/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Er bly krystal (PbO) giftigt?
Fra : WEBlance
Vist : 7759 gange
80 point
Dato : 29-07-07 15:17

Jeg har lige været på ferie i Tjekkiet, hvor jeg har købt en krystal karaffel med tilhørende glas. Der er en mærkat på hvor der står at der er 24% PbO . . . og husker jeg ikke helt forkert så er Pb det samme som bly. Hvordan forholder det så med brugen af krystallet? Kan jeg godt bruge karaflen og glassene uden problemer eller skal det ske med en eller anden form for forbehold? Jeg kunne godt tænke mig at have karaflen stående med whiskey i.

/Carl

 
 
Kommentar
Fra : Carner


Dato : 29-07-07 15:23

Hej WEBlance.

Det kan give blyforgiftning at drikke hedvin, der har stået længe i en krystal-karaffel

Lad være med at opbevare likør eller spiritus i krystal-karafler i månedsvis. Det kan give blyforgiftning. Alkoholen står nemlig og trækker bly fra karaflen, viser undersøgelser fra Columbia University i New York.

Karafler af krystal indeholder blyoxid. Blyoxid får lyset til at funkle i karaflen og gør den til en fryd for øjet. Almindelige flasker indeholder ikke blyoxid.

Forskerne ved Columbia University målte bly-indholdet i hedvin og spiritus, der blev opbevaret i karaffel i fire måneder. Og i dette tidsrum steg bly-indholdet fra 89 mikrogram til 5331 mikrogram pr. liter.

Så hvis du ikke allerede gør det: Lad sherryen eller spiritussen blive i flasken - og hæld den eventuelt på den flotte krystalkaraffel, lige før den skal nydes.

Venlig hilsen
og god Søndag.




Kommentar
Fra : dova


Dato : 29-07-07 15:26

Nej, det er kun til pynt, og bør absolut ikke bruges, heller ikke selv om de evt. først hælder noget i karaflen lige inden brug.

For nogen år siden var der en hel familie der blev alvorligt syge af blyforgiftning, fordi de brugte en kande til juice, og der var ikke engang 24 % bly i.


mvh dova

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 29-07-07 15:58

Ja, der er flere herinde som har taget skade af det, jeg nævner ingen navne.
Jeg skulle måske have skrevet: Vi er flere .....

Kommentar
Fra : Højris


Dato : 29-07-07 16:12


Der er også mange eller måske alle, keramiske kander/lertøj af gammel herkomst hvis glasur er giftig, netop på grund af at glasuren indeholder bly.

Hilsen Højris

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-07-07 16:19

Ja, PbO ER giftigt. Og 24% er meget.

Det er heldigt, at der sad den mærkat på.. Det gør der ikke altid.

Så karaflen er sikkert ganske flot. Og kun til pynt.



Kommentar
Fra : WEBlance


Dato : 29-07-07 16:50

Nå, ok - takker for inputs. Jeg spurgte i butikken om der var nogle forbehold, men ekspedienten så helt konfus ud og vidste slet ikke hvad jeg snakkede om . . . gad vide hvorfor ;)

Godt det var billigt, men flot er det nu alligevel!

Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-07-07 17:16

Citat
Krystalglas
Krystalkarafler og –glas indeholder bly. Derfor bør du ikke anvende krystalglas til opbevaring af vin eller andre madvarer. Bly kan vandre fra glasset til fx vin, specielt hvis vinen opbevares i længere tid i en karaffel.

Der er imidlertid ikke noget i vejen for at bruge glas af krystal som drikkeglas til vinen i forbindelse med et måltid, idet vinen så kun er kort tid i glasset.



http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/I_koekkenet/Indpakning_af_foedevarer/Krystalglas/forside.htm






Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-07-07 17:28

Citat
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
..................
Er bly i krystalglas farligt?
Gustav Sørensen i Odense har arvet en fin gammel karaffel af krystalglas fra sin farmor. Han kunne godt tænke sig at have den stående i stuen fyldt op med sherry, men er nu blevet i tvivl, om det kan være farligt, da krystalglas jo indeholder bly.
Det er helt rigtigt, at der er en vis mængde bly i krystalglas – og mest i det, der blev fremstillet i gamle dage. Af samme årsag er genstande af krystalglas tungere end dem af almindeligt glas.
Rent faktisk vil glasset kunne afgive bly til vin, der opbevares i karaflen. Undersøgelser har vist, at et enkelt døgn er nok til, at vinen har "suget" en betydelig mængde bly til sig. I et glas sherry eller portvin fra en sådan krystalkaraffel vil der være op til fire gange mere bly end i et par liter vand fra vandhanen.
Så et godt råd er: Vent med at hælde vin, sherry, portvin eller anden alkohol på en krystalkaraffel til lige før serveringen.


http://www.vinavisen.dk/vinavisen/website.nsf/6d548ca065aee08bc125690b002e9180/Nyheder_2006-27

Så du kan godt bruge din karaffel. Den skal bare ikke stå fyldt med alkohol.



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-07-07 18:21

NEJ! Jeg ville altså IKKE bruge de glas under nogen omstændigheder.
25% er rigtig meget. Og de anbefalinger, du har fundet frem, ans, drejer sig om glas med væsentligt lavere indhold af bly.
F.eks må indholdet af bly i vinflasker ikke overstige en KVART promille (250ppm w/w)

Faktisk må man slet ikke importere varer med et indhold af bly på over 0,01%
Dels på grund af deres giftighed direkte, men også af hensyn til miljøet.

http://www.mst.dk/Kemikalier/Regulering+og+regler/Faktaark+om+kemikaliereglerne/Regler+om+bly.htm

Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-07-07 18:53

Birgitta

Citat
Følgende produkter, som indeholder kemiske forbindelser af bly, er undtaget fra hovedreglen:

Udladningslamper.
Maling til specielle formål - korrosionsbeskyttelsesmaling med under 250 ppm bly og antibegroningsmaling med under 1250 ppm bly. Det gælder dog ikke, hvis blyet findes som blycarbonat eller blysulfat.
Glas til specielle formål - billedrør, lyskilder, optik, strålingsbeskyttelse, bilruder, plader i kopimaskiner, coating af planglas, krystalglas og silikatglas til sandblæsning.
Glasurer, emaljer og pigmenter på kunst og kunsthåndværk, der ikke kommer i kontakt med levnedsmidler.
Glasur på tegl, klinker, mursten og tændrør.
Produkter til forskning, udvikling og laboratoriebrug.
Varmestabilisatorer i elastomerer.



Citat
Glas til specielle formål - billedrør, lyskilder, optik, strålingsbeskyttelse, bilruder, plader i kopimaskiner, coating af planglas, krystalglas og silikatglas til sandblæsning.


Fra dit eget link Birgitta

http://www.mst.dk/Kemikalier/Regulering+og+regler/Faktaark+om+kemikaliereglerne/Regler+om+bly.htm



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-07-07 18:57

ja, men man kan jo ikke sige, at en karaffel med glas IKKE kommer i kontakt med fødevarer....

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-07-07 19:04

Bly ophobes i kroppen, så der behøver ikke at være umiddelbare forgiftningssymptomer.....
Det er bare ikke lige til at slippe af med igen...

Kommentar
Fra : transor


Dato : 29-07-07 22:15

Udtrækket af bly fra glas og glasur, sker især med væsker med syrlige væsker.
Pas på for syren i mane drikke er kamufleret med sødme, så vi ikke oplever dem som ubehageligt sure.

Vin, cola og frugtsafter er typisk med et stort syreindhold, og bør ikke stå andet end ganske kortvarigt i en blyglaskaraffel.
jeg husker et eksempel med en forgiftet amerikaner, som plejede at hælde cola op i et stort glaseret krus.
Cadmiun er et andet giftigt stof, som man kan få i sig på samme måde.
Drikkeglas må i Danmark ikke mere være med bly eller cadmium.

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 07-08-07 08:39

Kig evt. her, hvor det fremgår at krystalglas er ok indtil videre: http://147.29.40.91/_GETDOC_/ACCN/B20000101205-REGL


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-08-07 11:55

Ej, altså... "Krystalglas" er andet end drikkeglas.

Glas beregnet til at drikke af, -eller glas, der kommer i berøring med fødevarer må ikke indeholde bly.

De krystaller, man bruger til dekoration må stadig importeres.

Helt bortset fra lovgivning og hvad man må og ikke må, så er det vist egentlig ikke det, spørgsmålet går på.

Carl spørger:
Citat
Kan jeg godt bruge karaflen og glassene uden problemer eller skal det ske med en eller anden form for forbehold? Jeg kunne godt tænke mig at have karaflen stående med whiskey i.



---Og det må så være en temperamentssag.
Med et indhold på 24% PbO ville JEG ikke bruge det til at drikke af. Eller til at opbevare drikkevarer i.
Selv en lille sjus i ny og næ vil hver gang give en smule bly i kroppen, som med tiden vil kunne give symptomer. 24% er altså rigtig meget..

Men jeg har da selv brugt en smuk lerkande med små kopper -som var hjembragt fra et østland for mange år siden- til at skænke og drikke rødvin af. Og jeg havde da mistanke om at glasuren indehold en lav procent bly, så det BURDE jeg ikke have gjort..
Som keramiker VED jeg, at en blyglasur kan indeholde SMÅ mængder bly. Men vi brugte kun kanden få gange... Så jeg tror ikke, at jeg har fået nogen bivirkninger.
I dag ville jeg ikke turde det... Slet ikke med 24%...

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 07-08-07 12:00

Men så ved du vel også at der skal være 24% i for at det må bære betegnelsen krystal? Når vi her snakker krystalglas så er det ment som krystalglas man drikker af.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 08-08-07 08:47

Nu er der altså himmelvid forskel på blyglas og blyholdig glasur. Keramik med strålende farver skal man generelt være på vagt overfor, mens du formentlig kan gøre din din karaffel mindre og mindre farlig ved at lade den stå med alm eddike i til daglig, og når den skal bruges til fint, hælder du ud og skyller et par gange med vand. På den måde får du efterhånden diffunderet blyinholdet i den indre overflade væk.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-08-07 13:53

Der tager du fejl! Det er nøjagtig det samme!
Det er især lavtbrændt keramik, altså det, der hedder lertøj man skal være på vagt overfor, for glasuren KAN være tilsat PbO for at opnå et lavt smeltepunkt på f.eks. 900 grader. Men det er forbudt i Danmark i dag, og har været det i mange år.
At man også fraråder udenlandsk lertøj med strålende farver har ikke kun noget med bly at gøre, men de klare farver er tit fremkommet ved at tilsætte ganske små mængder af andre metaller som cadmium, antimon, uran osv.. Men et højt indhold af bly i glasuren fremkalder en stærkere og klarere virkning af de andre salte.

Men om PbO befinder sig i et krystal-drikkeglas eller i glasuren på et lertøjsbæger, det gør altså ikke nogen forskel hvis mængden af PbO er den samme. Og det er sjældent, at mængden i dag når op på 24%.

Kik lige her:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/media/db/pm_detalje.asp?nr=1005

Jeg tror desværre, at Carl må se det lille skilt med "24% PbO" som en alvorligt ment advarsel, som måske er lovbefalet i det pågældende land for at produkterne må sælges.

Og nej, de 24% har ikke noget med betegnelsen "krystalglas" at gøre. Man laver i dag også krystalglas helt uden bly.

Muligvis skal blyglas indeholde en vis procentdel bly...

Rosekamp, hvis du hænger dig i, at der i det link, du refererede til tidligere står, at bly stadig er tilladt i krystalglas, -så kik lige på linket igen. For der er IKKE tale om drikke-krystalglas, men om glas "til specielle formål". Det kan f.eks. være optiske glas og prismer.




Kommentar
Fra : Zuluop


Dato : 15-10-07 18:27

Birgitta du er forkert på den.......af dit link står der.....

Krystalglas
Selvom om Holmegårds Glasværk har substitueret bly til krystalglas for flere år siden, er bly almindeligt anvendt til produktion af krystalglas i Europa, da betegnelsen krystalglas kun må anvendes om glas, der indeholder minimum 24 % blyoxid [EU 1969].

Kommentar
Fra : Zuluop


Dato : 15-10-07 18:29

Og nej da....de fineste vinglas og karaffel producenter producerer krystalglas med bly. Sålænge man ikke opbevarer vinen i karafflen men kun serverer fra den er der absolut ingen sundhedsrisiko!!!

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 15-10-07 18:34

Og nu kommer her så svaret (med og uden staveplade) fra en ekspert jeg henvendte mig til angående dette emne:

Citat
Til XXX og XXX
Det er korrekt, at krystalglas indeholder en stor mængde bly, og at bly fra glasset kan afgives til vin, sodavand og andre fødevarer. Fødevarestyrelsens råd om denne problematik er, at man vurderinger, at der ikke er noget i vejen for at bruge krystalglas som drikkeglas til fx. vin, fordi vinen kun er kort tid i glasset.

Imidlertid frarådes det at anvende krystalglas til opbevaring. Det betyder, at man ikke bør anvende krystalkarafler til opbevaring af vin eller spiritus, fordi vinen i sådanne tilfælde vil stå krystalkaraflen i længere tid.

Med venlig hilsen

Bente Fabech
Cand. pharm.
Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler
Fødevarestyrelsen


Og så er der vel ikke så meget mere at sige om det.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-10-07 18:43

Uanset hvor mange brugere der på nuværende råber op om at have ret ..... talt med eksperter eller ej, så tror jeg ikke der sker mere.

Spørgeren har ikke været logget på kandu siden den 30.07.07 og om 14 dage annullerer kandu spørgsmålet ssskååååålllll



Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 15-10-07 18:48

Det var ligeså meget til brug for de andre der kigger med her, som det var til brug for spørgeren - pyt med pointene og SKÅÅLLLL

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste