/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kan du finde Missisippy ???
Fra : regulus
Vist : 811 gange
80 point
Dato : 26-10-07 02:37

Missisippy forsvandt den 11. Oktober fra Klingeberg (ved anlægget) i Slagelse, så hvis du bor i nærheden, kig venligst efter ham TAK.
Jeg er bange for at han sidder indelukket i en kælder, garage, udhus køkkentrappe eller lignende. Det har været sket før. Han er en meget stor og sky kat, som enten vil løbe eller forsøge at gemme sig hvis nogen kommer nær, så hvis du leder efter ham, kig under eventuelle møbler eller andre skjulesteder. Mener du at have set ham et sted i byen må du endelig også kontakte mig. Missisippy er gråbrunstribet med hvidt ansigt, bryst bug og ben. Han er øretatoveret, det første er TAT resten er jeg ikke helt sikker på.
Jeg savner ham forfærdelig meget......
Dusør udloves.
Kontakt: 20237295

 
 
Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-10-07 04:52

Du kan sætte sedler op i dine lokale supermarkeder, på lygtepæle osv. Det er også en god idë at ringe til de nærmeste internater og dyrlæger, og høre, om de har fået ham ind. Er han kast.? Ellers kan det jo godt være, han er taget på damebesøg, så du skal være bedstefar til omegnens killinger Men når du har fået ham øretatoveret, tror jeg også du har fået ham kast. Det sker jo som regel samtidig. Han bliver i hvert fald undersøgt for mærkning, hvis et internat eller en dyrlæge får ham ind. Det kan jo så blive lidt mere besværligt for "menigmand" at komme tæt nok på til at se tatoveringen. Du kan jo få oplyst hele nr. der, hvor du har fået ham mærket.

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbdyr.nsf/forsideefterlysning?openform&count=10000&exp=familiedyr

Jeg håber, han snart viser sig. Min den ene kat var kun forsvundet knap et par døgn, og jeg var lige ved at gå op i limningen. Det var katten til gengæld ikke, da hun kom hjem. Hun var møgbeskidt og meget sulten, men fortalte løs, så vi andre var ved at blive døve. Synd, vi ikke kunne forstå, hvad hun fortalte.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : housegoat


Dato : 26-10-07 06:40

Hej. Jeg føler virkelig med dig. Min dejlige manx, Onslow, på 8 år gik hjemmefra en eftermiddag d. 6. august sidste år - og ingen har set ham siden. Jeg blev ved at håbe og håbe, men fterhånden som ugerne gik forsvandt håbet naturligvis. Hans rekord var ellers 6 ugers fravær tidligere, Så hvis din ikke er kastreret, kan han stadig godt finde hjem igen. - Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at få ham hjem. Kig evt. forbi min hjemmeside www.Onslow-Guldborg og bliv trøstet lidt.

Kommentar
Fra : myes


Dato : 26-10-07 09:26

Uha jeg håber du finder den igen... Krydser fingre for han vender hjem igen.

Jeg hørte for ikke så længe siden om en kat der vendte hjem efter flere år.. utroligt nok...
Men mon ikke han kommer hjem snart...

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-10-07 11:49

Nu ved jeg ikke hvor meget du har gjort for at efterlyse ham.

Men forslag:

Sedler op i nærbutikker (helst med billede).
Sedler op ved boligblokke (helst med billede). o.s.v.
Spørg lokale dyrlæger om de har fået indleveret ham....hæng også efterlysning op der.
Annoncer med efterlysning i lokalaviser
Få hjælp af kvarterets børn..evt. avisbude, reklameomdelere o.s.v.
Tjek "dyr søger nyt hjem" ved internater på Kattens værn, Dyrenes beskyttelse o.lign. . (hvis han er øremærket og ikke registreret i mindst et af de to katteregistre kan man ikke finde frem til ejeren og bortformidler dyrene)

Håber du får ham hjem igen eller i det mindste finder ud af om der er sket noget med ham, uvisheden er det værste.

Kommentar
Fra : disken


Dato : 26-10-07 12:09

Citat
Synd, vi ikke kunne forstå, hvad hun fortalte.



Du skriver det er en hankat, og de har det _ altså med at
blive væk et par dage eller mere.
Også selvom den er kastreret.
Min gamle hankat kunne blive væk optil en uge af gangen
og kom egentligt bare tilbage for at se om der var noget NYT
hvorefter den tog på Ferie igen.
Den NYDER sikkert bare at være ude.



Kommentar
Fra : disken


Dato : 26-10-07 12:10

Citat
Missisippy forsvandt den 11. Oktober



KAN SE, det ikke er tilfældet HER.
Håber du finder den.

Kommentar
Fra : regulus


Dato : 26-10-07 15:16

Tusind tak for jeres indlæg med de trøstende ord . Det er rart at nogen tager sig tid til at skrive.
Jeg har hængt sedler med billede op rundt omkring i kvarteret og dagligvarebutikker.
To har ringet, men det viste sig hurtigt at det ikke var min kat, men det var nu alligevel pænt af dem at ringe.
Jeg har mailet efterlysning rundt til alle dyrlæger i byen, samt dem udenfor Slagelse der er med i dyrlægevagtordningen.
Én har svaret, og de havde ikke fået ham ind. Det prøver jeg så at tage som et positivt tegn på at ham ihvertfal ikke er blevet kørt ned....
Jeg har ringet til de nærmeste internater, og de har heller ikke fået ham ind. Det ville også undre mig, for Missisippy er som beskrevet ikke såden lige at få fat i.
Han er også efterlyst på diverse web sider om katte hvor det er muligt at efterlyse.
Hvad Missisippy angår så er han kastreret, så han er næppe på damejagt...
Når jeg er i tvivl om øretatoveringen, så er det ikke fordi jeg ikke kan huske den, men fordi jeg ikke er helt sikker på hvad der står. Missisippy er oprindlig ikke min kat, men en baggårdskat jeg har taget mig af i nogle år. I starten troede jeg at han var en vildkat, for jeg kunne slet ikke komme i nærheden af ham, men da jeg havde fodret ham et stykke tid, blev han gradvist mere tam, og jeg opdagede at han var tatoveret.
Jeg har prøvet at taste det jeg tror der står i de to katteregistre. I det ene er der ingen kat med det nr. og i det andet dukkker en kat op som er rapporteret død. Hvis han bliver indleveret til dyrlæge eller internat får jeg desværre ikke besked.
Jeg krydser fingre for at han snart kommer hjem. En dame fra et de intenater jeg har ringet til sagde at "katte, selv dem der ikke plejer at strejfe, gør det lige pludselig, og 11. oktober er jo ikke ret længe siden"
Det ved jeg nu ik', jeg synes det er skrækkeligt længe han har været væk...




Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-10-07 19:20

regulus

Siden 11 oktober er ikke særlig lang tid selv om det føles sådan.


Jeg havde en kat engang, som var væk i 4 måneder før han blev indleveret til et internat langt fra hvor jeg bor.
Så det er ikke altid nok at tjekke nærmeste internat, kattene indleveres alt efter hvor der er plads.

Kommentar
Fra : regulus


Dato : 26-10-07 23:17

Til housegoat

<Min dejlige manx, Onslow, på 8 år gik hjemmefra en eftermiddag d. 6. august sidste år.
<Kig evt. forbi min hjemmeside www.Onslow-Guldborg og bliv trøstet lidt.

Linket virker ikke, men jeg fik Googlet mig frem til siden.
Jeg er vild med din killingebog fra 2006, med Onslow og Guldborgs killinger.
Onslow er jo også med, og sikke nogle smukke grønne øjne han har.
Jeg kan godt forstå du savner ham, og jeg håber at han kommer hjem igen en dag.


Kommentar
Fra : regulus


Dato : 26-10-07 23:31

til dova

<Jeg havde en kat engang, som var væk i 4 måneder før han blev indleveret til et internat langt fra <hvor jeg bor.
<Så det er ikke altid nok at tjekke nærmeste internat, kattene indleveres alt efter hvor der er plads.

4 måneder er godtnok lang tid, men hvor var du heldig at du fik din kat igen.
Jeg har nu også efterlyst Missisippy på internater i Næstved, Grevinge, Odense, Roskilde og Glostrup.
Mangler stadig Inges kattehjem i odense, men dem vil jeg også kontakte.
Jeg Klistrer fortsat plakater op i byen, og udvider gradvist "mit territorium".


Kommentar
Fra : regulus


Dato : 27-10-07 00:02

Til alle interesserede

Min største frygt angående Missisippy er at han sidder spærret inde et sted, det er nemlig sket før.
Det er 3 år siden.
Først var ham væk i 4 dage. Jeg kaldte og synes at jeg kunne høre ham, men kunne ikke lokalisere hvorfra. En aften stod min mor og jeg og kiggede ud af vinduet, da nogle menneker kom ud fra naboejendommens bagdør. De havde tændt lyset på opgangen, og tilfældigt så min mor op, og på 3. sal, hvor der ikke bor nogen, så hun en katte silouet i vinduet...
Normalt er denne bagdør lukket og låst, men en beboer fortalte at døren havde stået åben et par timer, da nogen skulle tømme et kælderrum, og det var altså nok til at han sneg sig ind, den lille nysgerrige skurk.
Beboeren fortalte endvidere at han havde hørt en kat mijauve, men hver gang han gik ud på opgangen blev der stille.

Jeg fik Missisippy ud, men ak, der gik kun få dage, så forsvandt han igen. Jeg fik adgang til nabo-ejendommen og sponsede op på 3. sal, men - ingen kat og heller ikke i kælderen.
Diverse opslag i området med opfordring til folk om at gennemsøge kældre, bagtrapper, skure ect. gav ingen respons.
Efter næsten en måned dukkede han pludselig op, meget afmagret og med indfaldne kinder, som en gammel kone der har taget gebisset ud.
Mit gæt er at han har siddet indespærret igen, men hvordan han har overlevet så længe er ubegribeligt. Han har ihverfald brugt ét at sine 9 liv
At en ellers så punktlig, tryghedssøgende og madglad kat som Missisippy frivilligt skulle strejfe om og sulte for eventyrets skyld, er mig også ubegribeligt, men måske han har haft svært ved at finde hjem igen ??
Jeg ber bare til at nogen læser mine efterlysninger og kigger efter ham.
Tak til alle jer der læser dette og tænker på ham, det giver mig håb.

Regulus.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 28-10-07 02:10

Kære dig.

Blot lige en ide fra mig.

Fat din telefon og RING til diverse dyrlæger og dyrehospitaler / internater, i stedet for at mail dem - en personlig telefonopringning kan de ikke så nemt 'sylte' - du kan evt. henvise til at de OSSE har modtaget en mail fra dig!
Husk på at de får mange efterlysninger ind, så derfor - personlig henvendelse 'klinger' bedre og er du ked af det, som du jo selvfølgelig, er, så viser din stemme det og dermed får de måske ondt af dig og er lidt ekstra opmærksom.

Vi har haft katte i mange mange år og har mistet en enkelt. Den var væk i over en måned, vi satte efterlysninger med billeder op alle vegne i vores egen by og nabobyerne - hørte ingenting før denne ca. en måned var gået, da ringede en dame som bor lige om hjørnet og sagde at hun, for ca. EN MÅNED siden havde kontaktet Falck fordi en kan (tydelig at det var vores, hun havde gode kendetegn) var blevet kørt ned og lå i deres have.
Falck havde sendt hende direkte til destruering UDEN at rette henvendelse nogen steder- noget forbandet svineri ØJJ hvor var jeg dog gal - ja det var vi allesammen, vi havde rendt ude både nat og dag for at kalde på hende, børnene kunne ikke sove af bekymring og ingen var glade. Som dova siger - uvisheden er det værste!
Men altså - fundet næsten med det samme og vi måtte gå i al den tid uden at høre noget. Hun var øremærket i begge ører osv.

Derfor - RING til dyrlægerne, så er de opmærksomme og har de så, ved siden af, en mail fra dig - ja så har du gjort hvad du kunne.

Jeg vil krydse ALT hvad krydses kan, for at du får din mis tilbage! Og selvfølgelig i god behold!

Masser af kærlige tanker til dig fra
Dorthe - mor til Milka og Pjevs

Kommentar
Fra : myes


Dato : 28-10-07 14:13

Altså hvis han er øremærket, og bliver indleveret ved en dyrlæge eller dyreinternat, så vil de tjekke det med det samme, så må de kunne finde tilbage til dig, det er jo det der er meningen med en øremærkning.
Samtidig med er der noget med de første tegn, er noget der tilhører den dyrlæge som har gjort det, f.eks kan XSK betyde den er fra et sted på Fyn, så kan de hurtigt spore den tilbage den vej, hvis det nu skulle ske at resten af bogstaverne ikke er til at tyde..

Den skal nok dukke op, men har du på sedler rundt om gjort opmærksom på at den har det med at kravle ind og gemme sig, så skal venlige mennesker nok holde øje med den.

Min gamle hankat havde også været væk nogle dage, og vi syntes faktisk at kunne høre ham hvis vi stod udenfor og kaldte, men eftersom han ikke kom og vi ikke kunne finde ham noget sted, måtte det jo være noget vi bildte os ind. Efter et par dage opdagede jeg pludselig en pote ovre ved naboen der sådan viftede hver gang jeg kaldte på min kat. Da jeg smuttede hen for at kigge kunne jeg se han var kommet op på deres loft og der sad han så og kunne ikke komme ud. Tænk nogle gange er de tættere på end man lige regner med....

Jeg håber det bedste for din lille Missisippy.... Men er overbevist om han nok skal komme hjem igen

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 80 point
Dato : 28-10-07 16:10

myes> ja, det er nemlig meningen med øretatoveringen, at de altid skal kunne (men osse VILLE) finde frem til ejeren - men som du ser i det jeg skriver, så er det altså desværre ikke altid det går som det burde :(

DERFOR er det en rigtig god ide at ringe rundt - ligesom gøre opmærksom på sig selv, så de måske, når/hvis de ser missen, vil komme i tanker om at - hov...der var jo en der ringede...

Det som vi kom ud ofr, det burde vi have gjort noget ved - klage her og der osv. men vi orkede det ikke, et eller andet sted var vi så lettede over at få vished omend det ikke lige var den vished vi havde ønsket os.

Sker det for os igen, så vil jeg tage lokaltelefonbogen og starte fra en ende af og ringe rundt til alle dyrehospitaler osv..

Men lige nu - jeg ønsker SÅ meget at den lille Missisippy dukker op, sulten og glad
og klar til at få al det nusseri som familien venter på at give den :)

I øvrigt har vi familie rundt omkring i Slagelse by og osse lidt udenfor, og jeg har kontaktet dem og givet dem telefonnummeret og også linket til denne tråd!

De fleste bor omkring kirkegårdsområdet, på begge sider og ved det lille anlæg ved hmm hedder den ikke Parkvej?
Også en familie ude i området hvor den gamle 'Markskolen' lå, er kontaktet - så der er flere der er opmærksomme og velsagtens allerede nu, har tjekket deres skure og garager osv.

Held og lykke!!

Tanker fra Dorthe.



Kommentar
Fra : disken


Dato : 28-10-07 19:11


Citat
ja, det er nemlig meningen med øretatoveringen, at de altid skal kunne (men osse VILLE) finde frem til ejeren - men som du ser i det jeg skriver, så er det altså desværre ikke altid det går som det burde :(


HAR VI IKKE SET DET FØR__
Både med CHIPS + TATOO,
mennesker er i bund og grund ligeglade_______DET ER KUN EN KAT

Håber den/ KATTEN, snart kommer i samme KATEGORI som HUNDEN.
Så kunne ANDRE vel lære at ''passe'' lidt på deres gårdkatte.

Ikke HENVENT til dette INDLÆG.

Men har til tider set MENNESKET flytte ????????????
OG GLEMME AT TAGE DERES HUSDYR MED.

Med stor GENE for andre, da de tigger,
og har man ikke nerver til at ringe efter KATTEMANDEN
få de SGU ærlig TALT et mssi-rabelt LIV,
da NOGLE af ren og skær venlighed inviterer //// dyret
indenfor, OFTE uden at kende en DISSE til katte,

For så ENGANG MERE, smide katten VÆK/ UD
Og DIREKTE HENVENT til ejere af SÅKALDTE
GÅRDKATTE, få i det mindste KASTERET JERES HANKATTE.
Koster INTET, når der alligevel skal AFLIVES et SVIN/ KO

UPS___den smuttede bare...
Men står inde for det_

Kommentar
Fra : myes


Dato : 28-10-07 19:31

Nææææ verden er rent faktisk et grumt sted at leve for en kat....
Et rigtig "hunde"liv... øøhhh... ja... uden at gøre grin med nogen...


Det er sygt at folk kan være så ligeglade.
Men det er jo ikke kun katte, men alle dyr der bliver behandlet ganske forfærdeligt.
Desværre bliver det nok aldrig bedre.
Måske man herhjemme også skulle gøre lidt mere for at få et dyrepoliti på benene..

Kommentar
Fra : disken


Dato : 28-10-07 20:14

Citat
Desværre bliver det nok aldrig bedre.

TROR !!! at visse personer IKKE ønsker det.

Citat
Måske man herhjemme også skulle gøre lidt mere for at få et dyrepoliti på benene..

Øhhh_ hvad skal man med Politet / Dyrenes værn+++++
Ingen, der RIGTIG gør NOGET.
Dyrevelfærd starter hos DIG SELV.

Og som man ser på TV + andre steder

PENGE SNAKKER_ alt andet er bare en forhindring.



Kommentar
Fra : myes


Dato : 28-10-07 20:21

Tja Disken ikke desto mindre virker det i USA, hvorfor så ikke i DK?! Og der har da en gang været underskriftsindsamling herhjemme til et evt dyrepoliti...

Folk burde skamme sig over ikke at behandle dyrene ordentligt...

Kommentar
Fra : disken


Dato : 28-10-07 20:28

Citat
underskriftsindsamling herhjemme til et evt dyrepoliti...

HJÆLPER ikke meget på BORGEN / Folketinget
DESVÆRRE______

Har set det fra US_ MEN og alt det dyre,
Måske redder de et eller 2 dyr, men var der IKKE NOGET med,
At så KOM mennesket´s rettigheder STADIG først.
Grundet US grundlovs-sikrede 5 indlæg???
Retten til /// både det ene og andet...

NÅ__stopper en !! tanke.

Skal ikke ødelægge andres mulighed for at finde ??

Håber stadig du finder ''dyret'' .

Godkendelse af svar
Fra : regulus


Dato : 03-11-07 02:21

Tak for svaret vil.du.


Missisippy hjemme igen

Han kom hjem i forgårs, tynd, fedtet i pelsen, udmattet og med meget lav kropstemperatur.
Det første døgn blev han inde og spiste en masse mad, og er nu blevet varm og frisk igen, og går ud.
Han færdes tilsyneladende ikke her i bag gårdene/haverne som han plejer, for han kommer ikke når jeg kalder, men han dukker da heldigvis op jævnligt og får mad (og nusning)
Hvis nogen omkring Slagelse centrum, mener at se denne brun/hvide meget sky kat, må i fortsat gerne kontakte mig, så jeg ved hvilket kvarter jeg skal lede i, hvis han udebliver igen.
Mit accepterede svar går til : vil.du (Dorthe), fordi du gav besked til din familie her i byen om at lede efter Missisippy, og det er ikke helt usandsynligt at han har været på Parkvej, for det er ret tæt på. Mange tak til dig, og din familie.
Jeg vil også gerne takke alle andre der har kigget efter Missisippy eller tænkt på ham, samt til jer der har skrevet ind her med trøst og gode råd om efterlysning.

GID ALLE KATTE MÅ BLIVE VED DET HJEM HVOR DE ER ELSKET !!!!!


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 03-11-07 23:47

Årh hvor dejligt, jeg er vildt glad for at høre om en happy end - især når det gælder en elsket lille dejlig missekat

Nu skal der selvfølgelig nusses og kæles til den helt store guldmedalje og en lille gang rejer vil nok osse komme på tale? Jeg ved hvordan I har det nu - godt at missen er godt hjemme igen.

Held og lykke til hele familien, især den lille landstryger ;)

God søndag og mange hilsener
fra Dorthe.

Kommentar
Fra : Marejka


Dato : 27-12-07 22:57

Køb et halsbånd med radiosender!
Kan kun anbefales. Så kan man spore katten, hvis den bliver væk - og finde den forhåbentlig inden der sker ulykker. Jeg reddede således min påkørte kat for 5 uger siden, den havde gemt sig inde under et skur. Katten er snart på højkant igen - havde jeg ikke haft halsbåndet, havde det været ude med den.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177427
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407934
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste