær eneste blod dråbe, som jeg for min. fire timer siden sprøjtede på skovbunden eller har han blot sagt til sig selv. Det plejer at være den vej.
I øjeblikket træner vi kun i den lange line, men senere, når det bliver det frie søg, kan jeg bedre snyde ham ved f.eks. at ligge sporet i et U.
Det er sjovt og spændende, at arbejde med sin hund, det bliver man aldrig træt af og jo mere man selv yder. Jo bedre hund får man, så enkelt er det faktisk.
Man skal sætte sig et mål og siger hertil vil jeg nå. Disse ting SKAL min hund kunne.


Kommentar
Fra : Wesper01


Dato : 16-03-08 06:26

Nu ser jeg forskel på, at opdrage Hunde

Og at opdrge Børn.

Igen har jeg lært mig noget.

Mange tak alle!


Kommentar
Fra : karenD


Dato : 16-03-08 08:47

Jeg har et lille tillæg til børne/hundeopdragelse.

Hos os gælder der visse faste grænser for både børn og hunde.

De faste grænser rykke sig aldrig, f.eks må drengene aldrig få usundt med i madpakken - den grænse rykker sig ikke. Og hundene må aldrig gå op ad trappen til 1. sal.

Begge har det godt med at vide, at de bevæger sig indenfor afmærkede grænser.





Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 16-03-08 12:34

Citat
Hvad hjælper det, at hunden er "afrettet" hvis de nye ejer ikke har forstand på hunde.... ikke en disse

Nemlig

Jeg har til dato ikke fortrudt at jeg fik hund sidste år. Jeg har aldri haft hund, heller ikke gået til nogen form for hunde træning. Nøglen til en god hund er tålmodighed

Det vil ALTID koste lidt ærgelser og ødelagte sko, m.m... Det må man være forberedt på og sørge for at hunden kun kan få fat i de ting mn skal opdrage den med ikke at må gøre.

Og jo, en hund kan også surmule, den har sgu følelser ligesom et menneske. En hund kan både føle sorg og glæde. Dem der påstår det modsatte har ikke en skid forstand på hunde!

"my 2 cents"

Accepteret svar
Fra : Malik

Modtaget 80 point
Dato : 17-03-08 19:09

11 bønner fra hunden

1. Mit liv varer 10-15 år. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Tænk på det, før du anskaffer mig.
2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er, du forlanger af mig.
3. Gør mig tillidsfuld - det er hele mit liv.
4. Vær ikke vred på mig længere tid af gangen - og spær mig ikke inde som straf.
5. Du har dit arbejde, dine fornøjelser og dine venner - jeg har kun dig.
6. Tal til mig - selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg, når din stemme gælder mig.
7. Ved du, at jeg aldrig glemmer, hvordan man er imod mig ?.
8. Før du slår mig, så tænk på, at mine kæber med lethed kan knuse din hånd, men jeg gør ikke brug af min magt.
9. Når du bliver irriteret på mig, fordi du selv har travlt, så tænk på, at jeg måske har ondt i maven, måske lå for længe i solen. Eller måske er jeg bare træt eller ked af det.
10. Tag dig af mig, når jeg bliver gammel - også du bliver gammel en dag.
11. Vær altid hos mig, når jeg har det svært - alt bliver lettere for mig, fordi jeg har dig.

Hvis man husker disse ting, så tror jeg man forstår hvorfor det er så vigtigt at tænke over tingene inden man beslutter sig for at købe et kæledyr.
Mvh. Bjarne Malik

Kommentar
Fra : Malik


Dato : 17-03-08 19:18

I er velkomne til at besøge vores hjemmeside eller ringe eller maile til os, hvis I har nogle spørgsmål til siden, køb af hundehvalp eller hvad I har lyst til. Vores Hjemmeside finder I på

www.123hjemmeside.dk/happy_dogs

Mange hilsner fra Tania & Bjarne Malik

Godkendelse af svar
Fra : Karstenklint


Dato : 17-03-08 20:02

Tak for svaret Malik.

Kommentar
Fra : Assist4dogs


Dato : 31-03-08 16:34

Hej alle sammen

Jeg arbejder som adfærdsbehandler og hundeinstruktør.

De problemer jeg hjælper med at behandle kunne nok i 60% af alle tilfældene være undgået hvis ejeren havde sat sig ind i den race de har valgt.. og helst inden de valgte den...

Et eksempel...
En familie der ønsker sig en stille og rolig hund, de kan gå ture med træne lidt og eller have som skøde hund anskaffer sig en Siberian husky. Efter 1 år får de nok af den alt for aktive hund og kontakter mig...

En anden familie hvor manden ønsker sig en ven at løbe lange ture med hver dag anskaffer sig en Sankt bernhardshund. De kontakter mig da hunden er 2 år gammel, fordi de ikke kan forstå hvorfor deres hund ikke længere vil ud og løbe sammen med manden.

Disse to problemer er får det første meget svære at løse, da det grunder i forkert valg af race... De kunne dog have valgt at bytte hund.. smiler

Jeg tilbyder hunde-kørekort til både kommende og nuværende hundeejere og det er et stort hit. Der er faktisk mange der gerne vil lære noget om hunde inden de anskaffer sig en... men der er også de andre, der bare køber en hund fordi den ser sød ud...

Kommentar
Fra : Malik


Dato : 22-06-08 15:51

Lige en af mine sidste kommentarer som jeg må citerer ved hjælp af links til andres hjemmesider:

http://www.123hjemmeside.dk/Huang/3647936

http://lyssas-univers.spaces.live.com/blog/cns!5F2EA9EAC28B73D4!3191.entry

http://www.123hjemmeside.dk/happy_dogs/3102897

hvor vi har indført et glimrende citat fra Dværg Schnauzerklubbens blad på vores egen Hjemmeside. Vores egen opfattelse er ligeledes 150% "En hund er IKKE bare en Hund". Jeg har 2 gange i mit liv blevet reddet af hunde, første gang på Grønland.
Knus Malik og påhæng

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177412
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407798
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste